Hvordan min ægtemand i hemmelighed forsørgede sin mor, mens jeg ikke havde tøj til vores barn
Jeg og min mand lever ikke i overflod vi gør vores bedste for at få det hele til at hænge sammen. Begge har vi arbejde, men lønnen er ikke høj. Faktisk vil jeg sige, den er ret beskeden. Vi har en datter på fire år, og alle ved jo, hvor dyrt det er at have små børn i dag. Det er i det hele taget ikke let at klare sig for små penge.
Som om det ikke var nok, besluttede min mand, at vi skulle hjælpe hans mor med at betale huslejen. Vi kæmper selv for at få råd til mad og regninger, men alligevel sender vi penge til min svigermor. Hun er i fin form hun kunne snildt tage et deltidsjob, hvis hun ville. Jeg ville selv gerne arbejde mere, men nogen skal jo passe vores lille pige, når hun kommer hjem fra børnehaven. Hver gang jeg har spurgt min svigermor, om hun kunne tage sig af sit barnebarn bare en enkelt gang, nægter hun. Hun siger konstant, at hendes helbred ikke er til det.
Senere fandt jeg ud af, at hun var rejst på ferie endda en ret luksuriøs én. Jeg fik det først at vide fra min mand, som bare præsenterede mig for det som et faktum: Nu da hans mor var ude at rejse, skulle jeg tage tværs gennem København for at vande hendes planter. Jeg var mildest talt rystet. Tænk, al den tid kunne jeg have taget et ekstra job for at tjene lidt penge til vores familie!
Men det, der virkelig chokerede mig, var noget helt andet. På det seneste begyndte min svigermor at leve rigtig fornemt. Hun har smykker, tasker fra kendte mærker og rober fra eksklusive butikker. Jeg undrede mig tit over, hvor hun mon fik alle de penge fra. Min mand klagede jo altid over, at hans arme mor dårligt kunne betale boligstøtten, og så dette! Og hvad med den ferie? Måske har hun fundet sig en kæreste med penge, tænkte jeg.
En dag bemærkede jeg, at min mand altid bar rundt på den samme gamle, tunge taske. Da han var på toilettet, kiggede jeg i den og så, at der lå noget værktøj. En af de bærbare computere genkendte jeg den tilhørte min veninde. Dagen efter, da jeg mødte hende på arbejdet, fortalte hun, at min mand tager små opgaver for at tjene ekstra. Han reparerer elektronik.
Aha, dér kom pengene fra! Da jeg senere spurgte min mand direkte, om han gav alt, hvad han tjente ekstra, til sin mor, svarede han ja.
Så jeg og vores datter må gå i gamle tøj, sy strømper om flere gange, mens du sender din mor på spaophold og fylder hendes skab op med dyre kjoler fra Strøget?
Det er mine penge. Jeg bruger dem, hvor jeg vil, sagde han spidst.
Behøver jeg egentlig sige mere? Jeg pakkede hans ting og sendte ham ud. Når han nu elsker sin mor så højt, kan han jo bo sammen med hende. Det må være det eneste rigtige, ikke?
