Altså, i morgen har min svigermor fødselsdag.
Min lille pige er lige blevet fire og en halv måned. Først inviterede svigermor os hjem til hende, og planen var egentlig, at min egen mor skulle passe den lille imens. Men pludselig ombestemte hun sig og ville hellere komme hjem til os sammen med min svigerfar og min datter og fejre det her. Og jeg har ærligt talt ikke lige råd til at invitere på middag ude, og min mand er heller ikke for det. Men de er nu også ret beskedne mennesker.
Jeg ved sgu ikke helt, hvorfor hun vælger at holde sin fødselsdag hos os. Er det for at irritere mig, for at få mig til at føle mig som en dårlig vært, for at samle hele familien, eller bare for at sidde ved samme bord? Siden jeg lærte hende at kende, har vores forhold været ret spændt, og det blev ikke bedre, efter jeg fødte. Jeg tror måske, hun prøver at ordne konflikten, men det her føles bare ikke som den rigtige måde. Det er ikke fordi, hun har gjort noget direkte ondt, men hun har alligevel overskredet mine grænser. De sidste rester af varme følelser, der var tilbage i mig for hende, de er væk nu. For jeg ved jo godt, at lige meget hvor meget hun smiler, så tænker hun sit om mig.
Det er ikke fordi, jeg forbyder hende at se sit barnebarn hun siger endda sjældent, at hun vil. Inden hver weekend spørger jeg min mand, om farmor vil se den lille. Jeg har intet imod, at mit barn er sammen med sin bedstemor. Men jeg bryder mig bare ikke selv om at skulle se hende det bliver så kejtet, når vi begge ved, hvad der er blevet sagt. Hun husker det sikkert, og det gør jeg i hvert fald.
Ja, jeg er fra en familie med udfordringer min far og min søster drikker. Og hvad så? Er jeg ikke stadig et menneske? Hun behøver ikke gøre sig kloge på, at jeg gerne vil sove lidt længere i weekenden, hvis nu min datter lader mig. Weekenderne er jo min eneste mulighed for at slippe for at stå op klokken 6.30 og smøre morgenmad til min mand på det tidspunkt har jeg virkelig brug for at sove, hvis nu babyen sover godt. Det ene øjeblik har hun tænkt sig at komme, det næste ikke alligevel. Hver gang jeg hører nøglen dreje i låsen, har jeg mest lyst til bare at forsvinde
Og så minder hun mig konstant om, at det jo er hendes lejlighed og hendes regler. Jeg ved godt, at det faktisk er hendes lejlighed, men jeg bor her nu, så jeg skal vel også kunne slappe lidt af og bare være mig selv med morgenhår og joggingbukser. Helt ærligt; hvis man udlejer sin bolig, plejer udlejere så bare at låse sig ind uden at ringe på? Det føles nærmest som om, hun gør det for lige at demonstrere, hvem der bestemmer.
Grunden til, at vores forhold blev så mærkeligt, er nok, at min svigermor aldrig har haft lyst til rigtigt at lære mig at kende selv da hun fandt ud af, at hendes søn ville gifte sig med mig. Engang da vi skulle aflevere nogle papirer, ringede hun mig op ti gange, fordi hun troede, hun havde hørt forkert, at vi var blevet gift på rådhuset. Hun ville slet ikke se mig, hverken hjemme hos sig eller ude på en café. Hun aner ikke, at jeg aldrig har haft andre end hendes søn.
Første gang vi mødtes, havde min mand og jeg kendt hinanden fem måneder. Han tog mig med for at præsentere mig for sine forældre, og ja hun opførte sig faktisk ret køligt og næsten uhøfligt overfor mig. Min svigerfar har jeg kun set til brylluppet. Måske er det derfor, jeg bare ikke kan med hende.
Jeg hader virkelig at skulle lade som om, selvom jeg faktisk er ret god til det, hvis det gælder. Det her, det er bare for meget. Jeg har ikke engang lyst til at prøve at lege, at vi har det godt sammen. Jeg ved jo, det er hendes lejlighed, men so what? Hun har jo givet den til sin søn nu. Allerede anden dag efter jeg var kommet hjem fra hospitalet, sad hun og kritiserede mig for, hvor jeg kommer fra, og at jeg bare var en byrde for hendes søn og det sagde hun, selvom jeg ikke har gjort hende noget. Hvordan kan en kvinde på 55 sidde og sige sådan noget til sin svigerdatter, der lige har født hendes barnebarn?
Jeg har egentlig ikke noget imod at folk kommer på besøg. Jeg har bare ikke lyst til lige at spille værtinde for hende. Nu skal jeg så både hjælpe hende med at dække bord, løbe rundt imellem baby og gæster og så ellers vente, til de har lyst til at tage hjem. Men pyt jeg har faktisk allerede købt en gave til hende, så det går nok.
