**Dagbog**
I dag føler jeg en tung sorg, men også en dyb forpligtelse til at hjælpe. Min datter, Freja, forsvandt fra os i en frygtelig lastbilulykke, og nu ser jeg en anden familie lide i Århus. Lille Emil ligger stadig i koma efter det brutale sammenstød, og hans mor, Mette, på kun 35 år, er erklæret hjernedød. Begge er på intensivafdelingen på Århus Universitetshospital, hvor lægerne kæmper for deres liv.
Jeg skrev disse ord på sociale medier i håb om at nå ud:
“Kære Freja, uanset hvor du er nu, hjælp disse gode mennesker. De har brug for medmenneskelighed. Gud, vær nådig og lad Mette og Emil vende tilbage til livet. Amen.”
“Kære danskere kristne, muslimer, jøder alle, der tror. Jeg skriver til jer med et ønske om samhold. I går var jeg sammen med Mettes og Emils familie hårdtarbejdende, ærlige mennesker. I mine tanker og handlinger er jeg hos dem. Jeg forstår deres smerte dybere end de fleste.”
Mit hjerte banker for dem, og jeg beder jer: “Bed for denne familie om det er i en kirke, moske eller synagoge. Gud er én, selvom vi kalder ham forskellige navne. Der er en kraft, der styrer verden. Det betyder ikke, hvad vi tror på eller hvordan vi udtrykker det. Vi er alle danskere, uanset tro, hudfarve eller baggrund. Vi er mennesker først og fremmest.”
