Jeg er 45 år gammel – og jeg inviterer ikke længere gæster hjem til mig Nogle mennesker glemmer, at de er gæster, når de træder ind i andres hjem. De opfører sig uhøfligt, giver gode råd og har ikke travlt med at gå hjem igen. Tidligere var jeg meget gæstfri, men det ændrede jeg hurtigt på. Da jeg rundede de fyrre, stoppede jeg med at invitere folk hjem. Hvad skulle jeg med det? Det er bare irriterende med den slags gæster. Min sidste fødselsdag fejrede jeg på restaurant. Det var en super oplevelse – sådan vil jeg gøre fremover. Nu vil jeg forklare hvorfor. Det er dyrt at holde selskab derhjemme. Selv en almindelig hverdagsmiddag løber hurtigt op. Skal man arrangere en julefrokost eller et andet stort træf, bliver det endnu dyrere. Gæsterne kommer med små gaver – det er trods alt stramme tider. Og bagefter bliver de hængende til langt ud på natten. Jeg vil gerne slappe af – ikke stå tilbage med opvask og rengøring. Jeg venter ikke længere på nogen indenfor mine fire vægge. Jeg gør rent og laver mad, når jeg har lyst. Før fik jeg altid stress og blev trist efter julens mange arrangementer derhjemme. Nu har jeg tid til at tage et langt bad og gå tidligt i seng efter højtiderne. Pludselig har jeg fået mere fritid og bruger den fornuftigt. Veninder kommer gerne forbi til en kop te, men jeg bekymrer mig ikke om, at jeg ikke har noget lækkert at byde på. Jeg taler frit fra leveren nu. Trænger jeg til ro, peger jeg diskret mod døren. Måske virker det ikke særligt pænt, men nu sætter jeg mit eget velbefindende først. Det mest tankevækkende er, at de, der gladeligt gæster andre, sjældent selv åbner deres dør. Det er meget lettere at hygge sig på andres bekostning uden selv at skulle gøre rent og lave mad. Tager du stadig imod gæster? Vil du sige, du er gæstfri?

Jeg er 45 år nu. Jeg tager ikke længere imod gæster i mit hjem.

Nogle mennesker glemmer, at de er gæster, når de kommer forbi. De mangler manerer, kommer med gode råd, og har påfaldende lidt travlt med at komme hjem igen.

Tidligere var jeg en meget gæstfri person, men det er ændret sig. Da jeg rundede de fyrre, holdt jeg op med at invitere folk indenfor. Hvorfor skulle jeg dog? Det er bare stressende med sådanne gæster.

Min seneste fødselsdag fejrede jeg på en restaurant i København. Det passede mig virkelig godt og sådan gør jeg fremover. Lad mig forklare hvorfor.

At holde selskab derhjemme koster hurtigt dyrt. Selv til en helt almindelig middag fyrer man mange danske kroner af. Skal man så fejre jul eller påske, bliver regningen endnu større. Gæsterne tropper op med små symboliske gaver for det er jo stramme tider og sidder så til langt ud på natten. Det eneste, jeg har lyst til bagefter, er ro, ikke at stå med opvaskebjerg og oprydning.

Jeg venter ikke længere på nogen i mit hjem. Jeg gør rent og laver mad, når jeg selv vil. Førhen var jeg helt udkørt og modløs lige efter de store sammenkomster. Nu nyder jeg julefreden med et langt karbad og en tidlig sengetid.

Jeg har masser af fri tid, som jeg bruger med omtanke. Mine veninder kan kigge forbi til en kop te men jeg stresser ikke over smørrebrød eller kager. Jeg siger frit, hvad jeg mener. Vil jeg have ro, peger jeg på døren. Måske virker det ufint, men jeg tager det roligt. Mit eget velbefindende er vigtigst.

Det sjoveste er, at de, som altid gerne besøger andre, aldrig selv inviterer gæster. Det er lettere for dem at nyde samvær på andres regning uden at tænke på oprydning eller madlavning.

Tager du imod gæster? Ville du kalde dig selv for et gæstfrit menneske?