Ingen magi
Nytåret nærmede sig med samme ubønhørlige hast som et toget på fuld fart.
For Rikke føltes det som at stå på perronen og se lyset komme nærmere uden billet i hånden. Det hele farede forbi hende, og hun tænkte: der bliver nok hverken lykke eller julehumør, og hvad laver jeg overhovedet med det selskab i aften? Hvem gider egentlig holde nytår med sådan en fiasko?
***
Den 31. december begyndte med lokal katastrofe: Vaskemaskinen, som trofast havde tjent hende i ti år, valgte netop denne morgen at trække sig tilbage og oversvømmede badeværelset.
At få fat på en blikkenslager på selve nytårsaftens dag ja, held og lykke med det! Rikke brugte både tid og nerver, men det lykkedes, og med et lettelsens suk håbede hun, at uheldene for i dag havde toppet.
Men…
Senere åd hendes røde kat Pontus husets selvudnævnte gourmet al den medister, hun havde gjort klar til nytårssalaten. Tilbage til hende var bare lidt ærter og syltede agurker.
Det var dog ikke nok for det kræ. Han kastede sig over årets jagt: En musvit, som frådigt havde vovet sig til det åbne vindue.
Pontus stunt væltede den store stueplante, den rev juletræet med sig, og derved gik Rikkes elskede, gamle lyskæde for evigt ud.
Skår fra urtekrukker blandede sig med julekuglerne, hun havde haft siden barndommen alt sammen druknet i pottemuld og grå klumper.
Rikke kæmpede for ikke at græde, mens hun samlede stumperne op.
Derpå gik der hul på karaflen, kyllingen brændte på, og endelig, mens gæsterne var på trapperne, gik det op for Rikke: hun havde glemt at købe lagkage. Panik. Hun ringede til sin søster.
Majken, katastrofe! Jeg HAR ikke købt kage!
Rolig nu! lød en frisk stemme i røret. Jeg holder ude foran, kom ned, så klarer vi resten.
Virkelig? Er du her?
Ja da! Ned med dig!
Da Rikke tog ned ad trappen, åbenbarede sig et scenarie: Majken stod med bilen og ved siden af hende, hendes tro, gamle veninde Mette med et bjerg af poser og deres tante Ingrid med et stort fad sylte.
Men, Ingrid, et helt fad sylte? udbrød Rikke målløs.
Man ved aldrig! svarede tanten med sin sædvanlige autoritet jeg ved godt, hvad I finder på, unge damer. Men i nat er det julemad og sjov! Og der er vel kartoffelsalat?
Rikke trak bare på skuldrene…
Mens pigerne hastede efter kagen, hang Mette guirlander op som Pontus selvfølgelig nåede at sno sig fuldstændigt ind i, så han lignede noget fra en anden planet.
Majkens mand, Erik lige kommet ind direkte fra arbejde blev redningsmand for kat og kaos.
Pontus lod sig først redde, indtil han fik øje på Rikke så flåede han sig fri og susede i hendes retning, så Erik måtte stå tilbage med et blodigt kradsemærke.
Såret blev behandlet, og Erik udførte, sandt at sige, sin støtte i køkkenet ved at proklamere: “En salat er en sindstilstand, ikke bare en bunke ting blandet sammen!” Majken og Rikke nikkede, det var helt fint.
Hey, Rikke, hvad er det for en kasse? råbte Mette inde fra stuen. Der står: Godt nytår! Og med rød tusch: Må kun åbnes til natten. Farmor Ingrid.
Rikke ilte derind.
Nå ja! Majken, den havde jeg glemt! Det er farmor, der lagde den til os hun sagde, vi måtte åbne den klokken to i nat. Hun lovede, det ville blive en overraskelse.
Hvad mon der er i? spurgte Majken nysgerrigt, vi kan da godt kigge nu?
Rikke rystede på hovedet.
Nej, hun tjekker sikkert! og hvem ved, om hun sat en eller anden lås på, der afslører det! Vi gør, som farmor sagde. Tålmodighed.
Alle blev nysgerrige, selv tante Ingrid satte sig tættere på kassen.
***
Senere lyttede de til dronningens tale, drak mousserende vin og småspiste den katte-ramte salat, de morede sig, diskuterede, og så endelig.
Klokken to? spurgte Rikke, så er det nu. Hun greb kassen: Farmors overraskelse!
Kassen blev overdraget til aftnens eneste mand.
Erik snoede lidt på låget og fik det åbnet.
Indeni, dejligt blødt lag vattæppe, lå ikke penge eller billeder, men snesevis af små ruller med papir, bundet omhyggeligt med bånd og med en klistermærke med navn.
Hvad er det? spurgte Erik forvirret.
Rikke tog den første med sit navn, rullede den ud og læste højt:
Rikke, mit kære barnebarn. Endnu en dag, hvor noget gik galt? Vaskemaskinen døde? Katten åd maden? Bare rolig! Hver bøvl er bare en undskyldning for at bestille pizza og sætte en god serie på. Kagen kan købes i morgen. Det vigtigste er selskabet, der deler pizzaen med dig! Elsker dig til månen og tilbage. Din Farmor Ingrid.
Der blev helt stille i stuen et øjeblik, og så brød latteren løs.
Rikke lo så tårerne trillede.
Hvordan? Hvordan kunne hun vide det?
Magi, hviskede tante Ingrid.
Mig! Mig! råbte Majken utålmodigt.
Hun rullede sin:
Majken, min skat. Lad være med at skændes med Erik om småting. Giv ham et knus i stedet. Han er en god én, også selv om han snakker i gåder. Og hvis han fortsætter, så kys ham det er det bedste våben mod mænd. Kærlig hilsen.
Erik blev rød helt op i hårrødderne og kyssede straks Majken til folkets jubel.
Mette fnisede over sin seddel:
Mette, din smukke kvinde. Søg kærligheden på biblioteket eller i Netto. Der er gode folk her i livet, de går bare ikke i skrigende bukser! Og: stop nu med at farve håret lilla. Din egen farve er bedst!
Hvor VED hun alt det fra? udbrød Mette, jeg farvede jo først håret for to dage siden!?
Så blev det Ingrids tur. Med stor højtidelighed læste hun:
Ingrid, kære. Jeg ved, du er familiens kloge hoved men husk: det bedste råd er somme tider bare at gøre ingenting og spise et stykke kage. Kram fra mig.
Tante Ingrid sad og kiggede længe på sedlen. Hun sagde ingenting, tog et stykke kage og sagde ikke et eneste råd hele aftenen. For første gang nogensinde.
Latter og samtaler bølgede videre til den lyse morgen.
Pigerne kaldte Farmor Ingrid på video, og hun sad der, smilende i sin lænestol i Aarhus og sagde: Mine kære! Hvor er jeg glad, I nød overraskelsen! Det er ingen magi, nej! Jeg kender jer bare så godt og elsker jer så højt!
Næste dag, mens hun ryddede nytårsrod op, lagde Rikke alle de små sedler i et flot glas og satte det i reolen. De var mere end bare ønsker. De var farmors opskrift på lykke: Vær ikke bange for kaos, grin ad dine uheld, værdsæt dem du elsker, og spis hvad du har lyst til (men ikke for meget). Og husk, den bedste gave er at vide, at der findes et menneske, som elsker dig og forstår dig. Altid.
