Min svigermor tilbød at hjælpe os med pasning af børnene i sommerferien – hun er nu pensionist og har masser af tid, så vi sagde ja tak. Vi arbejder begge to og har tre børn, men vi kan faktisk ikke tage almindelig ferie. Oftest bytter vi bare vagter, hvis et barn er sygt eller har et særligt arrangement, og nogle gange lykkes det at tage et weekendophold, hvis der ikke er andet hjemme. De sidste tre år har vi haft realkreditlån – et 20-årigt lån – og vi er trætte af at flytte rundt på grund af leje, så vi besluttede os for at flytte i eget hus, selvom det betyder en højere månedlig ydelse. Selvom vi arbejder hele sommeren, har vi slet ikke råd til ferie, fordi vi har så meget til vores boliglån hver måned. Og da der ikke er skole om sommeren, er der faktisk ingen til at passe børnene, når vi er væk. Men nu ved vi, at de er trygge og sunde derhjemme, hvor de hører til, selv når solen bager! Min svigermor meldte sig, nu hvor hun er pensionist og har god tid. Hver gang sommeren nærmer sig, og vi afleverer børnene hos min mands mor, har vi altid dagligvarer med og giver hende penge til lidt ekstra hygge. Hun bruger aldrig sine egne penge på børnebørnene; pensionen er ikke stor, siger hun. Typisk giver vi hende kontanter direkte, hvilket er billigere end barnepige – og alle synes det fungerer fint. Men min mands bror, som også har tre børn, besluttede pludselig at aflevere sine unger hos farmor. De var yngre og mere urolige end vores, så de krævede konstant opsyn. Desværre medbragte han ikke hverken mad eller penge – så vi måtte brødføde dem af vores egen lomme. Er det mærkeligt, at jeg føler mig frustreret? Jeg har flere gange bedt min mand tage snakken med sin bror, men han nægter og vil ikke starte en konflikt. Hvorfor skal jeg arbejde hårdt, så andre kan lade deres børn blive opdraget gratis? Hvad er den bedste måde at tage en samtale med min svoger uden at det ender i skænderi?

Min svigermor har foreslået, at hun kan hjælpe os med at passe børnene hen over sommeren. Hun er nu gået på pension og har masser af tid, så vi sagde ja tak.

Vi arbejder begge to og har tre børn, men vi har egentlig ikke mulighed for at holde en almindelig sommerferie. Oftest tager vi fri på skift, hvis et af børnene er syge eller der er noget særligt på skolen eller i børnehaven. En gang imellem lykkes det os at komme en weekend væk, hvis der ikke er noget andet, men det er også det hele.

De sidste tre år har vi siddet med et 20-årigt realkreditlån på huset. Vi var slidte efter hele tiden at flytte fra det ene lejede sted til det andet. Til sidst valgte vi at købe vores eget hus i Odense, selvom det betyder, at vi nu har en højere ydelse hver måned. Selv om vi arbejder hele sommeren, har vi ikke råd til at tage på ferie fordi vi skal betale så meget på lånet hver måned. Udover det er der jo ikke nogen, der kan passe børnene, når skoler og institutioner er lukket om sommeren. Vi føler os dog trygge ved at vide, at de har det godt og sikkert hjemme hos os i de varme måneder, hvor de hører til.

Min svigermor tilbød altså at tage sig af børnene i sommerperioden, nu hvor hun har pension og masser af tid. Vi sagde ja tak. Hver gang sommeren nærmer sig og vi skal bringe børnene hjem til min mands mor i Aalborg, medbringer vi altid dagligvarer og giver hende penge til lidt ekstra hygge til børnene lakrids eller is. Hun bruger aldrig egne penge på børnene, men siger, at hendes pension ikke rækker langt. Så vi giver hende altid kontanter, hvilket stadig er billigere end at hyre en barnepige. Det er en ordning, vi alle virker tilfredse med.

Men så besluttede min mands bror med sine tre unger også at aflevere børnene hos farmor. Deres børn er yngre og mere vilde end vores, så de kræver en del mere konstant opmærksomhed. Desværre kom han aldrig med mad eller penge til dem vi måtte simpelthen sørge for, at alle børn havde nok at spise med vores egen opsparing i kroner.

Jeg ved, det er naturligt at blive frustreret over situationen. Jeg har mange gange bedt min mand tage en snak med sin bror men det gør han aldrig, han vil ikke ryge i konflikt. Hvorfor skal jeg slide hårdt for, at nogen andens børn bliver passet og får mad? Hvordan kan jeg bedst tage snakken med ham, uden at det ender i skænderi?