– Selvfølgelig er det hele min skyld! – Min kærestes søster græder utrøsteligt. – Jeg kunne aldrig have forestillet mig, at noget sådant ville ske! Og nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal komme videre, eller hvordan jeg undgår at tabe ansigt midt i alt det her. Min kærestes søster blev gift for nogle år siden. Efter brylluppet blev det besluttet, at det nygifte par skulle bo hos ægtefællens mor. Hendes forældre har en stor tresals-lejlighed i Aalborg og kun én søn. – Jeg beholder ét værelse, resten er jeres! – sagde svigermoren. – Vi er jo alle ordentlige mennesker, så vi skal nok komme godt ud af det med hinanden. – Vi kan altid flytte ud! – sagde ægtemanden så til sin kone. – Jeg ser ikke noget galt i at forsøge at bo under ét tag med min mor. Hvis det ikke fungerer, kan vi altid finde en lejebolig… Og netop det gjorde de. Det viste sig, at sameksistensen var ret udfordrende. Både svigerdatteren og svigermoren prøvede, men det blev værre for hver dag der gik. Ophobet utilfredshed brød ud med jævne mellemrum, og skænderierne blev mere og mere hyppige. – Du sagde selv, at vi kunne flytte, hvis vi ikke kunne holde det ud længere! – græd konen. – Tja, har vi det? – svarede manden overbærende. – Det er småting, og derfor er det ikke klogt at pakke kufferten og flytte straks. Præcis et år efter brylluppet blev konen gravid og fødte en sund søn. Fødselen af barnebarnet faldt sammen med, at svigermoren sagde sit gamle arbejde op og endnu ikke havde fundet et nyt, fordi ingen ville ansætte en dame tæt på pensionsalderen. Svigerdatteren og svigermoren skulle derfor tilbringe 24 timer i døgnet sammen hjemme, da ingen af dem kunne komme væk. Hjemmets stemning blev dag for dag mere anspændt. Ægtemanden trak bare på skuldrene og lyttede, for han var den eneste i familien med job. – Vi kan ikke lade min mor være alene nu, hun har ikke noget at leve for. Jeg kan ikke lade hende i stikken og har ikke råd til både husleje og at hjælpe min mor. Når hun har fundet arbejde, flytter vi! Men den unge kvindes tålmodighed slap langsomt op. Hun pakkede sine og sønnens ting og flyttede hjem til sin egen mor på Amager. Da hun gik, sagde hun til sin mand, at hun aldrig ville sætte sine ben i svigermors hjem igen. Hvis familien betød noget, måtte han finde på noget. Hun var overbevist om, at manden straks ville gøre alt for at få hende tilbage. Men der tog hun fejl. Det er nu over tre måneder siden, kvinden er flyttet hjem til sin egen mor, og manden har ikke forsøgt at få hende tilbage. Han bor hos sin mor og kommunikerer med konen og barnet på FaceTime, når han kommer hjem fra arbejde, og besøger dem på Amager i weekenden. Manden bliver forkælet og passet af to kvinder på én gang, og det virker som om, at moren nærmest har vundet – hun føler med sit barnebarn, men skal ikke tage sig af barnet til daglig. Og svigermoren? Ja, hun lever måske sit bedste liv, for hun har faktisk ikke mistet noget! Den unge kvinde er dog langt fra tilfreds. Hun elsker stadig sin mand, men ved godt, han opfører sig unfair. – Hvad havde du regnet med, da du gik? – spørger manden. – Du kan jo altid komme tilbage, hvis du vil. Måske har konen heller ikke planer om at forlade sin mor eller leje en lejlighed. Hun er på barsel og har forståeligt nok ikke pengene til det. Er det virkelig familieforholdets ende? Hvad tænker du – har hun overhovedet en chance for at vende tilbage til svigermors hjem uden at tabe ansigt i denne situation?

Det siger jo sig selv, at det hele er min skyld! Min vens søster snøftede, mens hun klemte lommetørklædet i hånden. Jeg kunne aldrig have forestillet mig, at det skulle ende sådan! Nu ved jeg hverken ud eller ind, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal redde ansigt i det her.

Det var nogle år siden, min vens søster blev gift.

Efter brylluppet besluttede de nygifte, at de skulle bo hos mandens mor. Hans forældre havde en rummelig treværelses lejlighed i Odense, og han var deres eneste barn.

Jeg beholder et værelse, og resten har I! sagde svigermor og smilede venligt. Vi er alle ordentlige mennesker, så jeg tror, vi kan finde ud af det sammen.

Vi kan altid flytte ud, hvis det ikke går! sagde ægtemanden trøstende til sin hustru. Jeg ser intet galt i at prøve at bo sammen med min mor. Hvis det ikke fungerer, kan vi altid leje en lejlighed et andet sted

Men virkeligheden viste sig hurtigt at være mere besværlig. Livet under samme tag var fyldt med små irritationsmomenter. Både svigerdatter og svigermor forsøgte at få det til at fungere, men dag for dag blev stemningen mere anspændt. Uenigheder hobede sig op, og skænderierne blev hyppigere.

Du lovede, vi kunne flytte, hvis det blev for meget! græd hustruen en dag.
Jamen, er det da allerede så slemt? svarede svigermor med et overbærende smil. De småting kan vi vel klare. Der er ingen grund til at pakke kufferten for så lidt.

Præcis et år efter brylluppet blev datteren gravid og senere mor til en sund lille dreng.

Samtidigt sagde svigermor sit gamle arbejde op og havde svært ved at finde et nyt i min tid var det ikke let for kvinder i hendes alder at finde beskæftigelse. Så svigerdatter og svigermor var sammen dagen lang i lejligheden ingen af dem havde nogen steder at gå hen. Det tærede på humøret hjemme.

Husbonden trak bare på skuldrene, mens han lyttede til de daglige klager, for det var ham alene, der stod for indtægten.

Jeg kan ikke bare lade min mor klare sig selv nu, hvor hun ikke har indkomst. Jeg har ikke råd til både at leje en bolig til os og hjælpe hende økonomisk. Når hun finder job, flytter vi ud!

Tålmodigheden slap op for den unge kvinde. En dag pakkede hun sine og sønnens ting og tog tilbage til sin egen mor i Aarhus. Hun gav klart udtryk for, at hun aldrig ville sætte sine ben i svigermors hjem igen hvis han virkelig satte familien først, måtte han træffe et valg.

Hun troede, han straks ville forsøge at få hende og barnet hjem igen hun var sikker på hans kærlighed og hans ønske om at få familien til at fungere. Men hun tog fejl.

Der var nu gået over tre måneder med hende boende hos sin mor, uden at han på noget tidspunkt havde forsøgt at hente hende tilbage. Han boede fortsat hos sin mor og talte kun med hustru og barn over computerskærmen efter fyraften, og så kom han af og til på søndagsvisit hos sin svigermor.

Manden fik nu opmærksomhed fra to kvinder på én gang og han slap for det praktiske ansvar for sønnen, som moderen nu havde overladt til sin egen mor. Han var godt tilfreds! Og svigermoren så nærmest ud til at trives hun havde ikke for alvor mistet noget i denne byttehandel.

Men den unge kvinde følte sig langt fra lykkelig. Hun elskede sin mand højt, også selvom hun vidste, at han ikke greb sagen an på den rette måde.

Hvad havde du regnet med, da du gik? spurgte ægtemanden en dag. Du kan bare komme hjem, hvis du vil.

Kvinden på barsel havde ingen penge til at leje egen bolig hun havde ingen planer om at forlade sin mors trygge base i den nærmeste fremtid. Hendes muligheder var begrænsede, nu hvor hun skulle forsørge sønnen alene.

Var det virkelig enden på deres familie?

Er der overhovedet en chance for, at hun kan vende tilbage til svigermors hjem med æren i behold? Og hvad mon fremtiden ville bringe? Jeg husker stadig hendes fortvivlelse og kan kun gisne om, hvad der blev af dem.