I fem år troede hun, at hun boede sammen med sin ægtefælle, men det viste sig, at hun egentlig ønskede at leve med ham, som hun levede med sin mor.
Astrid kom fra en lille dansk provinsby. Det var netop der, kærlighedens pile fandt hende. Hun forelskede sig i Mads, og han blev også forelsket i hende. Sammen besluttede de at forlade hjembyen og prøve lykken i København. De fortalte deres forældre, at de ville til hovedstaden for at tjene penge til bryllupet. Og det gjorde de i begyndelsen. Men bagefter besluttede de sig for, at et dyrt bryllup ikke var noget for dem.
De gjorde som det er blevet moderne herhjemme: De blev viet i sneakers og jeans, ønskede sig kun penge som gave, og i stedet for en stor fest holdt de en enkel buffet. Gavepengene gik ubeskåret til betaling af deres nye ejerlejlighed.
Men da de besøgte det lille hjemstavn igen, arrangerede deres mødre et lille beskedent kaffebord for dem.
Fem år gik efter brylluppet. Parret valgte at vente lidt med børnene, mens de betalte af på lånet til lejligheden bryllupsgaverne rakte ikke til det hele. Astrids mor, som havde opdraget hende alene og altid var kampklar, mindede hende ofte over telefonen om, at hun var klar til at blive mormor. Men Astrid var ikke selv klar endnu. Hun følte ikke noget tidspres, så de tog det roligt.
Pludselig begyndte Astrid at brokke sig mere over sin mand skuffelser, hun tidligere havde formået at holde for sig selv. Hun ringede til mig og sagde:
Han taler længe i telefon med andre, men med mig bliver det bare goddag og farvel
Men I kan vel tale sammen, når han kommer hjem fra arbejde?
Ja, men han vil kun se gysere. Jeg vil hellere se romantiske film, men det gider han ikke.
Hvor mange fjernsyn har I? Nu om dage kan man jo også se film på sin computer med høretelefoner. Men ærligt, det er jo ikke særligt hyggeligt, hvis I sidder sammen, men hver især med næsen begravet i hver sin skærm.
Præcis, det er lige præcis det, jeg mener! Jeg tror ikke, Mads forstår mig!
Det er også en lidt speciel klage, synes jeg.
Hvorfor griner du?
Okay, jeg skal nok lade være. Astrid, hvornår har I det egentlig hyggeligt sammen?
Når vi er på ferie eller har gæster. Så er han så opmærksom og omsorgsfuld
Vi talte sammen i næsten en time. Hun fortalte om deres første møde, og hvordan hendes veninder altid havde været misundelige. Gennem samtalen gik det op for mig, at Astrid havde en længsel efter at kunne vise noget frem over for andre. Det var den første ting, hun savnede og så havde hun et andet problem
Astrid, hvordan ser det perfekte ægteskab ud for dig?
Selvfølgelig skal der være børn.
Det er da helt traditionelt. Men det er værd at huske, at mange ægteskaber ender efter børnene er født
Min mand burde interessere sig for, hvilket humør jeg er i, hvordan det går på arbejde Han burde kunne sige, om jeg ser godt ud, rose min mad
Gør han ikke det?
Han siger, det smagte fint, men for mig er det ikke nok.
Fortæl mig præcist Han kommer hjem, du serverer frikadeller med kartoffelmos, og så?
Så smiler han bare og gnider sig i hænderne.
Det er da også en slags ros! Forestil dig, hvis han vendte sig væk fra maden og sagde, at han ikke var sulten ville du have det bedre med det?
Astrid blev stille; det virkede, som om hun slet ikke helt forstod betydningen af sin egen klage. Alligevel var hun stadig lidt utilfreds med sin mand. Jeg brugte lang tid på at overveje, hvad det egentlig var, der manglede for hende. For at få en fornemmelse af det, spurgte jeg ind til hendes forhold til sin mor.
Jeg fik at vide, at hendes mor var meget følsom og havde det med at stille mange spørgsmål og udtrykke sine følelser tydeligt. Når noget gik galt, støttede hun altid Astrid og sagde, at alt nok skulle gå.
Det siges nogle gange, at man gifter sig med én, der minder om ens forældre eller i hvert fald én, der kan give én masser af kærlighed. Astrid havde aldrig haft en far, så hun vidste måske ikke, at ikke alle mennesker udtrykker følelser så åbenlyst som hendes mor gjorde.
Så jeg sagde til Astrid, at hun i fem år i bund og grund havde været gift med sin mor, fordi hun forsøgte at få Mads til at opføre sig nøjagtigt som hende. Først blev hun overrasket, men efter lidt tid sagde hun sig enig.
Hvordan får jeg så skilsmisse fra min mor?
Det er nemt. Hver gang du kommer med en klage, så forestil dig, at Mads faktisk ikke har noget med det at gøre, for det er din omsorgsfulde mor, der er der og ingen kan måle sig med hende!
Det er det, det handler om!
Præcis! Når først du opdager det, vil dine klager forsvinde helt af sig selv.
Når alt kommer til alt, så lærer man ofte, at kærligheden ikke handler om at kopiere gamle mønstre eller forvente, at andre udfylder alle ens behov. Først når man ser sin partner som den, han virkelig er, får man mulighed for at vokse både som menneske og som par. For ægte kærlighed handler ikke om at få alt, men om at lære at sætte pris på det, man faktisk har.
