22. marts
I dag sad jeg og tænkte tilbage på min ven, Anton. Han har altid haft en svaghed for det nemme liv, især hvis han kunne leve godt på andres regning. Han har virkelig gjort sig umage for at falde i god jord hos en pige fra en velstående familie. Jeg kunne tydeligt se, at han ikke elskede hende det var pengebesværet, der trak. Jeg sagde endda til ham, at et sådant ægteskab ikke kunne føre noget godt med sig, men Anton var ubøjelig. Han mente, at en rig kone var nøglen til det lykkelige, bekymringsfrie liv. Det ville måske endda have været sandt, hvis hun selv forstod sig på at tjene penge. Men sandheden var, at familiens velstand stammede fra hendes mor, der ejede flere store butikker i Aarhus.
En dag prøvede jeg at tage snakken med ham:
Du tror vel ikke seriøst, at de vil forsørge en dovendrik? Det er altså bedre at være selvstændig og have sit eget arbejde.
Årh, slap nu af. Vi venter barn, og de har fuld tillid til mig! lo Anton selvsikkert.
Jeg forstod ham simpelthen ikke. Det virkede forkert at ville udnytte sin kæreste på den måde. Det er ikke i orden. En mand bør arbejde og forsørge sin familie selv sådan er det bare opdraget herhjemme.
Efter noget tid gik jeg og spekulerede på, hvordan det egentlig gik ham nu. Jeg spurgte forsigtigt, om han havde fundet et arbejde. Til min overraskelse fortalte han, at hverken han eller hans kone havde foretaget sig det mindste, men blot gik hjemme. Hele dagen spillede de computerspil, så tv eller sov længe. Det var hendes mor, der ordnede både mad og regninger. På en måde kunne jeg ikke lade være med at være en smule misundelig Anton havde opnået præcis det, han havde kæmpet for.
Svigermor er velhavende, vi vil aldrig få brug for et arbejde, pralede Anton og grinede.
Men intet varer evigt. Pludselig begyndte det at gå dårligt for butikkerne, og indtægterne blev halveret. Svigermor måtte tilbyde både datteren og svigersøn en stilling hos hende.
En måned gik efter vores sidste snak, og så ringede telefonen. Med en bekymret stemme spurgte Anton, om jeg kunne låne ham fem tusinde kroner i to uger.
Jeg leder efter job. Hvis jeg får et, får jeg forhåbentlig et forskud, og så betaler jeg dig tilbage. Vi er helt flade, sagde han bedrøvet.
Det var slut med det problemfri liv. Siden den dag har både han og hans kone haft fast arbejde. Han har betalt mig pengene tilbage. Så meget for den velhavende familie. Moralen er vist, at man ikke bør hænge sin lykke på andres penge. Det vigtigste er at kunne klare sig selv først da kan man føle sig sikker og blive rigtig lykkelig.
