**Dagbog**
Lille Freja kunne simpelthen ikke forstå, hvorfor hendes forældre ikke elskede hende. Far irriterades af hende, og mor udførte kun sine pligter mekanisk som om hendes eneste opgave var at holde sin mand tilfreds.
Bedstemor på fars side, Birthe Nielsen, forsøgte at forklare, at far arbejdede hårdt, og at mor også arbejdede, så Freja ikke manglede noget. Og så var der alle huslige pligter
Sandheden kom frem, da Freja var otte år og ved et tilfælde overhørte sine forælders skænderi.
“Nina, din suppe er for salt igen!” brølede faren. “Kan du overhovedet lave noget ordentligt?”
“Kaj, hvad snakker du om? Jeg smagte den den var helt fin!” protesterede moren.
“Alt er altid ‘helt fint’ for dig! Du kunne ikke engang føde en søn! Mine venner griner af mig en taber!”
Det var usandsynligt, at nogen grinede af ham han var en barsk mand, der arbejdede som langturschauffør i sin egen lastbil og havde set en del af verden men der var så meget bitterhed i hans stemme over, at hans kone kun havde givet ham en datter, at Freja følte sig forkert.
Nu forstod hun, hvorfor de altid sendte hende til bedstemor, når far kom hjem fra en tur han kunne ikke udstå at se sin “ikke-søn.”
Hos Birthe var Freja glad. De lavede lektier sammen, kogte, og syede tøj Men det gjorde ondt, at hendes forældre opførte sig sådan.
Ikke længe efter den samtale annoncerede Kaj og Nina pludselig, at de flyttede til en større by.
De sagde, de var trætte af at bo der, de ville have noget nyt måske ville de endelig få en søn på det nye sted. Det var selvfølgelig farens beslutning, og moren fulgte som altid med.
Men der var én ting de ville ikke tage Freja med.
“Du bliver hos bedstemor, og så henter vi dig engang,” mumlede mor uden at møde hendes blik.
“Jeg vil slet ikke med jer. Jeg har det bedre hos bedstemor,” sagde Freja stolt, selvom hendes hjerte knugedes af smerte.
Men det gjorde ikke noget! Her blev hun hos sin kærlige bedstemor, sine venner og de lærere, hun kendte.
Hendes forældre kunne leve, som de ville hun ville ikke længere lade dem såre hende.
Freja var knap ti år, da Kaj og Nina endelig fik deres længe ventede søn hendes lillebror, Emil.
Faren meddelte det højtideligt over videoopkald de havde ikke besøgt Freja én eneste gang i alle de år. Mor ringede en gang imellem, og far “sendte hilsner.”
Engang imellem overførte de penge til Birthe, men det var primært bedstemoren, der forsørgede Freja.
Og så, et år senere, insisterede mor pludselig på, at Freja skulle flytte til dem. Hun kom endda personligt for at hente hende.
“Nå, søde,” kvirrede hun. “Nu skal vi bo sammen alle sammen. Endelig kan du møde din lillebror I skal nok blive gode venner.”
“Jeg vil ikke flytte,” knurrede Freja. “Jeg har det godt hos bedstemor.”
“Vær nu ikke vanskelig! Du er stor nu du skal hjælpe din mor.”
“Nina, slap nu af!” blandede Birthe sig ind. “Hvis du bare vil have en gratis barnepige, så tillader jeg det ikke!”
“Hun er min datter, og det bestemmer jeg!” snappede mor.
Men Birthe lod sig ikke skræmme:
“Plejer du at true sådan? Jeg kan anmelde jer for børneforsømmelse! Så mister I forældreretten det bliver en skandale!”
De skændtes videre. Hvad om? Freja hørte det ikke bedstemor sendte hende hurtigt i butikken men mor nævnte aldrig flytningen igen og tog hjem dagen efter.
De næste ti år dukkede forældrene ikke op. Freja færdiggjorde skolen, derefter erhvervsuddannelse, og med hjælp fra bedstemores gamle ven, Erik Sørensen, fik hun et job som bogholder i en lille virksomhed.
Hun mødte Lasse, en chauffør, og de planlagde et bryllup, men det måtte udsættes for Birthe døde.
Faren og moren kom til begravelsen sammen. Emil blev hos en ven det var ikke noget for en lille dreng at deltage i.
Freja var ligeglad hun elskede sin bedstemor højt, og sorgen ramte hende hårdt.
Måske var det derfor, hun først senere opdagede, hvad faren sagde ved gravøllet.
“Nå Lejligheden er lidt slidt,” mumlede han og så sig om. “Den kan nok ikke sælges for så meget.”
“Kaj” moren så bebrejdende på ham. “Ikke nu.”
“Hvorfor ikke? Vi må have styr på det. Vi skal hjem Emil er alene.”
“Erik, kender du tilfældigvis en god ejendomsmægge
