Jeg gider ikke vente længere. Jeg er din mands elskerinde! Vi har mødtes i alle disse år. Ja! Lad være med at glo sådan og besvime
Mette var i gang med at lave aftensmad, mens hendes mand, Mads, skulle komme hjem om en time. Deres tiårige datter, Freja, var til dans.
Hun ville komme indenfor om en halv time, smide sin taske og sætte sig ved bordet, klar til aftensmaden. Imens ville hun fortælle om sine veninder, sine fremskridt og sin danselærer Mette smilede. Hun elskede altid at høre på sin datter.
Døren ringede. For tidligt til Mads han havde jo sin nøgle. Så det måtte være Freja, der igen havde glemt sin. Mette åbnede døren, men i stedet for datteren stod en ung kvinde der.
Jeg gider ikke vente længere. Jeg er din mands elskerinde. Vi har mødtes i alle disse år. Ja! Lad være med at glo sådan og besvime.
“Alle disse år” hvor mange?
Vi har været sammen i tre år. Jeg har været tilfreds. Det er meget mere afslappende at bo alene og have en mand, der bare kommer forbi.
Ingen udgifter, hverken økonomiske eller praktiske. Ja! Jeg har ikke vasket, lavet mad eller ryddet op efter ham. Og jeg har ikke tænkt mig at ændre på noget nu.
Jeg var ikke kommet her, hvis ikke jeg var gravid. En tilfældighed, men der er ikke noget at gøre nu, det er for sent.
Mette huskede, hvor svært det havde været for dem at få børn. Med hende var der intet galt, men Mads havde problemer. De måtte ty til kunstig befrugtning.
Første gang lykkedes det ikke, men anden gang var de heldige. Mette havde endda håbet på tvillinger, for det sker ofte på den måde. Men Freja kom alene. Og nu denne nyhed.
Hvordan kan du sige, du ikke vil ændre noget? Du har en mand, der kommer forbi, og tror du, han bliver en far, der bare kommer forbi?
Nej, ikke helt. Jeg får en mand og et barn, der kommer forbi.
Interessant. Hvordan forestiller du dig det? Skal faren opdraget barnet, mens han kommer forbi dig, så barnet kan se sin mor?
Ja. Jeg ville ikke have barnet, det var en tilfældighed.
Men Mads sagde, han ikke kunne få børn?
Så kan han åbenbart! Jeg skal vide, hvordan mit barn kommer til at vokse op. Det er kun fair.
Freja er din datter, og Mads har været med til at opdrage hende, selvom han ikke er hendes far. Nu kommer der hans barn, og opgaven falder på dig.
Frøken, jeg inviterer dig ikke engang ind. Jeg kender ikke dit navn, og din mand bor ikke her mere. Du kan hente hans ting. Resten interesserer mig ikke!
Mette ville smække døren, men så fik hun øje på Freja, der lige var kommet hjem fra dans.
Mor, hvad var det? Hvilket barn? Og hvorfor er far ikke min far?
Hørte du alt? Så er det tid til at forklare dig det.
Mor, jeg er ikke lille længere. Jeg er næsten 11. Jeg forstår det godt.
Mette fortalte alt.
Du er min datter, men far elsker dig. Han er din far på papiret, og vi ventede begge på dig.
Og nu venter han endnu et barn, men du bliver ikke dens mor. Jeg bliver ikke dens søster. Ikke sandt?
Tja jo du har ret. Og en ting til du er stor nu, og jeg vil ikke bo sammen med far længere.
Jeg hjælper dig, mor. Du skal ikke være bekymret. Jeg er stor nok. Lad ham gå. Jeg elsker dig, men den der kvinden, der kom Lad ham bare være hos hende.
Mads kom hjem lige som planlagt.
Hvad er der sket? Hvorfor er der ingen, der hilser på mig?
Normalt løb Freja altid hen og krammede ham, men nu var der stille. Hun sad på sit værelse.
Mette, hvor er Freja? Er hun sent færdig med dans, eller er hun syg?
Din elskerinde var her. Hun venter dit barn. Forklar mig, hvad hun lavede her?
Mette. Forstå mig, det er mit barn. Jeg kan ikke afvise det.
Og ved du, hvad hun foreslår?
Ja. Hun ville ikke have det, men Vi har Freja, nu får vi en mere. Det bliver mit barn! Det skal bo hos mig.
Sikker? At det er dit? Kan du huske din diagnose?
Der kan være undtagelser!
Fantastisk. Så kan du gå til moderen med din “undtagelse”. Gå nu og hent dine ting senere!
Nej, Mette! Det kan du ikke gøre! Der venter ingen på mig der. Jeg er ikke ønsket eller jo, men på en anden måde.
Du er heller ikke ønsket her. Gå!
Hvad med Freja? Jeg er hendes far, omend ikke biologisk Jeg er ikke hendes far, men jeg har opdraget din datter. Hvad er der galt i, at mit barn bor hos os? Mit rigtige barn. Det er kun fair.
Din elskerinde har allerede fortalt mig om, hvad der er fair. Først skal du finde ud af, om barnet er dit, og så kan du tale. Farvel.
Mette skiltes fra Mads. Han måtte flytte, for lejligheden tilhørte Mettes forældre. De havde bygget et hus og aldrig overført lejligheden til hende. Selvfølgelig ville det ikke have nogen betydning ved skilsmissen.
Nu havde Mads intet sted at bo. Manden, der bare kom forbi, var stadig bedst for hans elskerinde, og hun ville ikke ændre sin livsstil. Hun havde heller ingen planer om at tage sig af barnet.
En kommende mor men passe en baby? Det var ikke noget, hun gad. Hun kunne lege og more sig, men ikke mere. Søvnløse nætter, bleer, sygdom Det havde hun ikke regnet med.
Efter fødslen anlagde hun en faderskabssag, men tabte. Hvordan hun nu opdrager barnet, er ukendt. Mads’ diagnose ændrede sig ikke, og faderskabet blev ikke bekræftet.
På papiret har han kun én datter, men hun vil ikke tale med ham. Mads betaler børnepenge og prøver at vinde familien tilbage, men Mette vil ikke se ham.
Sådan er det ikke altid let at sidde med den ene bagdel på to stole
Hvad siger I til det? Skriv jeres tanker i kommentarerne, og giv en like…
