Uanset hvor mange gange jeg har badet min svigermor om at lade være med at dukke op om aftenen, så lytter hun bare ikke. På en eller anden mystisk måde tror hun, at hun har ret til at storme ind i vores hus, når som helst hun har lyst. Vores lille dreng, Mikkel, er et år gammel, og jeg har fået ham til at holde sig til en fast sengetidsrutine. Hvis han ikke er i seng omkring kl. 20, så lader jeg ham hellere blive oppe så får jeg to timers renæssance i hjemmet.
Det er som at tale til en væg. Jeg har gentaget, at hun skal holde sig fra at komme for sent, men hun forstår åbenbart ikke, at et årsbarn ikke er til at besøge klokken ni.
Jeg arbejder sent, siger hun, og så smutter hun ind for en halv times leg, får ham til at grine, puster ham op, hvorefter jeg skal bruge resten af natten på at få den lille til at falde i søvn. Når han så vågner igen, skriger han som om han har mistet sin stemme.
Hvad skal jeg gøre?
I aften startede jeg som sædvanligt med at lægge Mikkel i seng. Min mand, Jens, og jeg havde allerede valgt en film, vi skulle se, da døren gik på klem. Jens åbnede, og der stod svigermor, Inger, i døråbningen.
Det er svært at beskrive, hvad jeg følte ren raseri. Mikkel var ved at få tandpine og var urokkelig, så hver stille time var som guld. Jeg prøvede at holde hovedet koldt, for hun var jo min mands mor.
Jeg fingrede mig på kinden, slog mig selv i hovedet og råbte:
Du kommer lige på det tidspunkt, jeg er ved at få tandpine! Jeg kan ikke klare det. Jeg vil hellere ikke gå alene til tandlægen. Bliv lidt længere med babyen, så kan vi snart gå.
Jens forstod intet. Han smattede sig hurtigt på og vi flygtede ud af huset.
Hvad i alverden er det for en forestilling, du laver? spurgte Jens.
I det mindste kan vi komme et sted hen uden forstyrrelser. Glem ikke at slukke telefonen! svarede jeg.
Vi kom hjem ved midnat. Inger måtte tage en taxa hjem. Mikkel lå i sin lille krybbe, mens beskidte bleer og snavsede klæder lå spredt overalt. Legetøj, sutteflasker, rasleæg kort sagt et kunstnerisk rod. Alt lå kaotisk spredt.
Svigermoren så udmattet ud. Hendes makeup var smudset, og hendes nederdel var dækket af babypølsede. Siden da kommer hun sjældnere på besøg, og når hun gør, så er det langt før mørket falder på.
