” I kan jo kun skelne karse fra persille ved at læse på posen i supermarkedet! Og bær har I kun set i syltedåser! surmule den fornærmede nabo.
Valdemar og Margrethe var ankommet til deres sommerhus. De havde købt det om efteråret, og nu var det tid til at sætte alt i stand. Huset var dejligt, klar til vinteren, men haven og resten af ejendommen krævede stadig en del arbejde.
Den gamle have skulle bringes tilbage til sin fordums pragt. De havde bestilt et nyt badestuehus, som ville blive leveret om en uge nu manglede de bare at finde det perfekte sted.
Samtidig skulle der laves et tørreskur ved siden af badestuen, et brændeskur og en lille pavillon. Børnene havde lovet at komme og hjælpe med det hele.
Det er dejligt her, så roligt, man kunne bo her hele året. Vi er jo pensionister nu.
Jeg har kigget på kælderen, der skal bare nye døre til.
Og jeg har undersøgt den bageste veranda. Husker du, vi talte om pavillonen? Den er unødvendig. Der er et stort rundt bord på verandaen og gamle stolte.
De skal bare have lidt kærlighed, så holder de i hundrede år til. Og udsigten derfra er smuk direkte ud over haven. Vi kan drikke te og nyde udsigten. Der skal også nye døre jeg har en fornemmelse af, at nogen har været her om vinteren eller for nylig.
Ja. Dørene først. Vi ordner alt på baggrunden. Det er både skjult fra vejen og smukt. Og foran huset kommer der en græsplæne og blomster.
Blomsterne er der allerede, de flerårige spirer, vi skal bare lige finde ud af, hvad der er hvad. Måske skal noget flyttes, men i sommer lader vi det være.
En uge senere blev badestuehuset leveret, og børnene ankom. Arbejdet med haven begyndte. Naboen kom forbi for at hilse, og hendes børnebørn løb snart overalt på Valdemar og Margrethes grund.
Har I børnebørn?
Ja, de kommer på besøg.
Hvorfor sætter I sådan et højt hegn op? Vi og de andre naboer har altid klaret os uden.
Uden hegn? Hvad var det så, der stod her før? Vi har lige taget det ned. Hegnet var der, men det var faldet sammen. I var ligeglade, men vi vil gerne have orden. Og bare rolig, vi har ikke taget jeres jord. Hegnet står præcis på skellet.
Men kommer der ikke en lille dør? Der har altid været en gennemgang her.
Mener du her, mellem vores grunde? Nej, det er ikke planen. Indgangen er kun fra vejen.
Hvad så med børnene, både jeres og vores? Jeg kan se, I har fældet æbletræerne, og børnene elskede at klatre i dem.
Vi har ikke fældet dem, bare renset og beskåret dem. Og plantet nye. Jeres børn kan klatre i jeres egne træer.
Alt er nyt hos jer. Hvorfor planter I buske langs vores hegn?
Buske langs VORES hegn for skønhedens skyld!
Naboen gik, men kom tilbage med nye spørgsmål. Hendes børnebørn løb frem og tilbage på Valdemar og Margrethes grund, indtil de fik sat nye hængelåse på porten.
I har virkelig sat jer godt fast her, sagde naboen igen. Skal I bo her om vinteren?
Det må tiden vise.
Hvorfor har I låst porten? Foran jeres hus har børnene altid spillet bold det er perfekt, fladt og sikkert. På vejen kører biler, men her er det trygt.
Min grund er fuld af bed, ikke som jeres. I kan kun skelne karse fra persille på posen i butikken. Og bær har I kun set i syltedåser. Man skal være venner med mig.
Porten er låst for uvedkommende, og så jeres børnebørn ikke skal herske her. For to dage siden slap de vores høns løs vi fandt dem aldrig igen.
I har høns? Så bliver I her?
Vi bor her allerede.
I slutningen af august fejrede de Valdemars fødselsdag. Børnene kom, og børnebørnene. Hele familien var samlet. Mændene grillede, kvinderne lavede salater og dækkede bord på verandaen.
Her er vi! Kommet for at ønske tillykke, som gode naboer. Vi plejer altid at komme uanmeldt. Vi er jo naboer. Børnene vidste det allerede i morges.
I forbereder jer, gæsterne er kommet, så det må være fest. Vi sidder lige lidt. Det er sjovere for børnene sammen. Og vi burde egentlig lære hinanden at kende.
Vi har ikke inviteret jer. Det er en familie
