**Dagbogsnotat**
Jeg kan ikke tro det! Min bedste ven viser sig at være far til Aksel! Fire år har jeg passeret ham som min egen søn, uden at ane, at han ikke er mit barn.
Mette og Mads elskede hinanden siden skoletiden. Efter studentereksamen startede Mads på flyvningsakademiet i en anden by. Mette kom ikke ind, men de ringede til hinanden hver dag.
Da Mads begyndte at flyve, blev Mette jaloux på de smukke stewardesser. Hun tog til hans by for at finde sammen igen, og de havde en vidunderlig aften, hvor de talte om deres kærlighed. Men næste morgen så Mette en besked fra en stewardesse, der spurgte, hvornår hans næste flyvning var, og skrev, at hun følte sig tryg ved at flyve med ham.
Jalousien overtog hende, og Mette skændtes med Mads og kørte hjem i tårer.
Mads fik tilbudt arbejde i udlandet gode muligheder, høj løn. Han tænkte på, hvordan han skulle fortælle Mette, at han om et år måtte rejse. Men tre uger senere fortalte Mette ham, at hun var gravid.
Mads friede til hende. De giftede sig kort efter med et stort bryllup, hvor halvdelen af byen var til stede. Rejsen i udlandet måtte han aflyse, for Mette var imod det.
Efter brylluppet flyttede de til København. Da sønnen blev født, købte de en stor lejlighed med hjælp fra Mettes mor. Mads arbejdede hårdt for at betale lånet og forsørge familien.
“Hvis jeg bare var taget til udlandet! Så havde jeg ikke siddet fast i det her job! Min karriere kunne have været helt anderledes!”
“Selvfølgelig, Mads! Jeg er her med barnet, mens du hygger dig med nye piger på flyveture?” svarede Mette irriteret.
“Du dræber mig med din jalousi! Hvis jeg er sammen med dig, er jeg sammen med dig og ingen andre!”
Skænderierne blev en daglig ting. Især når han kom hjem fra flyvninger. Hun tjekkede hans telefon, ledte efter tegn på utroskab. Efter tre år sagde Mads sit job op og blev flyveinstruktør. I weekenden kørte han taxa for ekstra penge.
Han opgav sin drøm for hendes skyld. Han gjorde alt for at være den bedste far og mand.
En dag glemte Mads at betale lånet. For at få det genberegnet i banken, skulle han finde kontrakten. Mette var ikke hjemme, så han ledte selv. Han fandt ikke kun kontrakten men også en faderskabstest.
“Hvad er det her?” tænkte han forvirret.
Resultaterne: Barn: Aksel Madsen. Mulig far: Anders Nielsen. Sandsynlighed for faderskab: 99%.
“Min bedste ven er far til min søn? Fire år har jeg passet ham som min egen!”
Mads vidste ikke, hvordan han skulle reagere. Han kunne ikke engang se Mette i øjnene da hun kom hjem.
“Hej, skat!” Hun kyssede ham, men han reagerede ikke.
“Aksel, kom og spis. Så går vi på legepladsen,” sagde han til sønnen.
“Mads, hvad er der galt?” spurgte Mette og forsøgte at grine.
“Jeg har ikke lyst til at snakke.” Han gik ud af stuen.
Mette fulgte efter ham: “Er du gal? Jeg er din kone! Fortæl mig, hvad der foregår!”
“Ja, min kone! Hvorfor har du løjet for mig i alt den tid? Jeg opgav alt for dig! Alt! Jeg har ikke engang tid til mine vener eller min mor!”
Mette stirrede på ham, rædselsslagen. “Ved han det? Hvordan?”
To måneder gik. Mads kunne ikke holde ud at være i samme rum som Mette. Men hvordan kunne hans bedste ven holde sådan en hemmelighed?
Faktum var, at Anders altid havde været forelsket i Mette. Han skjulte det ikke engang. Få måneder før brylluppet giftede Anders sig, vel vidende at Mette aldrig ville vælge ham. Til alle fester dansede han ikke med sin egen kone men med Mads kone.
Mads mor, Birthe, sagde en dag:
“Åh, Mette, du og Anders ville være et dejligt par!”
Mette lo nervøst: “Hvad snakker du om? Jeg er gift med din søn! Vi har en søn sammen, og vi elsker hinanden!”
“Ja, det ser jeg. Men hvorfor danser du altid med hans ven? Hvorfor beder du Anders om hjælp i stedet for din mand?”
“Fordi Mads altid er på arbejde! Anders er bare en god ven.”
“Mette, jeg elsker min søn. Jeg vil ikke have, at nogen snyder ham. Der er noget galt i dit ægteskab.”
“Birthe, du overtænker det! Alt er fint!”
Allerede ved fødslen lagde Birthe mærke til, at Aksel havde det samme fødselsmærke som Anders. Med tiden lignede han Anders mere og mere. Så hun tog testen selv. Hun inviterede alle på besøg og samlede dna-prøver fra Anders og Aksel.
En sen aften, da Mads ikke var hjemme, kom hun grædende til Mette:
“Jeg vidste det! Hvordan kun du snyde min søn? Ved Anders overhovedet, at han har en søn? Du har ødelagt alt for ham! Du skal fortælle ham det nu!”
Mette græd: “Jeg beder dig! Lad være med at ødelægge vores liv! Det skete i en dum situation. Mads og jeg skændtes, jeg var ude med veninderne, og… Anders var der. Jeg kan knap huske det. Jeg troede, Aksel var Mads søn. Din test bekræftede det modsatte. Jeg gemte den væk. Anders har aldrig vidst det. Mads elsker mig og Aksel. Vær sød at lade være med at ødelægge din barnebarns liv!”
Birthe gik grædende. Hun ville ikke ødelægge Mads liv, men hun kunne ikke holde på sandheden.
Mette gemte testen i skuffen og håbede, Mads aldrig ville finde den.
På vej hjem fra arbejde besluttede hun sig for at fortælle ham alt. Men da hun kom hjem, var Mads væk og hans ting også. På Aksels seng lå en ny radiobil.
“Mor, hvor er far?” spurgte Aksel.
“Han er på arbejde, skat,” sagde Mette og græd på altanen.
Hun ringede til Mads:
“Lad os tale! Jeg beder dig!”
“Det er for sent. Jeg elsker Aksel, og jeg vil hjælpe ham. Men jeg kan ikke bo sammen med dig. Du løj for mig i årevis. Jeg gav alt op for dig. Hvis det ikke var for Aksel, ville jeg aldrig tale med dig igen.”
“Mads, vent! Hør mig!” Men han lagde på.
Aksel savnede sin far, så Mads hentede ham i weekenden. Mette løb ud og ville tale:
“Kan du huske dengang, vi skændtes om stewardessen? Jeg var ude med veninderne, vi drak, og Anders var der… Jeg kan ikke huske, hvordan jeg endte i hans lejlighed. Jeg ville fortælle dig det, men jeg var bange for at miste dig. Anders skulle giftes ugen efter. Han sagde, vi skulle glemme det. Da jeg
