**At leve fuldt ud som 70-årig uden børn**
En kvinde på 70, som valgte ikke at få børn, deler sit livssyn.
Jeg vil ikke have, at nogen skal have ondt af mig tværtimod føler jeg mig virkelig tilfreds med det liv, jeg har bygget, selvom jeg ikke har børn som 70-årig.
Engang, under et besøg hos hudlægen, måtte jeg vente længe i gangen, som man nu gør. Der mødte jeg en dame, hvis historie ændrede min måde at se verden på.
Hun fangede min opmærksomhed med sit ubesværede og stilfulde udseende. Hun så ud til at være omkring 65, men da vi begyndte at snakke, blev jeg overrasket over at høre, hun allerede var over de 70.
Hun fortalte, hun havde været gift to gange, men nu boede hun alene. Hendes første ægteskab endte i skilsmisse. Allerede fra starten havde hun gjort det klart for sin mand, at hun ikke ønskede børn. Han accepterede det i begyndelsen, men da hun fyldte 30, tog han emnet op igen i håb om, at hun måske ville ændre mening.
Den forventning kom aldrig, så efter gentagne diskussioner gik de hver til sit.
Senere giftede hun sig med en mand, der havde en datter fra et tidligere forhold. Samlivet var harmonisk, for spørgsmålet om børn kom aldrig op igen. Han havde allerede en datter, så det generede ham ikke, at hun ikke ville have børn.
Desværre døde hendes anden mand, og siden har hun boet alene i et stort hus på Frederiksberg. Men hun understregede, at ensomhed ikke er et problem for hende.
Mange tror, at børn vil støtte en i alderdommen og altid være der. Men hun ser det anderledes: børn vokser op og skaber deres eget liv, uafhængigt af forældrenes.
Netop derfor ønskede hun aldrig at blive mor.
Hun har fortrudt intet, hverken dengang eller nu.
Hun lever et fyldestgørende liv og sørger for sig selv.
»Og hvis jeg vil have et glas vand, kan jeg altid betale en for at hente det,« sagde hun med et smil.
Hvad synes du om denne måde at opfatte livet og lykke på?
I sidste ende viser hendes historie, at tilfredshed ikke afhænger af traditionelle familiebånd, men af den mening, man selv giver sit liv. Hun lærte mig, at selvstændighed og personlig vækst kan være nok. Måske er friheden til at vælge det, der gør én glad, den største velstand af alle.
