Kære dagbog,
I går ringede min bror Lars og bad mig om at afstå fra min andel af vores gamle gård. Hans eneste argument var, at han i de sidste tre år havde passet på vores far, Jens. Jeg blev overrasket Jens levede på en fast månedlig pension, som han også delte med børnebørnene. Hvor truende kunne en så gammel mand have brug for penge, især på en landbrugsejendom?
Da jeg startede på universitetet, flyttede jeg ud af familiens hus i Aarhus. Efter endt uddannelse blev jeg i byen, fik et godt job i en ITvirksomhed, giftede mig med Freja, og vi fik vores søn Emil. Lars giftede sig også, men boede stadig hjemme hos vores forældre. Jeg kan ikke tale dårligt om ham han er en god mand, og hans kone Kirstine er en fantastisk kvinde. De levede fredeligt sammen med Jens og Ingrid i mange år, indtil de også fik to børn. Selvom vi alle var selvstændige og ofte besøgte familien på gården, gav min svigerfar Klaus os en brugt Volkswagen som gave.
Om sommeren tog vi ofte på ferie til Skagen og hjalp vores forældre med hus og havearbejde. Sidsel, som altid stod vores mor nær, fik også al den hjælp, hun kunne ønske. For tre år siden gik Ingrid bort, og jeg har siden da haft svært ved at finde tid til at hjælpe. Samtidig blev jeg ramt af den globale økonomiske krise jeg måtte tage ekstra vagter for at holde vores lejlighed i København, så den ikke gik tabt.
Vi havde knap tid til at gå i byen. For en måned siden gik Jens bort. Vi organiserede begravelsen sammen, og omkostningerne delte vi ligeligt mellem Lars og mig.
I går ringede Lars igen og spurgte, om jeg ville overdrage min del af gården til ham. Jeg forstår stadig ikke helt, hvad han mener med omsorg. Vores forældre har aldrig sagt, at gården kun skulle gå til ham, og jeg vil ikke ødelægge vores broderskab, men jeg forstår heller ikke, hvorfor jeg skulle opgive noget, der tilhører mig. Jeg har et lån på 150.000 kroner, som skal betales tilbage, og Emil kunne også blive støttet af sine bedsteforældre.
Nu står jeg fast. Jeg har ikke givet Lars et klart svar, kun sagt, at jeg først må tale med Freja. Hvordan kan vi håndtere denne situation uden at rive vores familie fra hinanden? Jeg håber, at vi kan finde en løsning, der holder både forholdet og økonomien i ro.
MikkelJeg håber, at vi ved at tale åbent kan finde en fælles aftale, så både gården og vores bånd forbliver intakte.
