Jeg ville overraske min mand. Jeg besluttede mig for at tage hen til hans arbejde og bringe ham frokost. Da jeg nærmede mig døren, overhørte jeg en samtale, der chokerede mig.
Jeg er niogtyve år. Måske er jeg den mest naive kvinde i verden, for indtil for nylig troede jeg, at alt var godt i min familie. Men jeg tog fejl af min mand… Han viste sig at være en forræder og en egoist. Jeg kan stadig ikke tro, at han kunne gøre det mod mig.
Vi har kendt hinanden i ti år, og vi har været gift i seks af dem. Han hedder Mikkel og har altid været omsorgsfuld og beskyttende. Han sørgede for os mig og vores børn. Vi har to børn: en søn og en datter. Med min hjælp lykkedes det ham at starte sin egen virksomhed. Forretningen gav en god indkomst.
Jeg arbejdede som salgsassistent, og for nylig startede jeg min egen webshop med tøj. Så mens vores datter er i børnehaven og sønnen sover, arbejder jeg og tjener mine egne penge.
Jeg har altid vejet omkring fireoghalvtreds kilo. Efter fødslen tog jeg tyve kilo på. I starten håbede jeg, at det at passe to børn ville hjælpe mig med at tabe mig. Men det var ikke så let, som det lød. Jeg satte mig for at blive slank igen: spiste sundt, trænede, drak masser af vand og undgik mel. Men vægten rørte sig ikke, og det gjorde mig ked af det. Jeg begyndte at få mindreværdskomplekser.
Efter den anden fødsel kunne jeg ikke lide mig selv længere. Jeg følte mig ikke feminin eller tiltrækkende. Og Mikkel forander sig for mine øjne. Han stoppede med at kysse og kramme mig. Jeg kan ikke engang huske, hvornår vi sidst havde en rigtig samtale. Alt, vi talte om, handlede om hverdagens praktiske ting.
Jeg ved godt, at jeg følte mig mere selvsikker og smuk før fødslerne. Nu kan jeg knap nok kigge mig selv i spejlet. Jeg er klar over, at vores forhold har lidt under det. Så jeg besluttede mig for at gøre noget ved det. En dag ville jeg overraske min mand. Jeg tog frokost med til hans arbejde. Da jeg nærmede mig døren, hørte jeg ham sige:
“Skatter, bare rolig, jeg kommer forbi efter arbejde. Jeg har fortalt min kone, at jeg har fuldt op af arbejde. Hun aner ikke, at du eksisterer!”
Jeg gik ikke ind. Jeg vendte om og gik min vej.
Forstår han det ikke? Jeg tog på, fordi jeg fødte vores børn. Han er heller ikke perfekt, men han ser kun mine fejl. Han har også selv taget på.
Begynder han også at tro, jeg er dum?
Jeg kunne ikke sige til Mikkel, at jeg havde hørt det hele. Hvad skal jeg gøre? Indgive skilsmisse… Men hvad med børnene? Hvordan vil de have det uden deres far? Lade som ingenting? Det tror jeg ikke, jeg kan holde til.
Lige nu har jeg besluttet at fortsætte med at tage mig af mig selv. Jeg har meldt mig i fitnesscenter. Først vil jeg vise min mand, hvad han har mistet. Så må vi se…
