Det var engang, jeg lejede en mand for at imponere en veninde og endte med at forelske mig uigenkaldeligt i ham.
»Inge, har du fået invitationen fra Rikke?«
»Jo, men jeg tænker ikke at tage afsted,« svarede jeg i telefonen.
»Hvad mener du? Hun er vores veninde, og det bliver et fantastisk bryllup! Hun gifter sig jo med en udlænding vi skal feste i byens fineste restaurant!« sagde Julie.
»Nej, jeg har ingen at tage med. Du ved godt, hvordan det står til med mig og Erik. Jeg gider ikke møde op alene Rikke vil bare grine af mig, du kender hende!«
»Okay, jeg kommer forbi i aften. Vi finder på noget,« sagde Julie og lagde på.
Rikke, Julie og jeg havde været veninder i mange år, siden vi gik på handelsskolen. Julie og jeg var stadig tætte, men Rikke var flyttet til udlandet for flere år siden, og nu inviterede hun os til sit bryllup.
Rikke havde altid været overlegen og nedladende. Selv nu skulle vi medbringer vores kærester men jeg havde ingen, så jeg overvejede slet ikke at tage afsted. Jeg ville ikke være hendes morskab.
Julie dukkede op om aftenen, som lovet.
»Inge, jeg har fundet en løsning! Vi finder dig en kæreste eller en mand, hvad end du foretrækker!«
»Hvad mener du? Hvilken mand? Hvad har du nu fundet på?«
Julie var altid fuld af idéer, nogle gange helt ude i hampen. Hun troede på, at der altid var en udvej.
»Jeg har undersøgt det der findes bureauer, hvor man kan leje en mand! Det er præcis, hvad vi har brug for!«
»Nej, det gider jeg ikke! Er det sidste udvej at bestille en mand?«
»Inge, ikke en mand en gentleman, selvom han ikke er ægte! Det vigtige er, at du imponerer Rikke, ikke? Så tag chancen! Jeg har allerede ringet og aftalt det hele!«
»Julie, du er helt umulig! Hvem ved, hvem de sender?«
»Jeg har bestilt en flink, charmerende fyr i en pæn bil. Er det ikke nok? I øvrigt møder du ham i morgen kl. 19 ved biografen. I kan aftale detaljer han kan spille den forelskede kæreste eller forlovede, som du ønsker.«
»Vent, hvordan genkender jeg ham? Og hvad koster det?«
»Bare rolig, det er ikke dyrt. Han genkender dig jeg sendte dit billede til bureauet. Nok med spørgsmål nu skal vi finde en kjole til dig!«
Næste dag gik jeg til mødet med min »lejemand«. Efter at have ventet lidt ved biografen, satte jeg mig på en bænk.
»God aften, er du Inge?« spurgte en fremmed mand. »Jeg hedder Lasse.«
Jeg så ham grundigt an og måtte indrømme, at han var virkelig flot. Julie havde ret han var faktisk helt perfekt.
»Inge, din veninde har forklaret mig alt. Bare rolig, jeg klarer rollen som din kommende mand. Her!« Lasse smilede og rakte mig et smukt buket blomster.
»Åh, det behøvede du ikke!« rødmede jeg.
»Inge, skal vi ikke gå en tur? Fortæl mig lidt om dig selv, så jeg ved, hvad jeg skal arbejde med.«
»Ja, selvfølgelig!«
Vi gik en tur gennem byen i flere timer. Lasse noterede min adresse og sagde, at han ville vente på mig lørdag uden for min dør.
Jeg var betaget. Manden havde gjort et stort indtryk på mig jeg forstod ikke, hvorfor han havde valgt sådan et job.
Lørdag ringede Lasse.
»Inge, er du klar? Jeg er der om ti minutter.«
»Ja, ja, jeg kommer nu.«
Da jeg så ham uden for min dør, var jeg lige ved at besvime. Lasse stod der i et elegant jakkesæt ved siden af en flot bil. Han var så smuk, at det næsten gjorde ondt at se på ham.
»Godmorgen, skat! Hop ind, vi skal afsted!« sagde Lasse og blinkede. »Hvordan klarer jeg det?«
»Fremragende!« grinede jeg.
Rikkes bryllup var virkelig overdådigt. Da hun så min »mand«, forsvandt hendes smil med det samme. Hendes udenlandske mand var dobbelt så gammel som hende, skaldet og buttet ikke ligefrem en skønhed.
Jeg var tilfreds. Rikke havde altid drillet mig og sagt, at jeg aldrig ville finde en mand, fordi jeg var for almindelig. Måske havde hun ret men i dag ville jeg bevise det modsatte.
Lasse holdt sig tæt til mig hele dagen og ignorerede alle andre piger.
»Inge, er du tilfreds?« hviskede Julie.
»Ja, tusind tak!«
»Hvad synes du om Lasse? Kan du lide ham?«
»Meget! Men hvad nytter det? I morgen har han glemt mig.«
Julie smilede mystisk og forsvandt.
»Inge, har du nogensinde set vores by om natten?« spurgte Lasse.
»Nej, jeg sover som regel om natten,« grinede jeg.
»Det er du gået glip af. Vil du med på en lille tur?«
»Ja, selvfølgelig!«
Vi sagde farvel til brudeparret.
»Tak, Rikke! Alt var fantastisk!« sagde jeg.
»Sagde I det?«
»Ja, et smukt bryllup! Vi går nu vi vil gerne være alene,« sagde Lasse og holdt om mig.
»Nå, så farvel! Rart at møde din mand,« sagde Rikke med et skarpt blik.
Hele natten kørte vi gennem byen. Lasse fortalte mig om alt muligt jeg undrede mig over, hvor klog han var for en lejet kæreste.
Ved daggry kørte han mig hjem.
»Inge, jeg har virkelig nydt at møde dig. Du er en vidunderlig kvinde.«
»Tak, Lasse. Hvor meget skylder jeg dig?«
»Intet din veninde har allerede betalt.«
»Tak igen og farvel!« sagde jeg og steg ud af bilen.
Derhjemme brød jeg sammen. Jeg var forelsket, og det gjorde ondt.
Senere ringede Julie.
»Hvordan går det?«
»Ikke godt,« sukkede jeg.
»Så du kunne godt lide ham?«
»Selvfølgelig! Men hvad nytter det? Jeg kan ikke leje ham for evigt.«
»Nå, men nu sover du. Jeg kommer forbi i aften!«
Aftenen efter ringede det på døren. Julie og Lasse stod der.
»Overraskelse!« råbte Julie og krammede mig. »Mød min bror, Lasse, som du altid nægtede at møde!«
»Hvad? Så det var en fælde? Lasse, arbejder du overhovedet for det bureau?«
»Jo, vi narrede jer! Hvordan skulle vi ellers få dig til at møde ham? Du er så stædig! Og vi har medbragt kage og champagne!«
»
