Min fars kæreste blev min anden mor
Min mor døde, da jeg kun var otte år gammel. Min far drak sig fuld, og der var ofte ikke meget mad i huset. Jeg tiggede medbragte madpakker i skolen, klarede mig dårligt i timerne, gik i arvet tøj, og til sidst fik skolepsykologen øje på mig.
Socialforvaltningens medarbejdere kiggede forbi et par gange, og min far fik nogle skarpe betingelser for at beholde mig ellers ventede børnehjemmet. Heldigvis fik han støvet snapsen af tøjet og kom på ret køl. De næste tilsyn gik også helt uden kommentarer.
Efter noget tid sagde han, at han gerne ville have, at jeg mødte en kvinde, han kunne lide. Vi gik hjem til tante Maria. Jeg var ikke videre begejstret for hende; min mors tab sad stadig dybt i mit hjerte, og jeg syntes ærlig talt ikke, far skulle ud og date.
Men så begyndte tante Maria at snakke til mig, og straks mærkede jeg varmen i hendes væsen. Hendes søn, der var et år ældre end mig, blev hurtigt min ven. Vi startede til atletik sammen i den lokale idrætsforening. Far var lykkelig over, at jeg havde taget så pænt imod hans kæreste. Efter en måneds tid flyttede vi ind hos tante Maria, og vores egen lejlighed blev lejet ud for at få ekstra kroner til husholdningen.
Men far nåede aldrig at blive gift med tante Maria. Han blev kørt ned af en fuld bilist og pludselig havde jeg ingen forældre tilbage. Juridisk var jeg intet for tante Maria, så socialforvaltningen hentede mig og kørte mig på børnehjemmet. Da jeg kørte væk, lovede tante Maria, at jeg kunne flytte hjem igen, så snart hun måtte.
Og hun holdt ord. Efter to måneder var jeg tilbage på hendes matrikel, og de to måneder på børnehjemmet var mere end rigeligt til at lære at værdsætte et rigtigt hjem. Jeg har aldrig været mere taknemmelig. Tante Maria blev min søde, rare, ægte reserve-mor. Og hendes søn er min bror ikke blod, men hjerte.
Nu er vi for længst voksne og har egne familier, men mor Maria er stadig den, jeg og min bror drikker kaffe med i tide og utide. Hun har været svigermor for både min kone og min brors kone og ikke én gang er der knyttet næver eller råbt svigermor! efter hende. Nej, både min mand og min brors kone kalder hende for Mor Maria simpelthen for hendes varme og tålmodighed. Og hver gang nogen siger Mor Maria, får hun det sødeste smil i øjnene.
