Sikke en fantastisk retfærdighed, du har, Gitte Nielsen! Altså, vores børn svedte i solen i haven sidste år, og så arbejdede vi hele året for at gøre dit sommerhus i stand, og nu skal Nastes børn nyde alle fordelene, mens vores sidder derhjemme? Meget retfærdigt! kunne Olga ikke holde tilbage.
Ja, jeg sagde, det var til børnene, men jeg sagde ikke, det kun var til jeres! Tror du, jeg ikke har andre bønnebørn? Først fik jeres børn lov at være her, nu er det Nastes tur det er da fair!
Fantastisk retfærdighed, Gitte Nielsen. Vores børn svedte i haven, vi slidte for dit sommerhus, og nu skal Nastes børn have al fornøjelsen? Meget retfærdigt! gentog Olga.
Nå, men så kommer jeres børn næste år. Sommerhuset løber jo ikke væk. Vi er jo familie! Nogle gange hjælper I, andre gange gør Naste. Det er jo mit sommerhus jeg bestemmer!
Ja, ja! Naste har virkelig bidraget med sandkassens sand. Helt uundværligt, fnøs svigerdatteren.
Gitte Nielsen, retfærdighed er, når alle får lige meget. Hvad med at tage den ene gruppe en måned, den anden næste?
Hvad? Jeg falder sammen af udmattelse! Jeg er ikke ung nok til at håndtere en hel flok, svarede svigermoren.
Hvad med to uger ad gangen?
Det kan jeg ikke. Jeg har lovet Naste. Hun og Valdemar har ferie i juli de vil gerne være alene. Så det går ikke.
Kom næste onsdag til fredag. Et par dage kan jeg sagtens klare, men mere Det er for hårdt.
Olga sukkede højlydt. Et par dage Når man tænker på, hvor meget de havde lagt i det sommerhus det var ingenting! Nærmest en ynk, under omstændighederne.
Fint. Jeg forstår. Farvel, sagde hun og lagde på.
Hun greb sig om hovedet. Hvad nu? Hele året havde børnene set frem til at komme til mormor, lege på den nye legeplads, bade i poolen og nu nu skulle andre nyde det.
Og det hele startede så uskyldigt. Sidste sommer besøgte hun og Esben svigermoren. Sidst Olga havde været der, var for ti år siden, da svigerfaren levede. Intet havde ændret sig.
Der var aldrig været bekvemmeligheder, men nu lignede sommerhuset et forløbet skur. Knirkende vinduer, et udedo, ukrudt op til livet Taget hang skævt. Tørre grene dinglede fra træerne.
Indenfor var det ikke bedre. Møbler fra dengang Danmark havde fjernsyn, falmede tapeter, gulv der gav efter. Der lugtede af fugt og skimmel.
Åh, der er så meget at lave, så meget sukkedesvigermoren. Nå, Esben, start med græsset og grenene. Jeg viser dig, hvad der skal skæres.
Mens Esben arbejdede udenfor, lavede Gitte Nielsen te til sig selv og svigerdatteren. Først snakkede de om hverdagen: skole, arbejde, helbred. Og så
Jeg ville gerne have børnebørnene her, men hvad skal de lave? sagde svigermoren pludselig. Fange frøer ved bækken eller rode i haven. Der er ingen fornøjelser her.
Olga så sig omkring på køkkenet. Hun mindedes, hvordan hun som barn havde tilbragt sommer hos sin mormor på landet. Selv at fodre hønsene var et eventyr dengang.
Hun elskede at lede efter orme, når morfar skulle fisk
