Jeg fandt et påskud for at fri. En fortælling
Tak for jeres støtte, for likes, nysgerrighed og kommentarer på mine historier, for følgeskabet og KÆMPE TAK for donationerne fra både mig og mine fem kattevæsener.
Del meget gerne de historier, I kan lide, på sociale medier det luner også om hjertet hos forfatteren!
Ville din datter så gerne have en racehund? spurgte en dag naboen den ene kvinde.
Ja, det ville hun, men vi har simpelthen ikke råd, vi bor her alene uden mand i huset, svarede kvinden. Men naboen smilede, Jeg giver dig en gratis, kom nu.
Som forbandet var datteren, Mathilde, allerede kommet hjem fra skole, da hun hørte det, og straks hængte hun sig på.
Mor, vi skal altså køre! Den er jo gratis, mor! Jeg lover at gå tur med den hver dag, og jeg får kun tolv-taller, det lover jeg!
Åh hold nu op, Rasmus, hvor skal vi gøre af det? Du lokker bare pigen, og det er mig, der må tage ansvaret, sukkede Lene Svendsen opgivende.
Åh, Lene, du skulle da lige kigge lidt nærmere på mig, før du blev sur. Jeg er en fornuftig mand, arbejdsom, troværdig. På alle måder anstændig, men altså… så frygteligt alene!
Kom nu, Rasmus, gider du. Hvad skal jeg dog kigge på dig for? Har jeg ikke kendt dig altid? Jeg er jo syv år ældre end dig, jeg var færdig med gymnasiet, mens du tumlede rundt i folkeren, tag nu og besind dig, blev Lene endnu mere irriteret.
Men se nu, Lene, nu er vi da jævnbyrdige, du rager kun lidt op over min skulder, og jeg er stærkere end dig! Rasmus trådte nærmere og lagde armen om hende,
Se nu Mathilde, hvor meget højere og stærkere jeg er end din mor!
Ja, men du er lidt svag i hovedet, du krammer hende foran mig, hvislede Lene og slap fri.
Det er jo netop derfor, jeg mangler sådan én som dig, kloge kvinde, det er jo derfor jeg er så fortvivlet, sagde Rasmus og trak på smilebåndet.
Kan vi ikke bare hente hunden? klynkede Mathilde, nu med tårer i stemmen.
Ja, ja, og hvor finder man sådan én, og så helt gratis, den er så nydelig og har prikker! Og sikke en mærkelig historie, skal jeg vise jer den? Rasmus talte med dæmpet, drømmende stemme, og Mathilde greb sin mors hånd.
Jamen mor, du lovede mig!
Rasmus forstod straks på Lenes blik, at hun var i vildrede, og han begyndte at rode med bilnøglerne,
Skal jeg ikke bare starte bilen? Det er lige herovre, I vil ikke fortryde det!
Lene skævede til naboen og sukkede, og sagde så til datteren,
Nå, men de siger den er lille, det håber jeg så også. Men du ved det, hvis du får dårlige karakterer, så…
Mathilde spurgte hele vejen derhen, Er hunden sød? Hvad hedder den? Onkel Rasmus, er vi der snart?
Endelig ankom de til et gammelt lejlighedskompleks.
Det var min mors bolig, jeg har lejet den ud, men det gik skidt. I må undskylde, der er beskidt, jeg har ikke nået at rydde op, opdagede det hele i går da jeg skulle hente husleje
Det var sandt, rod og snavs overalt.
Midt mellem posevis af spredte ris, tomme kageæsker og bulede dåser med gammel leverpostej sad en grå kat med ravgule øjne sammen med en frynset hund klistrede skulder mod skulder.
De så herrens ud, pjaltede og filtret pels, men slap ikke modet de havde ikke givet efter for den skæbne, deres tidligere ejere havde dumpet dem i.
Se lige på dem, begyndte Rasmus mere nervøst end glad, Jeg havde ikke været her i en måned, skulle bare hente penge, og så finder jeg det her!
Naboerne havde fortalt, at de to unge kvinder, der lejede, var stukket af et par uger før uden at betale.
Katten og hunden havde de bare efterladt, til ingen verdens nytte.
Så der stod de nu, fanget, uden at vide om nogen ville komme og redde dem.
Låst inde, uden mad og vand.
Men hvordan i alverden overlevede de? udbrød Mathilde rystet
Sporene fra deres overlevelseskamp var overalt i lejligheden. Den sultne hund og kat havde rodet alt frem, der kunne spises. Kiks og chokolade forsvandt først, så åd de rå pasta og havregryn. På mirakuløs vis fik de åbnet dåser med leverpostej og kondenseret mælk, som de tidligere beboere havde glemt. Kortsagt de slubrede alt i sig, de kunne finde!
Det skulle man selvfølgelig have set!
Men det altafgørende vandet.
Katten havde åbenbart lært at åbne vandhanen på badeværelset. Eller måske bare trykket ved et tilfælde. Og ganske heldigt blev den ikke åbnet helt op, ellers havde de oversvømmet underboerne. Selvom, så var de nok blevet reddet meget hurtigere
Rasmus havde tænkt på sit publikum; Mathilde kastede sig straks over de to og fodrede dem med det hundefoder, han havde med.
Og selv Lene fik tårer i øjenkrogen af medlidenhed
Jeg vidste det, jeg tog ikke fejl af dig, Lene, du har et varmt hjerte, vil du høre hvad jeg tænker, hviskede Rasmus, mens Mathilde allerede sad og kælede de nu mættede pelsdyr, Skal vi ikke tage dem begge to? Og vil du gifte dig med mig, Lene? Jeg har slet ikke kunnet finde nogen som dig, og derfor er jeg alene endnu. Gift dig med mig vi skal have det bedre end nogen. Jeg har bil, jeg har to lejligheder, Mathilde får sit eget når engang hun flytter hjemmefra, og én kan vi leje ud. Hvis vi finder nogle ordentlige lejere, forstås. Skal vi ikke? Måske kan vi endda få flere børn! Og nu har vi allerede hund og kat, som i rigtige danske hjem sig ja, Lene!
Sig ja, mor, råbte Mathilde, ikke helt klar over, hvad naboen egentlig talte om.
Rasmus lo,
Se engang, alle siger ja, nu er det din tur!
Ej, Rasmus, er du tosset? blev Lene lidt forlegen.
Naboen var jo faktisk en pæn mand, og så rar han havde ikke smidt dyrene væk, han havde ondt af dem.
Lene havde ellers ikke forestillet sig nogen skulle fri til hende, men pludselig føltes det helt vidunderligt, især da Rasmus lagde armen om hende igen, så hjertet bankede let.
Lad mig lige tænke, hvis det altså ikke er for sjov, du charmør! Lene blev rød i kinderne.
Tænk du bare, vi har ikke travlt, jeg tager katten med hjem nu, så får I hunden akkurat som lovet. I morgen kommer jeg og Misser forbi og får svar, og du, Buster, du gør lige rent til den tid, ik? sagde Rasmus til hunden, og den bjæffede fornøjet
Rasmus fik Lene overtalt til at blive gift
En måned senere holdt hele opgangen bryllup.
De lavede maden hjemme hos Lene, men bordene stod hos Rasmus han havde mere plads i sit gamle ungkarlehi.
Misser og Buster holdt sig tæt op ad deres nye mennesker dyr ved altid, hvem de trygt kan stole på.
Efter et år fik Lene og Rasmus tvillinger Signe og Mads.
Misser og Buster havde travlt som barnepiger. I en stor familie er der opgaver til alle.
Og det vigtigste når man er mange og står sammen, er der også meget lykke.
Glæde for børnene og dyrene,
Især når der både er hund og kat i huset!
