Min søn og hans kone gav mig en lejlighed, da jeg gik på pension
I dag kommer min søn og svigerdatter, giver mig nøglerne og tager mig med til notar. Jeg er så overvældet, at jeg næsten ikke kan sige et ord, men mumler bare:
Hvorfor giver I mig så dyre gaver? Jeg har jo ikke brug for det!
Det er en lille pensionsbonus, du kan jo leje den ud! siger min søn grinende.
På det tidspunkt havde jeg knap nok meldt mig ind i pensionskassen! Jeg var lige blevet fritaget fra arbejde og sendt på velfortjent pension. Men de havde allerede styr på det hele uden mig. Jeg begyndte at takke nej, men de sagde bare, at nu skulle jeg ikke starte igen og bare tage imod.
Min svigerdatter og jeg har ikke altid haft verdens nemmeste forhold; nogle gange gik alt stille og roligt, men pludselig blussede der et skænderi op, nærmest ud af det blå. Både hun og jeg kunne starte stormen. I lang tid måtte vi lære at omgås hinanden uden konflikter og kæmpe for ikke altid at ryge i totterne på hinanden. Men heldigvis, de sidste par år har der været fred og ro imellem os.
Da min søster fik nyheden om gaven, ringede hun fluks og ønskede mig tillykke. Hun kunne heller ikke lade være at rose sig selv: Jeg har da opdraget min datter godt, når hun ikke tager det ilde op, at du får sådan en gave! Hun sagde også, at hun personligt aldrig ville have taget imod en sådan gave hun ville hellere give den videre til sit barnebarn.
Halvdelen af natten lå jeg søvnløs og tænkte over, om jeg egentlig ville kunne klare mig kun med min pension. Jeg har jo ikke det store behov for noget ekstra. Næste morgen kaldte jeg på mit barnebarn og forsigtigt mærkede jeg, om han ville have noget imod at få indrettet lejligheden. Han fylder snart seksten, skal snart på gymnasiet, får sikkert snart en kæreste og det er jo ikke nemt at tage hende med hjem til forældrene.
Farmor, slap af! Jeg vil selv tjene mine penge og stå på egne ben! svarede han straks.
Alle sagde nej til lejligheden. Jeg tilbød den til svigerdatter, barnebarn og endda til min søn.
Jeg kom til at tænke på, hvad der skete for min storesøster: hendes svigerinde skilte sig af med huset og endte til sidst i en kommunal lejlighed, som hun klamrede sig til, som var det hele hendes liv.
Vores gamle onkel Han er væk for femten år siden, men hans arvinger har stadig ikke kunne finde ud af at dele arven uden at komme op og toppes.
Jeg så engang i fjernsynet, hvordan en far og mor havde givet huset til sønnen, som så smed dem på porten og solgte huset, så de til sidst stod uden tag over hovedet.
Tårerne triller jeg ved ikke engang hvorfor, om det er af taknemmelighed eller af stolthed over mine børn. Efter turen på pensionskontoret finder jeg ud af, at min folkepension er på 13.000 kroner om måneden, og min søn har allerede lejet min lejlighed ud til 20.000 kroner om måneden. Først nu går det op for mig, hvor stor en gave mine børn har givet mig en virkelig kongelig gave!
