**I min fritid**
I går kom en af mine venner forbi på besøg, og vi sad og drak kaffe mens vi snakkede om livet. På et tidspunkt sagde jeg: “Jeg lige tager opvasken, så er jeg tilbage.” Han så på mig, som om jeg lige havde fortalt ham, at jeg byggede et rumskib. Med en blanding af forbløffelse og beundring tilføjede han: “Det er fedt, at du hjælper din kone. Jeg gør det ikke, for hvis jeg gør, får jeg aldrig en tak. Sidste uge fejede jeg gulvet, og hun sagde ikke engang tak.”
Jeg satte mig ned igen og forklarede ham, at jeg ikke “hjalp” min kone. Faktisk har min kone ikke brug for hjælp hun har brug for en partner. Jeg er en ligeværdig del af husholdningen; det er ikke “hjælp,” når jeg gør mit.
Jeg hjælper ikke min kone med at gøre rent, for jeg bor her også, og derfor skal jeg også gøre rent.
Jeg hjælper ikke min kone med at lave mad, for jeg vil også spise, så jeg må også lave mad.
Jeg hjælper ikke min kone med opvasken, for jeg bruger også de tallerkener, vi spiser af.
Jeg hjælper ikke min kone med børnene, for de er også mine børn, og det er min opgave at være deres far.
Jeg hjælper ikke min kone med at vaske og folde tøj, for det er også mit og mine børns tøj.
Jeg “hjælper” ikke derhjemme jeg bor her, det er også mit hjem.
Hvad angår taknemmelighed, spurgte jeg min ven, hvornår han sidst havde takket sin kone, når hun havde gjort rent, vasket tøj, lagt rent sengetøj på, badet børnene, lavet mad, ryddet op og alt det andet. Og ikke bare et enkelt “tak” men en oprigtig anerkendelse: “Wow, du er fantastisk!”
Virker det mærkeligt? Sidder du og kigger lidt forvirret ned i dit kaffekop nu? Når du én enkelt gang i dit liv har fejet gulvet og forventet en medalje men hvorfor? Har du nogensinde tænkt over det, min kære ven?
Måske fordi du i vores mande-dominerede kultur har lært, at det hele er hendes opgave.
Måske tror du, at alt bare magisk bliver gjort, uden hun løfter en finger?
Så prøv at rose hende, som du forventer, at hun roser dig med samme glød. Ræk hånden ud, vær en ægte partner, ikke bare en gæst, der kommer for at spise, sove, bade og tilfredsstille sine egne behov. Føl dig hjemme. Det er også dit hus.
Den ægte forandring i vores samfund begynder derhjemme: Lad os lære vores sønner og døtre, hvad det vil sige at være en ligeværdig partner.
