10. december 2025
København
Min eks fra sit andet ægteskab har fået sin søn på 12 år diagnosticeret med kræft, og han kom for to uger siden til mig og bad om et økonomisk bidrag. Jeg sagde tydeligt nej!
Jeg er 37 år gammel, skilt for ti år siden. Min eksmand, Morten, slog mig på hovedet i vores ægteskab, og jeg har aldrig kunnet tilgive ham. Nu lever han sammen med sin nye kone, Freja. Freja blev gravid af ham, de fik et barn, og han giftede sig med hende kort tid efter. Jeg har holdt afstand, så jeg ved næsten intet om, hvad der foregår i deres liv.
Jeg har en god indkomst som ITkonsulent, og for nylig solgte jeg det gamle røde rækkehus i Roskilde, jeg havde arvet af min bedstemor. Så jeg har penge til rådighed. Da Morten hørte om salget, dukkede han op ved min dør og forklarede, at deres behandling vil koste mange tusinde kroner, og de har ikke de midler.
Jeg havde egentlig tænkt mig at købe en ny bil måske en Volvo V60 men jeg mangler stadig kørekort, så jeg har haft travlt. Pengene fra hussalget er store nok til at dække hans udgifter, men jeg har ingen intention om at give dem væk. Jeg spekulerer på, om han ville have min hjælp, hvis jeg selv blev syg. Jeg tvivler på, at han ville.
“Forestil dig, hvor desperat vi er!” sagde han med en stemme, der aldrig havde tænkt på mine følelser. Han havde engang byttet mig ud med Freja uden tøven. Ved vores skilsmisse delte vi alt i to, og han sagde, at alt skulle komme til gavn for hans nye familie. Han ville endda have, at jeg tilbagebetalte lejligheden, som jeg havde købt før vores bryllup. Det reddede mig. Så nu står han her og kræver penge og taler om sine følelser!
Han truede med at fremvise alle nødvendige papirer, men jeg har ingen brug for dem. Selv om han sværger på at betale alt tilbage, har jeg svært ved at tro på, at jeg får mine penge igen, når hans barn stadig skal i genoptræning, som også koster en formue.
“Hvorfor låner du ikke hos banken?” spurgte jeg ham.
Jeg sagde det direkte i ansigtet. Han råbte, bøjede sig på knæ og bad om nåde, men jeg ville ikke ydmyge ham. Hvorfor skulle jeg give ham min respekt? Jeg vil helst ikke se ham igen. Han har forrådt mig, og jeg vil have ham til at forsvinde fra mit liv. Han sagde, at han ville vende tilbage, hvis jeg roede mig og tænkte over det men der er intet at tænke over.
Man kan måske mene, at jeg er uden samvittighed, men jeg vil selv bestemme, hvad jeg gør med mine penge. Jeg vil ikke dele dem med andre. Efter samtalen følte jeg mig lidt tung i maven, men jeg vil ikke hjælpe ham. Det vil blive en lektie for ham om, hvad hans handlinger koster.
**Lektion:** Jeg har lært, at selvom fortiden kan trække i en, må man holde fast i sine egne grænser og huske, at selvom man har råd, betyder det ikke, at man er forpligtet til at bøje sig for andres krav.
