Engel og hendes mor sad på den gamle seng. Begge var varmt klædt på. Vinteren havde grebet landet, og ovnen var lige blevet tændt for.
“Det skal nok gå, mor. Vi klarer os. Her, tag din medicin.”
Engel beroligede sin mor, eller rettere sagt, sin svigermor nævntig Else Margrethe. Hun var ikke rigtig hendes mor, men noget nær.
Sådan var det blevet: de boede alle tre sammen moderen, sønnen og hans kone Engel.
Engel havde giftet sig sent, som trediveårig. Hun var Jens’ anden kone. Hun havde ikke ødelagt noget ægteskab, da de mødtes, for han var allerede skilt.
Else Margrethe havde taget hende til sig med det samme. Og Engel følte det samme hun var som en rigtig mor. Kærlig, omtænksom. Hun kunne give et knus, lytte og forstå. Engel havde mistet sine forældre tidligt og stod alene tilbage. Hos Else fandt hun en slags familie.
“De har sammensvoret sig mod mig,” sagde Jens tit om dem.
Fem år af ægteskabet fløj forbi som et øjeblik. Men så blev Jens hård og arrig. Han råbte af Engel, af sin mor. Årsagen var en anden k
