Du har knust mine nerver! udbrød Freja irriteret. Nu vil du også skrive under på papirerne?
Netop derfor gik jeg fra dig! svarede Mikkel. Du har aldrig forstået mig! Dine nerver holder mig på kanten. Jeg er bekymret for vores børns fremtid!
Så vil alt gå som smurt med børnene! sagde Freja. Og min mor skal også med på rejsen!
Dækning, mumlede Mikkel.
Ikke igen! råbte Freja. Jeg skal på arbejde i udlandet! Jeg skal arbejde! Forstår du det?
Jeg forstår! nikkede Mikkel. Og jeg forstår også, at du måske finder en udenlandsk mand, gifter dig med ham og bliver hængende i udlandet!
Jeg tjener hverken millioner eller store summer, men jeg vil ikke køre ud i udlandet for at se på vores børn! protesterede Freja.
Jeg har ingen planer om at blive hvor som helst! sagde hun nervøst.
Jeg tror dig ikke! Jeg tror på hver eneste af dine ord! Du tager også din mor med, og du har ingen anden at tage med! Det betyder, at du vil tage hele familien med dig!
Jeg vil ikke lyve: hvis mulighederne opstår, vil du ikke blive. Jeg vil ikke miste mine børn på grund af din personlige livsstil! svarede Mikkel hævet stemmen.
Mikkel, i modsætning til dig, har jeg fået børnene med mig efter skilsmissen! Vi har tre husk nu! sagde Freja.
Det er jo svært at finde en kvinde med tre børn nu til dags, bemærkede Mikkel. Jeg skal kun på arbejde.
Men jeg må huske børnene! Så længe jeg arbejder, vil min mor tage dem med i forlystelsesparker, på stranden og andre sjove steder!
Din mor kan lige så godt gå rundt her hjemme! Du kan tage, hvor du vil! smilede Mikkel tvunget.
Mikkel, vær ikke værre end du er! sagde Freja. Børnenes ferie er i gang, jeg er på udstationering i udlandet. Det er højsæson! Lad dem nyde en god ferie!
De har ikke engang noget at hvile sig på, men de kan tilbringe tid hjemme! erklærede Mikkel. Jeg vil ikke miste min ret til at deltage i børnenes opdragelse, bare fordi du har en udenlandsk affære!
Jeg giver halvdelen af min løn til deres forsørgelse! Så har jeg fuld ret! insisterede Mikkel.
Mikkel, hvis det handler om penge begyndte Freja.
Nej! udbrød Mikkel. Det er ikke penge! Jeg vil ikke miste mine børn!
Så stiller du spørgsmålet på den måde? spurgte Freja anspændt.
Præcis! Og intet andet! bekræftede Mikkel. Jeg vil ikke give tilladelse til at tage børnene ud af landet!
Heldigvis har jeg rejst dette spørgsmål i god tid, sukkede Freja. Jeg vidste, at det ikke ville gå glat. Og for at overtale dig er meningsløst?
Absolut! nikkede Mikkel selvtilfreds.
En sidste ting: har du et forhold i øjeblikket? spurgte Freja.
Hvorfor skulle jeg? tøvede Mikkel.
Jeg beder dig som din ekskone om et svar!
Jeg har ingen kæreste, svarede Mikkel. Når halvdelen af lønnen er i lommen, er der ingen tid til kærlighed
Lønspørgsmålet løser vi, tilføjede Freja. Vi kan også forbedre din økonomi!
Hvad mener du? spurgte Mikkel mistænksomt.
Intet! Vi har en retssag på vej! Du vil blive sagsøgt om, hvor børnene skal bo, mens jeg er på arbejde i udlandet.
Så betaler du mig ingen børnebidrag, men du får halvdelen af min løn! Så bliver børnene, som du så gerne vil, i Danmark med dig!
Er du sindssyg? mumlede Mikkel.
Ellers anmoder jeg om at fratage dig forældremyndigheden! At du betaler bidrag er én ting, men at du ikke deltager i opdragelsen er en grund til at miste retten! Du har ikke set dem siden skilsmissen for tre år siden!
Mikkel stod som en statue i vandet.
Du kan bare underskrive papiret, så børnene kan tage med ud, sagde Freja så sødt, at Mikkel næsten knækkede.
Børnene bliver hos mig, svarede Mikkel mekanisk.
Perfekt! Jeg har tre måneder inden afrejse. Så kan vi ordne alt. Og som støtte kan jeg lade min mor hjælpe dig!
***
Det var tydeligt for alle, at Mikkel og Freja ikke kunne få deres ægteskab til at holde. De var for forskellige, forholdet var en kamp. Deres samtaler bestod af høje udbrud, tomme løfter og store planer. Måske var deres ungdommelige idealisme stadig i live.
Da de først blev gift, var det sikkert, at vennerne begyndte at satse på, hvornår de ville skilles. De sagde åbent:
Hvordan kan I leve sammen?
Men for selve parret gik det så eller så. De skændtes af og til, men de forsøgte også at finde fred. Hverken den ene gav helt op, eller den anden bøjede sig helt.
Forældrene håbede, at de ville blive enige. Hvert skænderi skræmte dem. De forstod ikke, hvorfor de unge blev så nervøse.
Frejas forældre gav hende en lejlighed i København. Den skulle renoveres, møbleres, alt. På grund af de mange forsoningsforsøg gik renoveringen dog langsomt. At bo i en halvt færdig lejlighed var både morsomt og besværligt. Men så blev Freja gravid.
Mikkel viste sin stærke side. Han var vant til håndværk, så han færdiggjorde renoveringen to uger før deres datter blev født. Freja, som var designer, ønskede måske noget mere elegant, men den lille tvang hende til at acceptere det færdige arbejde.
Mikkel kunne håndtere cement, beton, savsmuld og småsten. Han gjorde det grundigt. At feje gulvet var dog for let for ham det kunne han endda overlade. At vaske tøj, der var blevet plettet af byggematerialer, var ikke hans problem, men at lægge tøj i tørretumbleren? Det var umuligt for ham.
Mikkel kunne lave mad, men han hadede at stå i køkkenet. Så stod de på randen af skilsmisse. På den kant balancerede de i ellev år, og skeptikere måtte erkende, at familien kunne overleve.
Deres ægteskab bragte to ekstra børn noget ingen helt forstod. Skilsmissen blev mere frygtelig.
Mikkel pakkede sine ting, sagde farvel og forlod lejligheden i tre år uden et eneste tegn. Den ældste datter var elleve, drengen syv og den yngste tre år. Han glemte dem alle på et øjeblik. Kun børnebidragene mindede ham om sin rolle.
Det var kun, fordi Freja fik et tomåneders jobopslag i udlandet. Arbejdsgiveren tilbød en bolig med alt inkluderet og lovede, at hun kunne tage de tre børn med samt én ekstra person som ledsager.
Det gik hurtigt med papirerne, men den nødvendige tilladelse fra faren manglede. Mikkel nægtede.
Det var nu, at sagen gik hurtigt i retten. Freja var nervøs over at overlade børnene til far i to måneder. Hvis Mikkel havde vist noget engagement efter skilsmissen, ville det have været lettere, og retssagerne ville have kunnet undgås. Men hendes ældste datter, nu fjorten, var vokset til en lille hjælper, og drengen på ti og den yngste på seks forstod mere, end man måske tror. De fulgte stadig deres mor.
Mikkels tidligere svigermor nu pensioneret Ellen Jensen blev sat ind som hjælper. Hun skulle holde øje med husstanden, give råd og holde ham på ret kurs.
Fra en udenforstående synsvinkel så Mikkel to måneder med beslutninger taget på hans vegne, samtidig med at han skulle hjælpe så meget som muligt. Børnene forblev børn.
Da Freja vendte tilbage til København, kontaktede hun sin mor for at høre, hvordan det gik.
Han har tabt sig tyve kilo, sagde Ellen. Ringe mørke rande under øjnene som en panda. Nervøsiteten har gjort ham skrøbelig. Og han skylder mig tredive tusind kroner. Han mangler penge.
Hvordan har børnene det? spurgte Freja.
De er glade og tilfredse! beroligede Ellen. De har bygget fædren for tre dage! Og da han forsøgte at protestere, greb jeg ind. Jeg gav ham lovens regler, så han ved, hvad der sker, hvis han brød dem.
Er de i god form? spurgte Freja bekymret.
Oskar holder dem i ro! Og Dennis får dem til at læse!
Så er jeg rolig.
Freja ville ikke gøre sit tilbagevenden til offentligheden. Men hun opdagede, at der var en landsdækkende jagt på hende. En uge før hun skulle vende tilbage, gik Mikkel i gang med en intens kampagne. Han bad alle venner, bekendte, naboer og selv butiksejere om at melde, hvis Freja dukkede op. Han lovede en belønning på ti tusind kroner for at hjælpe med at bringe børnene tilbage til ham.
Freja blev fanget som glas efter fest.
Mikkel, der var blevet fyret fra sit arbejde, fløj ind i lejligheden, så Freja lige var kommet hjem.
Tag dem med! råbte han, da døren gik op.
Vent! så Freja. Jeg er jo kun her i en uge, så vender jeg tilbage! Jeg har en kontrakt på et år!
Løgn! Jeg var hos dig på arbejdet! De sagde, du ikke ville blive sendt videre! Det var kun en enkelt rejse! svarede Mikkel.
Du kom på mit arbejde? spurgte Freja overrasket.
Jeg talte med direktøren, svarede Mikkel. Så er det besluttet: Tag børnene! Hvis du har brug for udrejse, så giver jeg dig den i munden! Jeg sværger! Bare tag dem!
Mikkel, du forstår det ikke! lo Freja. Har vi ikke gået i retten? Har vi ikke fastsat, hvor børnene skal bo? Det er fastlagt, at de bor hos dig, og jeg betaler børnebidrag!
Så skal jeg selv indgive en sag for at få dem tilbage! Jeg har så travlt på jobbet, at jeg ikke har tid! Jeg vil hellere betale bidrag og komme forbi hinanden hver anden uge, hvis du er imod!
Mikkel blegnede, svedte og så ud som om han ville falde om.
Du er jo farens år! Du vandt i retten mod din ekskone, men du vil ikke opdrage dem! Så opdrag dem! brølede han. Jeg vil prøve at blive en god weekendmor! Du har ikke været til børnene på tre år!
Min kære Freja! Tag dem, vær så venlig! Jeg har ingen kræfter! Jeg lover at komme hver weekend! bønfaldt Mikkel. De har drænet mig for al energi!
Giv dem mad, tag dem med ud, underhold dem, klæd dem på, vask dem! Jeg vil løbe fra dem! råbte Mikkel.
Ja, ja! nikkede Freja. Så har jeg levet sådan! Fra min eksmand får jeg ingen hjælp!
Jeg sværger, jeg vil hjælpe, men fri mig for dem! sagde Mikkel og faldt på knæ, krøb mod Freja.
Vær så venlig, tag dem! hviskede han.
Retssagen blev en forestilling, og børnenes sag endte i børnebeskyttelsen: »Der er ikke tid til at jonglere med børn!« Undersøgelsen viste, at børnene så det som et eventyr.
Til sidst fik børnene en far igen. En far, der måske ikke var perfekt, men som var til stede. Årene gik, og de husker ikke længere de dårlige sider af Mikkel. Selvom han aldrig vandt faren af året, gjorde han sit bedste.
Historien viser, at når forældre lader stolthed og konflikt overskygge barnets behov, lider børnene. Ægte omsorg betyder at sætte barnets trivsel over egne egoistiske ønsker. Det er første skridt til at finde fred i familien.
