I burde have betalt for min renovering i stedet for at tage på ferie! Min svigermor er vred, fordi vi tog på sommerferie til Italien og ikke betalte for renoveringen af hendes lejlighed – selvom den i forvejen er pæn og i god stand, og opfriskningen kun er hendes eget indfald. Hun ser os som sine sponsorer, skønt hun sagtens selv kunne betale. Min mand og jeg er meget sparsomme. Vi betaler stadig af på vores boliglån og har to teenagere i gymnasiet. I alle vores år sammen fik vi først denne sommer muligheden for at tage på ferie sammen. Tidligere har vi kun haft råd til at tage i sommerhus i skoven eller ved søen. Vores børn har aldrig set andet, så vi besluttede at tage en pakkerejse til Italien. Vi måtte spænde bæltet ind, men det var det hele værd. Allerede kort efter vores bryllup gjorde svigermor det klart, at hun ikke ville passe børnebørn. Det tog jeg til efterretning, så vi bad hende aldrig om hjælp. Derfor har børnene altid været hos mine forældre, mens vi arbejdede. Jeg har ikke bebrejdet hende – to børn er hårdt arbejde, og nu, hvor hun er pensioneret, har hun ret til at holde fri. Hun går til svømning, tager på udflugter og besøger udstillinger – hun lever et meget aktivt liv. Men altid med ét problem: penge. Alle hendes påfund skal betales af hendes børn – på bekostning af os selv. Lån, boliggæld, børnenes behov – alt var ligegyldigt, bare “mor” fik hjælp. Desuden gav hun min mand pligter hver weekend: hjælpearbejde, småreparationer. I år gik det amok – hun ville have fornyet sin lejlighed. Alle har ønsker, men ikke alle bliver opfyldt, vel? Og for fem år siden lavede vi allerede en grundig renovering, alt så flot og nyt ud. Svigermor vidste ikke, vi skulle til Italien. Vi ønskede ikke at udbasunere det, bare låse døren og tage afsted. Men mens vi var væk, kom hun forbi. Da hun fandt dørene lukkede, ringede hun til min mand, der sagde, vi var i Italien. Hun lagde bare på – og da vi kom hjem, ventede der os et sandt familieopgør. – I kunne da i det mindste have sagt det! Hvor har I fået penge fra? I burde have renoveret min lejlighed, ikke taget på ferie! Normalt siger min mand ikke imod sin mor, men denne gang sagde han det ligeud: hun havde intet at skulle sige om vores penge. Siden da har svigermor lagt os på is. Hun ringer ikke engang til børnebørnene. Til gengæld tropper andre familiemedlemmer op og kalder os onde. Min mand og jeg føler ingen skyld, og mine forældre støtter os. Vi må rejse, mens vi stadig er unge – især når svigerforældrenes krav kun handler om en nyindskydelse, ikke et reelt behov.

I burde have renoveret min lejlighed og ikke tage på ferie!

Min svigermor er sur på os, fordi vi tog på ferie og ikke betalte for hendes renovering. Hendes lejlighed er faktisk pæn og i god stand renoveringen er udelukkende hendes egen idé. Hun ser os nærmest som sine sponsorer, selvom hun sagtens selv kunne betale for det.

Min kone, Kirstine, og jeg er meget økonomiske. Vi betaler stadig af på vores realkreditlån og opdrager to teenagere, som går på gymnasiet. Gennem hele vores ægteskab var det denne sommer første gang, vi for alvor drog af sted på ferie.

Indtil nu havde vi kun råd til at holde ferie i kolonihaven eller tage ud i et sommerhus ved en sø. Vores børn havde aldrig set andet, og derfor bestemte vi os endelig for en chartertur til Italien. Det krævede, at vi spændte livremmen ind, men det var det hele værd.

Allerede kort efter vi blev gift, sagde min svigermor, at hun altså ikke havde tænkt sig at passe børnebørnene. Det accepterede jeg fuldt ud og har aldrig bedt hende om hjælp. Derfor var det altid mine egne forældre, som måtte tage ungerne i weekender og ferier, fordi både min kone og jeg har fuldtidsarbejde. Jeg bebrejdede hende ikke jeg ved udmærket, at det er hårdt arbejde at opdrage børn. Hun er nu gået på folkepension og har al ret til at nyde livet.

Hun har meldt sig ind i svømmehallen, tager på udflugter og går på udstillinger. Hun lever et meget aktivt liv, også den dag i dag. Men én ting har altid været en udfordring økonomien. Alt, hvad hun finder på, skal for det meste blive betalt af os børn, ofte på bekostning af vores egen families behov. Lån, realkredit, børnenes udgifter intet af det interesserer hende særligt. Hun forventer bare, vi hjælper hende.

Derudover har hun hver weekend givet min kone småopgaver: hjælpe til og ordne ting. I år gik hun dog helt over stregen hun krævede, at vi skulle betale for en ny maling og renovering af hendes lejlighed. Selvfølgelig ville vi alle sammen gerne meget mere, end vi får råd til sådan er livet. Desuden lavede vi faktisk en større renovering for 5 år siden, så alt fremstod stadig flot og nyt.

Min svigermor vidste slet ikke, vi tog til Italien. Vi havde ikke tænkt os at sige noget, vi havde bare planlagt at låse døren og tage afsted og det gjorde vi så.

Men mens vi var væk, kiggede hun forbi os. Da hun opdagede, at vi ikke var hjemme, ringede hun til min kone, som fortalte, vi var taget til Italien. Så lagde hun bare på. Da vi kom hjem igen, ventede der os et sandt drama.

I kunne i det mindste have sagt noget. Og hvor har I i det hele taget fået penge fra? I burde have brugt dem på min lejlighed, ikke på at tage på ferie.

Normalt svarer min kone bare ja og amen til sin mor, men denne gang sagde hun fra. Hun fortalte hende ærligt, at vores penge ikke har noget med hende at gøre.

Siden da har svigermor ikke haft kontakt til os. Hun ringer heller ikke til sine børnebørn mere. Til gengæld er der andre i familien, der ringer til os og fortæller, hvor onde vi er. Men både min kone og jeg føler ikke, at vi har gjort noget galt. Mine forældre støtter os. Man må rejse, så længe man er ung, især når svigerforældres krav kun handler om fornøjelser og ikke om rigtige behov.