Efter træningen skyndte Vibe sig hjem hun havde lovet sin mand at lave fiskefrikadeller. Da hun trådte ind i lejligheden, så hun, at hendes mand Lasse sad i køkkenet og drak vin.
“Åh, drikker du alene, Lasse? Kunne du ikke vente på mig? Skal jeg i det mindste lave noget til at spise?”
“Nej, sæt dig ned. Vi skal tale sammen.”
Vibe havde aldrig set ham så nedtrykt og forvirret. Gud, hvad var der gået gide?
“Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det Lad mig bare sige det lige ud. Min sekretær Mette venter et barn med mig. Jeg flytter sammen med hende.”
“Som i en dårlig romantisk film Hvor længe har det stået på?”
“Omkring et år. Hun viste mig opmærksomhed, og jeg kunne ikke modstå. Hun er ung, smuk, glad ligesom du var i din ungdom. Jeg forelskede mig som en skoledreng! Jeg ville fortælle dig det, men jeg turde ikke. Jeg synes, du fortjener bedre.”
“Jeg bliver ikke væk længere vi skal være forældre snart. Jeg har altid ønsket mig mit eget barn. Din Jonas er som min egen, men han er ikke mit blod. Jeg har brug for en arving. Med Mette føler jeg mig ung igen Måske ramte midtvejskrisen mig? Har du hørt om den?”
“Vibe, jeg ved godt, det er småligt. Men jeg efterlader ikke dig og Jonas i stikken. Lejligheden og bilen er jeres, og jeg hjælper økonomisk. Jeg betaler stadig for studiet, som jeg lovede. Jeg har allerede købt et hus og registreret det i Mettes navn hun bliver jo min barns mor.”
“Jeg forstår, Lasse. Det er svært at sige nej til sådan en skønhed som Mette, og du er jo en ægte mand Og du forlader ikke dit barn det er nobelt. Tak for hjælpen, jeg takker ikke nej. Jeg har lyst til at rejse og leve mit eget liv.”
“Når flytter du? Skal jeg hjælpe med at pakke?”
Lasse stirrede forbløffet på sin kone. Så afslappet Måske var det godt ingen skandaler eller hysteriske scener.
“Nå, farvel så, min ven. Tak for alle de gode år, det var dejligt med dig! Men livet har sine egne planer Måske finder jeg også en ny mand og bliver lykkelig. Gå nu, Mette venter sikkert utålmodigt.”
Lasse greb hurtigt sine kufferter, smilede anstrengt og gik mod elevatoren.
Da hun lukkede døren, gik Vibe tilbage til køkkenet. Hun tog en flaske champagne fra køleskabet, åbnede den, hældte et glas fuldt og drak det. Hendes mand havde forladt hende. Hvor mærkeligt det lød.
Hun havde aldrig troet, det kunne ske. De havde levet et stille liv alle disse år måske ikke vanvittigt forelskede, men med tilknytning, vaner og respekt.
Nå, ingen grund til at hyle. Nyt liv, nye regler! Hun ville finde noget at lave, og manden betalte. Det ville være dumt at afvise pengene de gav muligheder. Men hun skulle vænne sig til en ny tilværelse.
Snart blev Vibe opslugt af nye oplevelser. Hun meldte sig til dans, besøgte museer og biografer i weekenderne. Hendes nabo, den single og muntre Lotte, holdt hende med selskab.
Sønnen Jonas studerede i en anden by og kom sjældent hjem. Vibe nød at være sig selv. Hun lavede kun det mad, hun kunne lide, og behøvede ikke tilpasse sig andre. Tanken om en ny mand strejfede hende ikke hun havde det godt alene.
Skilsmissen gik roligt. Engang så hun Mette i en retssal en skønhed, det må man sige Han har da god smag!
Lasse overførte penge hver måned, som lovet. Vibe var taknemmelig for hans generøsitet. Hun vidste, han havde rigeligt hans forretning trivedes, og han kunne sagtens hjælpe hende og Jonas uden at mærke det. Tak for alle årene. Mette vidste nok ikke om det, hun ville næppe have været enig.
Et år gik. Vibe levede sit liv dans, træning, nogle ture til udlandet. Pengene fra Lasse holdt op, og hun turde ikke spørge om grunden. Mette havde nok forbudt det. Men det gik fint Jonas tjente godt og kunne betale for sine studier.
En søndag, ingen hast. Vibe nød hver dag. Hun lavede fiskefrikadeller og opdagede, hun manglede brød. Hun skyndte sig ned i butikken og mødte Lasse.
“Lasse, hvad laver du her?”
“Hej, Vibe. Jeg bor her i nærheden Købte en lejlighed.”
“Det var da nyt Hvordan går det med Mette? Og barnet? Hvad fik I?”
“En datter Men der er en historie Kan du tro det? Mette var sendt af en konkurrent. Hun vandt min tillid, jeg forelskede mig, du ved resten Efter fødslen pressede hun mig til at overdrage virksomheden hun var bange for, at jeg ville forlade hende uden noget.”
“Jeg gav efter, fuld af følelser, og overdrog alt. Gemte noget på en konto, hun ikke kendte til. Til sidst smed hun mig ud. Datteren viste sig ikke at være min, virksomheden gik til konkurrenten Sådan endte det. Lige som i en dårlig film”
“Jeg købte en lejlighed, fandt et arbejde ikke dårligt, men mit gamle liv er væk. Jeg kan ikke hjælpe dig mere Undskyld Jeg forstår, hvis du ikke vil tale med mig.”
Vibe syntes faktisk, det var synd for ham. Han så forfærdelig ud Sikke en svindler, den Mette!
“Åh, Lasse, din torsk! Kom med hjem, jeg har netop lavet fiskefrikadeller, din yndlingsret.”
De talte varmt i køkkenet, hvor de havde mødt hinanden i årevis. Men nu var de ikke længere mand og kone.
Nu og da ringede de. Ingen snakkede om at genforenes. Begge havde deres eget liv. Vibe mødte en mand til dans, giftede sig og blev lykkelig.
Hun inviterede Lasse til brylluppet han kom og var glad på hendes vegne. Der mødte han brudgommens søster Et halvt år senere dansede Vibe og hendes nye mand til hans bryllup.
Livets ironi! Man skal aldrig give op, uanset hvad der sker. Man ved aldrig, hvad der venter det eneste, der betyder noget, er at leve og nyde hver dag.
