Ud fra spejlet stirrede en smuk, trist kvinde på 35 år mig selv, Astrid. Jeg forstod ikke, hvad nutidens danske mænd egentlig ville have. Gad vide, hvorfor vi aldrig lærte den slags på universitetet. Hvad var egentlig pointen med at få et flot eksamensbevis?
Jeg har altid drømt om en tryg familie, en kærlig mand og gerne tre børn. Allerede som barn var min egen families harmoni mit forbillede. Det var nok derfor, jeg havde så travlt med at blive gift nærmest som om jeg var bange for at miste lykken, hvis jeg ventede for længe.
Det var på universitetet i Aarhus, at jeg mødte min mand, Mikkel. Han var både charmerende og sporty samt så intelligent, at enhver kvinde ville lægge mærke til ham. Vi mødtes til en fredagsbar, og gnisten sprang med det samme. Jeg boede stadig hjemme hos mine forældre i Højbjerg, mens Mikkel var flyttet til byen fra Odense for at studere.
Efter et halvt år friede han. Jeg sagde ja uden tøven. Vi blev gift kort tid efter, da vi var færdige med studierne. Han virkede perfekt sjov, betænksom og omsorgsfuld. Mikkel fik job som ingeniør ved Ørsted, og jeg startede som konsulent i Danske Bank.
Halvandet år efter brylluppet opdagede jeg, at jeg var gravid. Mikkels reaktion var dog alt andet end glæde.
Astrid, hvordan kunne det ske? Du sagde jo, at du havde styr på det?
Jeg ved ikke, hvordan det gik til hviskede jeg ærligt og forskrækket over hans skuffede tone. Men betyder det egentlig så meget? Vi ville jo på sigt have børn. Måske er det bare meningen nu.
Sludder, det er ikke skæbne, det er uforsigtighed. Nu er vi endelig kommet godt i gang med karrieren. Det er altså ikke tid til bleer og natteroderi.
Det var svært at holde tårerne tilbage, hans reaktion gjorde ondt.
Astrid, sagde han blidt og lagde armen om mig. Skal vi ikke bare vente lidt? Der er masser af tid endnu
Jeg stirrede målløs på ham.
Glem det! Hvis du ikke vil, så tvinger jeg dig heller ikke til noget. Men jeg træffer mit valg.
Jeg forlod lejligheden og gik længe rundt i Aarhus gader for at få styr på tankerne. Min drøm om en stor lykkelig familie føltes pludselig uopnåelig.
I flere dage sagde vi ikke et ord til hinanden. Til sidst kom han hen til mig, bad om undskyldning og sagde, at han havde tænkt meget, og at han glædede sig til at blive far. Jeg var ovenud lykkelig. Otte måneder senere fik vi vores søn, Emil.
Moderrollen klædte mig. Jeg kunne lide at tage mig af Emil, holde hjemmet pænt og lave god dansk mad til Mikkel. Da Emil blev tre år, vendte jeg tilbage til banken og begyndte at aflevere ham i børnehaven.
Mit liv føltes fuldendt. Jeg var sikker på, at jeg var blandt de lykkeligste i Danmark. Vores mange venner gav mig ret vi holdt ofte hyggelige middage i lejligheden med venner fra universitetet. En aften overhørte jeg Mikkels snak med to gamle venner i køkkenet.
Mikkel, du er heldig med Astrid! Smuk, klog, har job, og så laver hun de bedste frikadeller og holder hjemmet pænt.
Ja, svarede den anden. Min derhjemme gør ikke andet end at brokke sig og bruge mine penge.
Tja, jeg er jo selv ikke helt tosset, så selvfølgelig har jeg også fået mig en skøn kone, lo Mikkel.
De grinede sammen, mens deres koner til gengæld ikke altid var enige og godt kunne finde på at knytte deres kommentarer til mig.
Når alt kommer til alt, har jeg lært, at selv når man gør alt rigtigt, kan man ikke styre lykken alene. Livet er ikke så ligetil, men jeg har lært at stå ved mine valg og være stolt af det, jeg har.
