I omkring en time betragtede jeg de kommende forældre, som knap nok var færdige med gymnasiet.
For nylig var jeg til kontrol hos min gynækolog. Som altid var der lang kø, og lægen havde selvfølgelig travlt med at komme for sent. Bag mig stod en højgravid pige på måske atten år, ikke alene, men i selskab med barnets kommende far, cirka samme alder. De to forældre værdigede ikke køen et blik og opførte sig, som om de ejet venteværelset. Faderen grinede fjoget ud over hele gangen ved tanken om at få en dreng:
Er det ikke fantastisk, at vi får en søn? Hæhæhæhæ!
Den replik blev gentaget ti gange, inden det gik op for ham:
Nå ja, vi har jo ikke fundet på et navn! Vi kan da bare opkalde ham efter en læge her!
Han begyndte simpelthen at vadede op og ned ad gangen. Gav sig til at kigge på navneskiltene hos lægerne og kommenterede stort set alle navnene. Da han var færdig med sin runde, smed han sig ned ved siden af pigen og fortsatte latterbrølene. En ældre dame, på rent københavnsk manér, gav ham til sidst besked:
Unge mand, vil du ikke nok dæmpe dig!
Fyren kiggede på hende som om han aldrig havde hørt noget så skørt:
Nå, mormor, du er måske også gravid! Høhøhøhø
Hans kæreste fnisede sagte, mens hendes ansigt lyste op af samme håbløse udtryk. Jeg skulle tage mig gevaldigt sammen for ikke at lade temperamentet løbe af med mig diskussioner med gravide folk er aldrig en god idé. Næste punkt på faderens dagsorden? Mad.
Jeg er sulten! Nøøøøj hvor er jeg sulten!
Jeg dør seriøst af sult, og der er stadig en halv time mere at vente
Skal vi ikke tage på Andersen Bageriet? Vi kan bare komme tilbage bagefter!
Jeg GIDER ikke wienerbrød.
Ej, nu er du altså begyndt at være temmelig kræsen! Hahaha!
Alle i venteværelset fik sikkert hovedpine af alt den snak, men heldigvis greb skæbnen ind, og de to smuttede om det var til wienerbrød eller frikadeller, aner jeg ikke, men det var ærligt talt også lige meget. Det vigtige var, at de gik.
Med en lille klump i halsen overvejede jeg seriøst, hvilken slags opdragelse det stakkels barn ville få. Formentlig havner deres barn på nogenlunde samme niveau. Jeg kunne kun håbe på, at bedsteforældrene ville blande sig i opdragelsen, men hvis de selv havde produceret sådan en generation, var der måske ikke meget håb for næste.
