Lykkelige kvinder ser altid godt ud
Jeg husker tydeligt, hvordan Line havde det, da hendes mand forlod hende. Hun var 40 og stod pludselig alene. Datteren, Ida, læste på universitetet i Aarhus og var sjældent hjemme. For to måneder siden kom hendes mand, Thomas, hjem fra arbejde og sagde helt køligt:
Jeg går fra dig. Jeg er blevet forelsket.
Hvad mener du? I hvem? Line blev målløs.
Som mænd jo gør. Jeg har fundet en anden, og sammen med hende glemmer jeg alt om dig, sagde han så dagligdags, som om det var den mest almindelige ting.
Han pakkede hurtigt sammen og gik. Senere gik det op for Line, at han faktisk havde forberedt sig – lidt efter lidt havde han taget ting med sig, men den dag smed han bare sine ejendele i kufferten og smækkede døren bag sig.
Line græd i dagevis og troede ikke, hun nogensinde ville opleve noget godt igen. Det føltes som om livet var slut, eller i det mindste gået i stå. Hun ville ikke tale med nogen, slet ikke tage telefonen. Ida ringede, veninden Eva ringede, men Line svarede modvilligt og lagde hurtigt på. Hun holdt sig også væk fra kollegerne på arbejdet. Nogle syntes synd for hende, mens andre kiggede med skjult skadefryd.
Line overvejede endda:
Måske får Thomas nok af hende, der har taget ham, og kommer tilbage. Og jeg tilgiver ham, for jeg elsker ham jo.
En lørdag vågnede Line tidligt, som hun plejede, men hun blev liggende og blev bare der der var jo intet at stå op til. Men hen ad formiddagen ringede telefonen.
Hvorfor ringer nogen så tidligt? Jeg orker ikke at tale, tænkte hun og lod den ringe ud. Men hun kiggede alligevel på skærmen et ukendt nummer. Tænk, hvis det er Thomas, han har måske mistet sin mobil, eller den er blevet stjålet, og han har fået nyt nummer. Måske fortryder han og vil tilbage. Jeg burde have taget den.
Mens hun tænkte over det, ringede telefonen igen.
Hallo, hallo! sagde hun højt.
Hej! Sagde en kvindelig stemme, glad og livlig.
Hallo, hvem taler jeg med? Line var tydeligvis irriteret.
Line, er det dig? Hvad sker der med din stemme, du kan da ikke engang genkende din gamle ven. Det er mig Kirstine.
Line blev skuffet. Hun havde måske håbet, at det var Thomas.
Og hvad så
Line, er du okay? Du lyder ikke til at have det godt?
Nej, jeg har det ikke godt, og hun lagde på, mens tårerne strømmede.
Hun satte sig på sofaen for at komme til sig selv. Ikke længe efter bankede det på døren. Line blev straks nervøs; hun håbede, det måske var Thomas, der var vendt om.
Tænk, hvis han har fortrudt, hun rejste sig og åbnede døren.
Hej! sagde en smuk kvinde med masser af energi Line genkendte først ikke sin gamle veninde og klassekammerat Kirstine.
Kirstine så godt ud, havde rød læbestift på, moderne tøj og duftede af eksklusive parfumer. Efter gymnasiet var hun flyttet til København og de havde kun set hinanden én gang siden for femten år siden. Dengang var de uadskillelige: de gik til fester, snakkede om alt, og delte alle deres hemmeligheder.
Kirstine, du ser jo fantastisk ud! udbrød Line uden at tænke.
Hej min ven, jeg har altid været sådan, det er dig hun kiggede kritisk på Line, hvad står du og glor for? Slipper du mig ikke ind?
Kom indenfor, sagde Line ikke videre begejstret.
Kirstine kom ikke tomhændet. Hun gik direkte i køkkenet og tog en flaske spansk vin, en lagkage og en pose appelsiner op af posen.
Find dine vinglas, så markerer vi gensynet! Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har snakket sammen snakkede Kirstine, mens Line satte to glas på bordet og skar lagkagen.
Kirstine spurgte ikke til mere, hun åbnede vinen og skænkede op. Skål for os! sagde hun og tømte glasset. Line gjorde det samme.
Andet glas blev tømt for deres venskab. Og pludselig, efter to glas, måtte Line bare fortælle. Det hele kom ud. Kirstine lyttede, og da Line var færdig, trak hun på skuldrene.
Hold da op, Line, jeg troede ærlig talt, det var noget helt dramatisk.
Er det ikke det? Du forstår det nok ikke, din mand har aldrig forladt dig, sagde Line trist.
Nej. Jeg lod ham gå, faktisk. Da jeg fandt ud af han havde en affære med en ung pige, smed jeg ham ud og søgte straks om skilsmisse. Han blev chokeret, troede nok jeg aldrig ville opdage det
Måske elskede du ham ikke.
Jo, jeg gjorde, sagde Kirstine, men jeg kan ikke tåle at blive svigtet. Den slags kærlighed skal man kvitte, når partneren er utro. Det er ikke kærlighed.
Din verden er så simpel, Kirstine.
Ja. Du gør alting kompliceret, sådan har du altid været. Hvor er din datter nu?
Hun læser i Aarhus. Bor hos sin moster.
Så din Thomas stak af fra jer begge, og du sidder bare og sørger.
Men jeg elsker ham
Nu stopper du, Line. Jeg må tage dig under behandling nu. Du har en kæmpe depression.
Hvordan behandler man det? Piller hjælper ikke.
Nej, glem medicinen. Det du har brug for er det, der altid har virket: ny stil, shopping, og en ny kærlighed.
Åh, Kirstine sukkede Line.
Så kom, nu skal vi i shoppingcenter og til frisør! Du har vel lidt penge? Noget opsparet, måske?
Ja, vi sparede sammen til en ny bil til Thomas.
Han klarer sig nok! Han kan være glad for den gamle bil. Du skal søge skilsmisse, og tro ikke på nogen mirakler fra ham. Forresten, vi kan måske endda få halvdelen af den gamle bil.
Nej, han må bare få den sagde Line og viftede det væk. Kirstine, er du faktisk flyttet tilbage fra København for evigt? Du siger ikke så meget.
Ja, jeg skal ikke bo der mere Og du må komme ud af det her joggingsæt! Vi skal have den helt store tur i butikkerne. Forresten, jeg fik lige besked fra Rita Jensen, om en uge er der klassenreunion, og du kommer med! Flere af vores gamle venner og faktisk er flere af fyrene blevet skilt. Måske skal du kigge dig omkring kan du huske, hvordan Viktor Fjeld var vild med dig siden 7. klasse!
Åh, Kirstine, hvem skulle dog ville have mig nu, sådan som jeg ser ud
Nu stopper du, Line! Man skal elske og forkæle sig selv. Vi får dig hurtigt op at stå igen! grinede Kirstine, forresten, du kender jo min tante Karen, som bor tæt på din mors lejlighed. Hun skal på vej til sit femte bryllup! Hun kan ikke vælge mellem to bejlere.
Efter lidt tid kunne Line ikke kende sig selv i spejlet.
Sikke en forandring! mumlede hun. Helt ny hårfarve, ultrakort klip, og aldrig troet det klædte mig! Ung og smuk igen. Kirstine har virkelig fået mig ud af tristheden. Ellers var jeg bare blevet siddende her og givet op.
Til klassens gensynsfest mødtes vi på en café, næsten alle var kommet kun nogle få var for langt væk. Mange genkendte ikke Line, og Viktor, nu velklædt og selvsikker, tog ikke øjnene fra hende.
Line, jeg genkendte dig slet ikke! Hvor er du blevet smuk, smukkere end i gymnasiet. Jeg har altid syntes du var fantastisk, men du valgte jo Thomas hvor er han egentlig?
Han er her ikke, han har forladt mig, svarede Line med et let smil.
Forladt dig? Det kan jeg slet ikke tro! Man forlader da ikke sådan en kvinde, sagde Viktor overrasket.
Jo, men det er faktisk det bedste der kunne ske.
Det tror jeg gerne, Line. Jeg er også skilt, nu i to år. Vi havde det godt, jeg har min egen virksomhed, vi har en voksen søn sammen. Men da mine forretninger skred, kaldte min kone mig fiasko og gik fra mig til en ung og måske mere velhavende fyr. Jeg fik dog vendt det hele og nu går det bedre end nogensinde.
To måneder gik. Line gik arm i arm med Viktor på havnen vi var lige kommet ud fra teateret og gik gennem den oplyste by. Pludselig ser Line Thomas komme gående imod os, tydeligt tyndere. Han gik alene, og det lignede, han ikke genkendte hende med det samme.
Han ser underligt ud, måske passer hende den nye ham ikke så godt, tænkte hun.
Da Thomas gik forbi, mødtes deres blikke han kiggede undersøgende, som om han ikke var sikker på, det var hende. Vi gik forbi, men så hørte hun:
Line?
Hun vendte sig roligt, smilede og sagde:
Nå hej, det er dig… Viktor, det her er Thomas min eksmand. Kendte du ham ikke?
Nej, sagde Viktor, men jeg er hendes kommende mand.
Thomas stod målløs Line blev også overrasket, for Viktor havde ikke sagt noget før.
Hvordan går det? sagde Line muntert til ham.
Jo, det går sagde han, du har godt nok forandret dig! Du ser fantastisk ud.
Line smilede igen, tog Viktor i hånden og sagde:
Lykkelige kvinder ser altid godt ud.
Så alt er fint? mumlede Thomas.
Det kan du tro. Det bliver kun bedre, og hun gik videre med Viktor, smilende, mens hun mærkede Thomas blik i ryggen.
