For mange år siden boede min søn sammen med Signe, men på trods af at de havde været sammen i næsten et år, havde vi aldrig mødt hendes forældre. Det føltes mærkeligt, og jeg blev efterhånden nysgerrig nok til at undersøge sagen nærmere.
Min mand og jeg lagde altid stor vægt på, at vores søn lærte at respektere kvinder uanset om det var hans bedstemor, mor, hustru eller datter. For mig er det den vigtigste egenskab, en mand kan have: respekt for kvinder. Vi har givet ham en tryg opvækst og en god uddannelse, og gjort, hvad vi kunne, for at han kunne klare sig i livet. Vi ønskede ikke at hjælpe ham med alt, men alligevel købte vi til sidst en toværelses lejlighed til ham. Han arbejdede ganske vist, men havde ikke råd til egen bolig uden vores hjælp.
Vi fortalte ham ikke med det samme om købet, faktisk lod vi ham slet ikke vide det. Hvorfor? Fordi han boede sammen med en veninde, jo. Han havde dannet par med Signe i næsten et år, men vi kendte stadig ikke hendes forældre, hvilket jeg syntes var underligt.
Senere fandt jeg dog ud af, at Signes mor faktisk var en tidligere nabo til en gammel veninde fra min ungdom. Veninden fortalte mig ting, der gjorde mig urolig. Det viste sig, at Signes mor havde smidt sin mand ud, så snart han begyndte at tjene mindre. Men det mest overraskende kom først bagefter: Hun begyndte at se en gift, men velhavende mand. Endda Signes mormor havde fulgt samme mønster og haft et forhold til en gift mand. Mormoren tvang måtte både sin datter og Signe med ud på denne mands landejendom for at hjælpe til på gården.
Som resultat af alt dette havde min søn allerede været igennem flere mærkelige episoder med sin kommende svigermor. Men det, der bekymrede mig mest, var, at både moren og mormoren konsekvent talte Signe væk fra hendes far.
Det var tydeligt, at pigen holdt af sin far, men hendes forhold til ham var truet på grund af disse to kvinder. Og som prikken over iet: Signe besluttede sig for at droppe ud af universitetet. Hun mente, det var mandens ansvar at sørge for familien. På den ene side kan jeg godt forstå det, jeg har jo opdraget min søn til at tage ansvar, men hvad nu, hvis livet byder på modgang? Hvem skal så støtte hvem? Man ved aldrig, hvad der kan ske.
Af den grund fik jeg lejligheden sat over i mit navn, for jeg ved, at ingen kan tage det for givet, hvad fremtiden bringer som man siger, man kan opdrage en hjort, men den ender alligevel i skoven. Ja, alt hvad man erhverver før ægteskabet deles ikke i en eventuel skilsmisse, men Signe er snedig nok til, at hun kunne sende min herre ud af døren med bare strømperne i hånden, hvis det kom så vidt.
