Tidlig forår
Den lille Freja, en fireårig pige, betragtede den “nye”, som for nylig var dukket op i deres gård. Det var en gråhåret pensionist, der sad på bænken. I hånden holdt han en stok, som han støttede sig til, ligesom en troldmand fra en eventyrhistorie.
Freja spurgte ham uden omsvøb:
“Bedstefar, er du en troldmand?”
Da han svarede nej, blev hun lidt skuffet.
“Hvorfor har du så en stok?” fortsatte hun.
“Den hjælper mig med at gå, så det er lettere at komme rundt,” forklarede Erik Nielsen og introducerede sig for pigen.
“Så du er meget gammel?” spurgte den nysgerrige Freja.
“Efter din målestok er jeg gammel, men efter min er jeg ikke så gammel endnu. Min fod gør ondt den blev brækket for ikke så længe siden. Jeg faldt uheldigt. Så nu går jeg med stokken.”
Lige da kom Frejas bedstemor ud og tog hende i hånden for at gå i parken. Karen Hansen hilste på den nye nabo, og han smilede. Men venskabet mellem den 62-årige mand og Freja blev alligevel stærkere. Når pigen ventede på sin bedstemor, gik hun lidt tidligere ud i gården for at fortælle sin ældre ven alle nyhederne: om vejret, hvad bedstemor havde lavet til frokost, og hvad hendes veninde havde fejlet for en uge siden…
Erik Nielsen gav altid sin lille nabo en lækker chokoladekage. Han undrede sig over, at hun hver gang takkede, åbnede kagen, bidt præcis halvdelen af, og så omhyggeligt pakkede den anden halvdel ind i sølvpapiret og gemte den i jakkelommen.
“Hvorfor spiser du ikke den hele? Kunne du ikke lide den?” spurgte Erik.
“Den er virkelig lækker. Men jeg skal også give noget til min bedstemor,” svarede pigen.
Pensionisten blev rørt, og næste gang gav han hende to kager. Alligevel sparede Freja igen den ene halvdel.
“Hvem gemmer du den til nu?” spurgte Erik og undrede sig over barnets sparsommelighed.
“Nu kan jeg give til mor og far. Selvom de selv kan købe, bliver de altid glade, hvis de får noget,” forklarede Freja.
“Jeg forstår. I må have en meget kærlig familie,” sagde naboen. “Du er en heldig pige. Og du har et godt hjerte.”
“Og min bedstemor har også. Fordi hun elsker alle,” begyndte Freja, men bedstemor kom allerede ud fra opgangen og tog hendes hånd.
“Åh, for resten, Erik Nielsen, tak for kagerne. Men både Freja og jeg bør ikke spise for meget sukker. Undskyld.”
“Hvad skal jeg så gøre? Hvad kan jeg give jer i stedet?” spurgte han.
“Vi har alt, hvad vi har brug for. Tak, men vi behøver ikke noget,” smilede bedstemor.
“Nej, det kan jeg ikke acceptere. Jeg vil gerne gøre noget for jer. Og jeg vil gerne være en god nabo det er jeg ikke bleg for at sige,” smilede Erik.
“Så lad os gå over til nødder. Og vi spiser dem kun derhjemme, med rene hænder. Er det okay?” Bedstemor så nu på både naboen og Freja.
Pigen og Erik nikkede, og fra den dag fandt Karen Hansen altid nogle valnødder eller hasselnødder i Frejas lommer.
“Åh, min lille egern. Du samler nødder. Men ved du, at de er dyre nu, og bedstefar har brug for medicin? Kan du ikke se, han halter?”
“Han er slet ikke gammel, og han halter ikke. Hans fod bliver bedre,” forsvarede Freja sin ven. “Og til vinter vil han stå på ski igen.”
“På ski?” tvivlede bedstemor. “Nå, men så er han flink.”
“Køber du også ski til mig, bedste?” spurgte Freja. “Så kan Erik Nielsen og jeg gå på ski sammen. Han lovede at lære mig det.”
Da Karen gik i parken med Freja, så hun snart naboen gå energisk på stien uden stok.
“Bedstefar, vent på mig!” Freja løb efter Erik og gik ved siden af ham med livlige skridt.
“Vent nu også på mig,” skyndte bedstemor sig.
Så begyndte de at gå ture sammen, og snart nød Karen selv disse gåture, mens Freja treated dem som en leg. Hendes energi var uudtømmelig hun nåede at løbe, danse foran de voksne, klatre op på en bænk og vinke, før hun igen gik ved siden af dem og kommanderede:
“Et-to, tre-fire! Fast fod, se fremad!”
Efter turen satte bedstemor og naboen sig på bænken i gården, mens Freja legede med sine veninder. Hun fik altid et par nødder fra Erik, inden de skiltes.
“Du forkæler hende,” sagde Karen forlegent. “Lad os gemme traditionen til højtiderne. Jeg beder dig.”
Erik fortalte Karen, at han var blevet enkemand for fem år siden og først nu havde byttet sin treværelses lejlighed til to: en etværelses for sig selv og en toværelses til sin søns famil
