Den kommende svigermor ødelagde ferien
Man skal jo indrømme, det er skræmmende at tage afsted alene med datteren, du ved to kvinder, vi kender ikke sproget, hvis der nu sker noget svigermor viftede afværgende med hånden. Men sammen med jer to er det straks meget tryggere. Og vi kan være i nærheden af hinanden, hvis noget skulle gå galt.
Åh, Alvilda anede slet ikke, hvor tæt på de egentlig skulle komme til at være.
Det er nu lidt ærgerligt, sukkede Alvilda.
Hun og Mads, sammen med Vibe og Karsten, havde begyndt at planlægge denne ferie for et halvt år siden.
Mads lillebror og hans kone var den slags perfekte rejsefæller, hvor det var ligegyldigt, om ferien gik til bæverdalen, Vesterhavet eller til verdens ende. Deres ønsker og forestillinger om en vellykket ferie stemte altid overens.
To gange var de allerede rejst sammen året før, og begge gange havde været en fornøjelse.
Men nu
Nej, Alvilda kunne jo ikke bebrejde sin kommende svigerinde for at blive syg på det værst tænkelige tidspunkt.
Men det måtte nu være lovligt at være skuffet, ikke sandt?
Det er trist, men hvad kan vi gøre? Så må I tage rundt og se på gamle kirkeruiner uden os, sagde Karsten, der selv var meget ked af det hele. Han kunne jo ikke bare lade en syg kone være alene hjemme og tage på eventyr.
Ingen kunne forvente det af ham.
Det gjorde dog bare ærgrelsen over de penge, de havde lagt ud for rejsen, og hele de planer, de havde lagt, endnu større. Nu kunne de ikke engang få hele beløbet for pakkerejsen på 14.000 kroner refunderet.
Mads, Alvilda, jeg har fået en vidunderlig idé, udbrød Mads og Karstens mor samme aften, da hun kom forbi på besøg.
Nu var det ikke så usædvanligt, for Mads og hans mor havde et nært forhold.
Og Esther Christensen var egentlig en ganske venlig kvinde at være sammen med.
Godt nok havde hun sine skævheder som enhver klassisk dansk svigermor kunne hun ikke lade være med at komme med et par livsråd til Alvilda i ny og næ, men det havde Alvildas veninders svigermødre vist også for vane.
Faktisk havde Alvilda fået det, veninderne kaldte den lette udgave af typen.
Jo, Esther kom ofte forbi (typisk fire aftener om ugen), men det var kun hver fjortende dag, hun fik den dér trang til at lære Alvilda at styre et dansk hjem.
Og enkelte råd fra Esther havde vist sig ganske nyttige, så Alvilda havde ikke noget hovedbrud med at kalde hende ond svigermor.
Derfor tog hun ret positivt imod Esthers forslag om at tage sammen på ferie.
Esther ville tage den yngste datter, Rigmor, købe rejserne af Karsten og Vibe og tage afsted med ældstesønnen og hans udkårne til Thailand, for at få sol på knoglerne og opleve noget nyt.
At tage alene afsted med datteren er for skræmmende, du ved to kvinder, vi kender ikke sproget Men med jer to føler jeg mig langt tryggere.
Og vi kan være tæt på, hvis noget skulle ske.
Ak, Alvilda havde endnu ingen idé om, hvor tæt det betød.
Havde hun vidst det, havde hun aldrig sagt ja til svigermor og svigerindens selskab.
Men på den anden side var det måske godt, at hun fik set sin kommende familie og ægtefælle i deres mest ægte udgaver, før der kom ring og papir på, med deraf følgende papirarbejde, hvis nu forholdet skulle slutte.
Så egentlig slap hun måske billigt.
Hendes veninder kunne ikke forstå, at hun sagde ja.
Hvem tager på ferie med svigermor, selv hvis det bare er den kommende? Hun vil dominere alt, tvinge sin søn til at danse om hende, og måske endda fordele pligterne, så én af dem skulle underholde datteren.
Men Rigmor var altså 19 år gammel og næppe interesseret i at blive underholdt af familie.
Derhjemme hilste Rigmor kun på, sagde farvel, og bad måske Alvilda række hende saltet til frokost det var det hele.
Usandsynligt, at Rigmor pludselig skulle hungre efter Alvildas selskab på ferie.
Og hvad angår Esther selvfølgelig skulle ferien planlægges med tanke på en midaldrende kvindes tempo, men så galt kunne det vel ikke gå.
Og om der så kom et par mindre irritationer det var jo kun to uger, så var det overstået.
Og bagefter ville ingen kunne forvente, at Alvilda tog afsted igen hun ville have prøvet det.
Man skulle jo prøve, før man sagde nej sådan havde hendes mor lært hende.
Deres egne svigermødre var nogle stride kællinger, havde de sagt, så Alvilda var nærmest heldig med Esther og Mads familie.
Nu ombestemte veninderne sig pludselig og mente, at hun måtte begrave projektet hurtigst muligt.
Men hvordan skulle hun nægte Esther var jo ellevild, og Mads glad for at kunne tage sin mor med til Thailand?
Allerede i flyet fik Alvilda forvarslet om feriens retning.
Rigmor satte sig til vinduet, og ingen protesterede.
Alvilda fløj ofte med arbejdet og var ligeglad med vinduet det var lige så eksotisk som et gammelt dørhåndtag i Kolding.
Mads gad ikke kigge ud han foretrak at dykke ned i filmudvalget på skærmen.
Alvilda var mest til gangen, så kunne hun nemt komme ud uden at klatre over sovende folk.
På modsatte side sad så Esther, lidt nervøs. Da flyet ramte turbulens, kæmpede hun synligt med gråden.
Og selvfølgelig Alvilda kunne ikke nægte at bytte plads, så Esther kunne sidde ved siden af sønnen. Det var trods alt mere trygt for hende.
Underligt nok skete der ingen tilbagebytning senere, da turbulensen var ovre.
Tværtimod begyndte Esther at se film på Mads skærm og endte med at sove med hovedet på hans skulder.
Lad være med at hidse dig op, formanede Alvilda sig selv. Hvis du havde været bange som hun var, gad du sikkert heller ikke tænke på at bytte tilbage.
Og det var da upassende at vække en, der sover
Men det stak hende, da Esther vågnede præcis som madvognen nærmede sig. Og desuden: Esther kunne da have byttet med Rigmor, som for længst var ligeglad med vinduet, havde trukket gardinet for og sad og så film.
Det familiære idyl irriterede Alvilda mere og mere. Det toppede dog først, da de landede.
Mads kastede sig straks ud for at hjælpe sin mor med bagagen, gik på jagt efter vand og glemte totalt Alvilda.
Hun følte sig helt udenfor, som et slags spøgelse man overser.
Min skat, lad nu være. Du er ikke udenfor vi gør dig ikke til tredjehjul, sagde han beroligende. Mamma er bare meget usikker i fremmede lande, du så jo selv hvordan hun reagerede på flyveturen
Hvorfor i alverden var det så, hun nødvendigvis skulle med? tænkte Alvilda, men bed bemærkningen i sig.
Den indre stemme den pligtopfyldende pige, hendes mor altid havde boret ordene man skal tænke på de ældre, have medlidenhed, og ikke kun tænke på sig selv, men også på de omkringværende hviskede, at Alvilda faktisk var rask og ung, og at hun ikke havde behov for særlig opmærksomhed.
Men der var jo virkelig tale om en ældre kvinde, som havde været igennem noget ubehageligt, og Mads opførte sig bare som en kærlig søn.
Alvilda fejlede ikke noget af, at Mads hjalp sin mor og lige så stille spurgte, om hun manglede noget.
Dog vidste hun ikke, at dette kun var begyndelsen på problemerne.
For allerede næste aften rykkede svigermor, som om det var en stor triumf, ind på deres hotelværelseAllerede på hotellet mærkede Alvilda forvandlingen. Esther mødte hende i foyeren med et gammeldags knus, hendes grå hår sat op i en knold, lidt svedperler i panden.
Åh, Alvilda, vi må have noget koldt at drikke tager du ikke Rigmor med op, mens jeg og Mads lige henter nøglerne?
De første dage lignede familien et trekløver, hvor Alvilda manglede den rigtige plads. Hun så dem afkode buffeten, drøfte udflugter, udveksle barndomserindringer over kaffen på altanen. Rigmor forsvandt hurtigt i høretelefonernes verden, og blev usynlig både ved poolen og sightseeing.
Men én aften, mens Alvilda stod nede i receptionen og ventede på de andre, kom Esther smilende og lagde sin hånd på Alvildas arm.
Er du ked af det?
Alvilda tøvede. Noget i Esthers blik måske en antydning af sorg, måske skyld fik hende til at prøve. Jeg føler mig lidt som du ved en gæst i jeres sommeraften, sagde hun spagt.
Esther slog blikket ned. Åh, det var aldrig min mening. Jeg er bare lidt frygtsom i nye omgivelser, og jeg kan være meget mor, sagde hun undskyldende, næsten flovt.
Da Mads og Rigmor kom til, slog Esther ud med armen: Nu skal vi ud og se templet. Men Alvilda bestemmer vejen!
Små ændringer mærkedes dag for dag, og Alvilda så, at familien faktisk spejlede sig i hendes reaktioner. Hun prøvede at give slip, lod Mads og hans mor gå forrest uden at gruble over det. Snart begyndte Esther at grine mere og Rigmor, som havde gemt sig, dukkede op om aftenen med sjove historier fra pool-baren. Den sidste aften sad de alle fire på stranden; vinden var varm, og sandet klistrede mellem tæerne.
Pludselig rakte Esther hende glaset. Skål, Alvilda. Det var ikke den ferie, nogen af os ventede men måske fik vi en vigtigere én.
De lo Mads og Rigmor dansede fjollede trin i sandet, og Esther foldede fødderne ind under sig, så helt lille ud. For første gang følte Alvilda ikke længere, at hun betragtede familielivet udefra.
For første gang forstod hun, hvor rodede, kærlige, besværlige og uperfekte bånd kunne være og at hun måske selv havde lært at træde ind i midten, ikke som gæst, men som én, der hørte til.
Da solen gik ned bag palmerne, tænkte Alvilda, at måske skulle man altid tage på ferie med svigermor. For man vidste aldrig, hvem man egentlig tog afsted med eller hvem man ville finde, når man kom hjem igen.
