I to gamle dage husker jeg tydeligt, hvordan Anne i to år blot var sygeplejerske for sin svigermor.
Anne havde altid været en kvik og omsorgsfuld kvinde, og det vakte opsigt, da hun giftede sig med Jens, en særdeles respektabel mand. Veninderne misundte hende, for Jens ejede sit eget firma, et smukt og luksuriøst hus i Charlottenlund, flere biler, samt et lille landsted ved Vejle Fjord. Og alt dette havde han skabt selv, allerede som 32-årig.
Anne, derimod, var netop blevet færdiguddannet fra universitetet og havde kun arbejdet et år som skolelærer. Om sommeren stod det store bryllup, og efter festen på kroen ved Holte forlangte Jens, at hun skulle blive hjemme han mente ikke, det gav mening, at hans kone arbejdede for så lidt. Hun skulle hellere forberede sig på at få børn. Anne var ikke uenig, og lod sig følge med hans planer.
Det første år som nygift var som et eventyr. Anne og Jens rejste rundt i Europa, vendte hjem med utallige minder og dyre indkøb. Men Anne opdagede hurtigt, at hun ikke havde nogen steder at vise sine smukke nye klæder. Hendes veninder knoklede hele ugen og deres weekender var reserveret til familien. Jens drog til møder og selskaber, men hun blev altid efterladt derhjemme.
Efterhånden blev livet ensformigt for Anne; hun evnede ikke at få børn, og følelserne for Jens begyndte at falme. Hver dag, når husets pligter var overstået, vandrede hun rastløst fra rum til rum og spekulerede på fremtiden. Årene gik. Jens var sjældent hjemme i dagtimerne, og når han kom hjem om aftenen, var han træt og irritabel. Han klagede over, at forretningen gik knap så godt.
Først sagde han, at hun måtte bruge færre penge. Dernæst krævede han, at hun skulle føre regnskab med alle udgifter. Han regnede op og forklarede, at halvdelen af pengene sagtens kunne række. Anne blev bekymret. Hun ville gerne arbejde, men kunne ikke finde noget inden for sit fag.
Hun besluttede sig for at tage et kursus, men netop da blev Jens’ mor alvorligt syg. Anne måtte passe hende i to år, mens svigermor boede hos dem i huset. Anne ordnede alt, passede og plejede hende; Jens kom endnu sjældnere hjem i de år.
Da svigermor døde, blev afstanden mellem Anne og Jens kun større. Han talte knapt til hende, virkede trist og undveg hendes blik. Han begravede sig i arbejde og var stort set ikke hjemme længere.
Anne forstod ikke, hvad der var sket, før hun ved et tilfælde gik tilbage til sin svigermors gamle lejlighed i Frederiksberg, hvor hun ikke havde været i lang tid. Bag den lukkede dør hørte hun lyden af et barn, der græd. Anne blev forundret lejligheden skulle jo være tom. Hun trykkede på klokken.
En ung kvinde åbnede døren. Det viste sig, at Jens allerede før svigermorens sygdom havde stiftet en ny familie og nu havde installeret dem i sin mors gamle lejlighed.
For Anne var det et chok, og hun indså, at hun ikke kunne redde sit ægteskab. Hun tog til Aarhus, hvor hendes tante boede, rejste derhen næsten uden ejendele, blot med en lille taske. Hun ønskede ikke, at nogen eller noget skulle minde hende om det ægteskab og den vej, livet tog…
