BESK SMAK AF LYKKE
Hvad er det da, du ikke bryder dig om ved den pige? Hun er da en god pige. Beskeden, renlig, læser. Hun elsker dig, sagde Kirsten Holm med et bebrejdende blik til sin søn.
Mor, jeg skal nok selv finde ud af det … svarede Mads kort og lukkede samtalen.
Kirsten Holm gik ud fra værelset.
“Han skal nok selv finde ud af det … Hvor mange kvinder har han ikke været igennem efterhånden … Han nærmer sig fyrre. Snart er der ingen, der vil have ham. Alt er forkert, for ham …” hun sukkede tungt og stillede sig i køkkenet.
Kom og spis, min dreng, kaldte Kirsten fra køkkenet.
Mads svarede straks og satte sig til bords, hvor han med velbehag spiste mors frikadeller og kartoffelsalat.
Tak, mor. Som altid lækkert.
Det skulle du sige til din egen kone, ikke til mig, Kirsten kunne ikke lade sagen ligge.
Mor … Mads drak sin hyldeblomstsaft og skulle til at gå ud.
Vent, Mads. Jeg kom i tanke om noget. For længe siden gik jeg engang til en klog kone, der sagde straks, jeg kom ind ad døren:
Din søn skal opleve en lykke med en besk smag.
Mor, det er bare sludder, Mads lo.
… Gennem årene havde der været mange kvinder i Mads liv nogle elskede han, andre mindre.
… Lone var klog og meget velformuleret, nærmest vis for sin alder. Hun kunne give ni år ældre Mads gode råd.
I starten satte Mads pris på det, men efterhånden så han på Lone som en slags storesøster, ikke mere. Alt blev farveløst. De gik fra hinanden.
Sanne havde en søn på otte år. Mads kunne aldrig rigtigt få kontakt med drengen, selvom han mente, han elskede Sanne. Hun var smuk, men havde et stædigt temperament, som var svært at matche. Hver konflikt blev sommetider løst med gaver både når det var hans skyld og når det var hendes. Skænderierne var tåbelige.
Noget manglede. Vel nok ro, stabilitet.
Birthe var næsten et ideal. Sådan en kvinde kunne man lede længe efter …
Mads overvejede at gifte sig med hende. Birthe var ordentlig, ren, fornuftig. Med hende skulle man tale forsigtigt.
Han boede endda en tid hos Birthe. Var klar til at få børn sammen. Mindst to.
Alligevel …
En dag kom Mads hjem tidligere fra en messe og fandt Birthe i seng med en gammel skolekammerat. Ja, klassisk.
Mads flyttede tilbage til sin mor. Nok med romantik.
Jeg bliver bare alene. Det er faktisk et fint koncept. Den stærkeste familie består kun af én person, sagde han skævt til sin mor.
Kirsten rystede på hovedet og sukkede:
Findes der slet ikke nogen skæbne til dig, Mads …?
Men skæbnen fandt ham, da han mindst ventede det.
Mads skulle atter på forretningsrejse. Tog sin underkøje i nattoget. En kvinde kom ind i kupeen.
Unge mand, kunne vi bytte pladser? Vil du ikke lade mig få underkøjen? Tak.
Selvfølgelig, svarede Mads.
Han betragtede hende lidt nysgerrigt. Ikke noget særligt, men hjertet slog et ekstra slag. “Mon det er skæbnen …?”
Mads klatrede op i overkøjen og lukkede øjnene.
Hvor er det rart, du vågnede! Kom og sæt dig. Tag lidt mad, sagde den fremmede blidt.
Mads hoppede ned. De fik gang i snakken.
Jeg hedder Ragnhild, præsenterede kvinden sig.
Mads. Dejligt at møde dig, Ragnhild.
De talte hele aftenen. Mads følte sig hjemme og fri i hendes selskab. Han mærkede ikke behov for at charmere sig ind. Det var, som om han altid havde kendt hende.
De udvekslede numre, for en sikkerheds skyld …
Et par uger senere længtes Mads efter at høre Ragnhilds stemme igen.
Så gik det stærkt …
Møder, kys, løfter.
Mads forstod ikke, hvordan han havde levet før denne kvinde. Fyrre år! Tidligere forhold kunne han nemt slippe, men dette … Alt var anderledes. Intet holdt ham tilbage.
Han ville lade sig opsluge fuldstændigt af Ragnhilds liv.
Hun omsluttede Mads med ægte kærlighed, omsorg og forståelse.
Efter bare tre måneder friede han.
Mads, jeg er syv år ældre end dig. Jeg har tre børn. Vi bor på et værelse i et gammelt kollektiv, Ragnhild sagde det, som det var. Hun ville ikke lyve.
Og du er enke. Ragnhild, jeg ved det hele jeg har jo mødt dine børn. I skal flytte ind hos mig. Jeg har taget beslutningen.
Jeg elsker hvert gran af dig. Du er den tilfældige og sidste kvinde i mit liv, sagde Mads og kyssede hende blidt.
Lad os da prøve, Mads, hun rødmede let.
Nej, ikke prøve, Ragnhild. Vi skal være sammen for evigt, han tog hendes hånd, Hører du? For evigt.
Da Kirsten Holm hørte sønnens planer, sagde hun blot:
Du har virkelig søgt og valgt længe … Hun er da ikke noget særligt …
… Ni måneder senere fik parret et barn en lille pige, et solskinsbarn, som man sagde dengang.
Mads var både lykkelig og bekymret for Ragnhild. Ville hun nu klare det …?
Et solskinsbarn er en evig udfordring.
… Nu er pigen otte år. Hele familien forguder hende.
Mads tilbeder fortsat Ragnhild.
Besk, men dog lykke …
