Pludselig proklamerede han, at han ville tage de største udgifter til brylluppet, så jeg skulle betale hele rejsen selv.
For seks måneder siden gifte min veninde Freja sig. Jeg var til storslået fest i Aarhus, hvor vi alle dansede til Rasmus Seebach. Kort efter hørte jeg, at hun havde indgivet skilsmisse. De så ud til at være et smukt par, så noget må have gået galt. Jeg ringede til hende i weekenden, og vi aftalte at mødes.
Hun dukkede op i vores yndlingscafé på Strøget en smule forsinket, næsten åndeløs, som om hun lige havde sprintet fra en bybus. Jeg drillede med, at hun kom for sent, men hun virkede sløv og trist. Noget må have udløst det, for Freja er normalt en skarp vittighedsmager.
Freja, jeg vender mig ikke i cirkler. Hvorfor vil du skilles? Har han snydt dig, eller hvad er der sket?
Nej. Han har hverken snydt eller slået mig. Han er bare grådig. Så har vi besluttet at gå fra hinanden.
Så grådig, at han vil skilles?
Du ved, fra dag ét insisterede han på at dele alle udgifter ligeligt. Jeg troede først, han kun tænkte på bryllupet. Selvfølgelig kunne han ikke betale alt selv, så jeg smed lidt i gryden. Men så begyndte han at kræve, at jeg også skulle betale præcis det samme beløb. Min løn er tre gange så høj som hans, så jeg havde forventet, at han en gang ville give mig et lille skub. I stedet begyndte han at lære mig, hvordan man sparer hver krone.
Hver dag sad vi og gennemgik mine udgifter fra gårsdagen. Han bad mig endda om kvitteringer! Jeg troede først, det bare var efter bryllupsregningen. Men han forsøgte bare at optimere vores økonomi. Da vi planlagde brylluppet, betalte vi alt selv ingen forældre hjalp. Så blev det kun værre. Han førte en detaljeret notesbog, hvor jeg skulle notere og begrunde hver eneste udgift.
Har han bedt dig om at ansøge om madudgifter?
En gang blev han så rasende over de sko, jeg købte uden ham, at han krævede, at jeg først skulle spørge om lov, før jeg købte noget dyrt, og derefter rapportere købet til ham.
Hvorfor løb du ikke væk tidligere?
Jeg ved det ikke. Det mest ubehagelige var vores mislykkede bryllupsrejse til Tyrkiet. Det skulle have været vores bryllupsrejse. Jeg havde sparet længe og lånt penge af venner. Jeg regnede med, at han også ville pitchere ind. Så sagde han pludselig, at han havde betalt hele bryllupet, så jeg skulle betale hele rejsen selv. Han beskyldte mig for at kunne spare penge. Så gik det videre: dagen før sagde han, at han selv ville tage til Tyrkiet og skaffe pengene til rejsen. Jeg næsten besvimede af chok. Om aftenen forlod han med en kuffert. Jeg sagde ikke farvel, han gik. Jeg begyndte at pakke, men dagen efter indgav jeg skilsmisse.
Jeg har støttet min ven fuldt ud. En så grådig mand er ingen, man vil have ved sin side. Trist, at hun ikke så det før vielsen. Men det er bedre at skilles nu end at lide i årtier. En sådan fyr ville ikke engang skåne sine egne børn.
