Du er min ungdoms fejltagelse En ung pige blev mor som 16-årig. Barnefaderen var også kun 16. Alle skandalens detaljer står hen, men efter fødslen gik de hurtigt fra hinanden. Da pigen opdagede, at drengen hverken ville have hende eller barnet, mistede hun straks enhver interesse for drengen. Han voksede op hos sine bedsteforældre – pigens forældre. Da pigen blev 18, flyttede hun til en nærliggende by med en ny ung mand, uden kontakt eller beskeder. Hendes forældre søgte heller ikke forbindelse. Der var skam og smerte – hvordan kunne hun forlade sit barn? Skammen over at have opdraget hende var stor. Bedsteforældrene opfostrede ham. Han ser dem stadig som sine egentlige forældre – og er dybt taknemmelig for en god barndom, uddannelse og alt. Som 18-årig blev hans kusine gift og til brylluppet kom hele familien – også hans biologiske mor. Nu var hun gift for tredje gang og havde to døtre. Den ældste var ti, den yngste halvandet. Drengen var spændt – han ville møde sin mor og sine søstre. Og naturligvis spørge: ”Mor, hvorfor forlod du mig?” Selvom bedsteforældrene var fantastiske, savnede og huskede han sin mor. Han havde endda det eneste billede, der ikke blev brændt – bedstefar destruerede resten. Hans mor snakkede stolt om sine døtre til de andre. – Og hvad med mig, mor? – spurgte han. – Dig? Du er min ungdoms fejltagelse. Din far havde ret. Jeg burde have fået abort, – svarede hun køligt og vendte sig væk. … Syv år senere boede han med sin kone og sin søn i en dejlig lejlighed (tak til bedsteforældre og svigerforældre). En dag ringede et ukendt nummer. – Hej søn, det er din mor. Din onkel har givet mig dit nummer. Din søster skal begynde på universitetet tæt på dig, kan hun bo hos dig en tid? Hun er familie, hun kan ikke lide kollegiet og leje er dyrt, min mand har forladt mig, det er hårdt, én datter – studerende, én i skole og den tredje skal snart i børnehave, – sagde hun. – Du har fået forkert nummer, – svarede han og lagde på. Han løftede sin egen søn op og sagde: – Skal vi tage på besøg hos mormor og morfar? Måske starter vi med at møde mor, hvad siger du? – Og i weekenden tager vi på landet sammen, ikke? – spurgte den lille dreng. – Selvfølgelig, familie-traditioner skal holdes! … Nogle familiemedlemmer fordømte hans handling – mente han burde hjælpe sin søster. Men han mente kun, han skylder bedsteforældre noget, ikke en fremmed kvinde, som har kaldt ham en fejltagelse.

Du er en fejltagelse fra ungdommen.

En pige fødte, da hun var 16 år gammel. Faren til barnet var også 16 år. Lad os glemme skandale-detaljerne; efter fødslen gik de snart hver til sit, som om de gled ud af hinandens hænder som sand i sommerens varme vind over Amager. Da pigen indså, at drengen ikke havde brug for hende eller sønnen, forsvandt hendes interesse for barnet som dug for solen. Sønnen blev opdraget af bedsteforældrene hendes forældre.

Da hun fyldte 18, kørte hun med en ny ung mand over til nabobyen, Roskilde ingen opkald, ingen breve, ingen beskeder, kun spor på cykelstien gennem morgens disen. Forældrene søgte hende ikke. Der var bare fortvivlelse og undren: Hvordan kunne hun forlade sit barn? Skammen og smerten lignede morgenregn mod Københavns grå mursten vi har opfostret én, der bare gik.

De tog sig af barnebarnet som deres eget. Drengen tror stadig, at bedsteforældrene er hans rigtige forældre. Han er vanvittigt taknemmelig for barndommen, for en god uddannelse, for alt som var det gamle fine porcelæn efter bedstemor.

Da han blev 18, blev hans kusine viet på et gammelt gods ved Sorø. Hele familien var samlet, og hans biologiske mor dukkede op hun var allerede gift for tredje gang og havde to døtre. Den ældste datter var ti, den yngste halvandet år. Drengen boblede som sodavand af spænding, han ville møde sin mor og sine søstre, stille spørgsmålet, der voksede i ham som græsset på Fyn: Mor, hvorfor forlod du mig?

Bedsteforældrene havde været gode som hjemmebagte franskbrød, men han længtes stadig efter sin mor. Han gemte hendes eneste billede, det sidste der resterede; bedstefaren havde brændt resten i pejsen. Kvinden snakkede muntert med sin slægtning, pralende med sine fantastiske døtre, som om intet andet fandtes.

Og hvad med mig, mor? spurgte han.

Dig? Du er bare en fejl fra ungdommen. Din far havde ret jeg skulle have fået en abort sagde hun, som om hun talte om regnvejr, og vendte ryggen til.

Syv år efter, da han boede med sin kone og søn i en hyggelig lejlighed på Østerbro alt sammen takket være bedsteforældre og svigerforældre ringede telefonen. Et fremmed nummer strøg hen over displayet som en isglat storm.

Hej søn, det er din mor. Onkel gav mig dit nummer. Jeg ved, du bor tæt på universitetet, hvor din søster skal læse. Kan hun bo hos dig en tid? Hun er familie. Hun bryder sig ikke om kollegiet, og lejepriserne er høje, min mand har forladt mig, det er svært, én datter er studerende, en anden går i skole, den tredje skal snart i børnehave sagde hun.

De har ringet forkert svarede han og lagde på, som kom der pludselig et skift i drømmen.

Han tog sin lille søn op på armen og sagde:

Lad os gøre os klar, skal vi mødes med mor, og bagefter kan vi besøge bedstemor og bedstefar sammen?

Far, kan vi tage ud til landet sammen i weekenden? spurgte den lille dreng, øjnene store som pæoner.

Selvfølgelig man bryder ikke familiens traditioner!

Nogle af slægten fordømte, at han ikke hjalp sin søster, som en forladt cykel på en blæsende dag i Aarhus. Men han tænker, at kun bedstemor og bedstefar skal hjælpes, aldrig en fremmed kvinde, for hvem han kun er en ungdomsfejl.