**Hævn for Mor**
Telefonen ringede, og en forvrængt mandestemme lød gennem røret: *”Din datter er hos os. Bring 10 millioner kroner, så overlever hun. Jeg sender dig koordinaterne senere.”*
*”Din satans”* brølede Mikkel, men forbindelsen blev brudt.
Mikkel var kendt som en hård, grundig og beregnende mand. Kun over for sin elskede kone Lise og deres datter Freja var han blid men ikke altid.
Hvis tingene ikke gik hans vej, satte han hurtigt alle på plads: *”Jeg er hersker i dette hus! Det er mig, der forsørger jer!”*
Og det var sandt: Han havde købt huset i et villaområde, Lise arbejdede kun for at have noget at tage sig til, og Freja kørte til universitetet i en splinterny bil, en gave fra far.
Men familien glemte det af og til.
Denne gang måtte han “sætte foden ned”, da han opdagede, at Freja datede en lovende violinist, Asger.
*”Han er ikke god nok til dig! Og du skal ikke se ham mere!”* råbte Mikkel. *”Hvad er det for en mand, der bare f… spiller violin?”*
Og så var han så tynd og spinkel. En rigtig blødning!
*”Jeg vil giftes med ham! Det er min sag!”* Freja var lige så stædig som ham.
*”Jeg har opdraget dig, og jeg bestemmer!”*
*”Jeg er 18, far! Jeg er voksen og”*
*”Nok! Jeg har sagt det. Så længe jeg forsørger dig, bestemmer jeg.”*
Freja løb grædende væk, Lise var sur og tavs i to dage, men Mikkel var ligeglad han havde sagt sin mening.
Han havde større problemer. Hans barndomsven, Jens, som han havde bygget en betonvirksomhed op med for ti år siden, kom igen med dumme ideer.
De havde lige betalt deres lån af, havde et stabilt team og gode indtægter. Hvorfor ikke bare nyde livet?
Men nej Jens ville ekspandere og brokkede sig over, at de ikke udviklede sig.
Normalt sluttede deres skænderier hurtigt, men denne gang stod Jens fast og truede med at dele virksomheden.
*”Jeg kan ikke leve i dette stagnerende lort!”* sagde han. Selvfølgelig Jens fik alle ideerne, men Mikkel skulle stå for det hårde arbejde!
Efter et par uger lignede tingene at falde på plads. Jens tav om udvidelser, Freja var hjemme om aftenen og ingen nævnte Asger.
Indtil Mikkel en dag så Freja arm i arm med en fyr.
*”Freja! Hvad f… laver du ude om natten?”* brølede han og standsede sin bil ved dem. *”Hvem er det her?”*
I mørket genkendte han ikke fyren med det samme. Men da han gjorde, blev han endnu mere rasende.
*”Har du fundet en endnu større taber? Vil du trodse mig? Hjem nu!”*
Freja så kun lidt oprørt ud og ville til at protestere, men fyren Simon greb ind.
*”Hvem giver dig ret til at tale sådan til folk?”* sagde han, mens han løftede hagen. *”Tror du, at dine penge giver dig ret til”*
*”Præcis, din lille skiderik,”* afbrød Mikkel. *”Jeg har penge, men i morgen har du ikke et job.”* Han vendte sig mod Freja: *”Ind i bilen! NU!”*
Freja så kort på Simon, rystede let på hovedet *”Lad vær”* og hoppede ind i bilen.
Sådan skulle det være! Hvem troede de, de var?
Simon arbejdede som ufaglært i hans virksomhed hvad bildte han sig ind? Men ingen kunne udfordre Mikkel.
En uge senere så han Freja igen med Simon. De forsvandt, men derhjemme ventede en skænderi.
Til Mikkels overraskelse tog Lise Frejas side. De kaldte ham en tyrann og sagde, de ikke kunne leve med ham.
*”Så forlad mig!”* råbte han. *”Ingen holder jer!”*
Og de gjorde det. Med poser fulde af deres ting og blikke fyldt med sorg og foragt.
*”Lad os se, hvor længe de klarer sig uden mig,”* tænkte han.
En uge senere ringede Lise.
*”Mikkel, Freja er forsvundet! Hun har ikke været hjemme i to dage, og telefonen er slukket! Vi ved ikke, hvad vi skal gøre”*
Så de boede hos en veninde.
*”Lad vær med at ringe til politiet!”* brølede han. *”Kom hjem, jeg finder hende selv.”*
Han anede ikke, hvor han skulle lede, men politiet var ikke en mulighed.
Pludselig ringede telefonen igen.
*”Din datter er hos os. Bring 10 millioner kroner, så overlever hun. Jeg sender dig koordinaterne senere.”*
Den samme stemme.
*”Din”* Mikkel bed tænderne sammen, men samtalen blev afbrudt.
Så kom der et link til en video. Freja sadt med bundne hænder, forpjusket og tavs.
*”F…!”* Han ville grave dem ned levende! Men han havde brug for hjælp. Til trods for deres uenighed sagde Jens ja til at hjælpe.
*”Skal vi ikke alligevel ringe til politiet?”* spurgte Jens nervøst. *”Det er mange penge”*
*”Nej. Jeg finder selv den lille skiderik. Og pengene får vi tilbage.”*
De kørte til et forladt fabriksområde, og der stod Simon.
*”Din lille…!”* Mikkel ville storme frem, men Jens stoppede ham.
*”Vi ved ikke, hvor Freja er.”*
Simon stod på en forhøjning og så hånligt på dem.
*”Kast tasken derhen,”* sagde han og pegede på en åben kloakdæksel.
Mikkel adlød, mens hans blik brændte af had.
*”Perfekt,”* grinede Simon og vendte sig for at gå.
*”Tror du, det her er slut? Hvor er Freja?!”*
*”Hun har det fint. Hun kontakter dig snart selv,”* sagde Simon. *”Hvis hun vil.”*
*”Er du helt blæst?”* Mikkel stirrede vantro. *”Jeg finder dig”*
*”Jeg er ligeglad,”* afbrød Simon. *”Jeg har gjort, hvad jeg skulle hævnet mor.”*
*”Hvad snakker du om?”*
*”Olga. Hun arbejdede som rengøringshjælp hos jer i syv år,”* sagde Simon, mens hans kæbe blev stram. *”Hun kom hjem en dag og så din kone i seng med en anden mand. Lise fyrede hende på stedet og påstod, hun stjal.”*
*”Hun stjal”*
*”Løgn! Hun ville bare af med min mor. Mor havde ingen beviser hvem ville tro på hende mod jer?”*
Simon sved gulpet.
*”Hun havde et svagt hjerte. Næste dag faldt hun om på gaden. Ingen hjalp. Lægerne sagde, det var et hjerteanfald.”
