“Kære, kan du hente mig hjem fra arbejde?” Efter en hård arbejdsdag håbede Freja at undgå de fyrre minutters busrejse.
“Skatter, kan du ikke lige hente mig?” Hun ringede til sin mand, Mikkel, i håb om at slippe for at ruske i bussen så længe.
“Jeg har travlt,” svarede han kort. I baggrunden kunne hun tydeligt høre tvet så han var hjemme.
Det gjorde ondt helt ind til tårerne. Ægteskabet var på randen af kollaps, og alligevel for bare et halvt år siden ville Mikkel have båret hende på hænderne. Hvad var der sket på så kort tid? Freja forstod det ikke.
Hun tog sig af sin krop, brugte masser af tid i fitnesscenteret. Hun kunne lave mad det var ikke for ingenting, hun arbejdede på en populær restaurant. Hun bad aldrig om penge, startede ikke skænderier, var altid klar til at opfylde hans ønsker
“Han keder sig snart af dig,” rystede mor på hovedet, mens hun hørte på Freyas klager. “Man kan ikke altid stille sig tilfreds med en mand.”
“Jeg elsker ham bare,” svarede Freja hjælpeløst med et smil. “Og han elsker mig”
*****
“Men alligevel keder han sig af mig,” mumlede Freja og bed sig i læben, mens hun kiggede i browserhistorikken. Det viste sig, at Mikkel havde brugt al sin fritid på dating-sider, hvor han skrev med flere piger på én gang. “Hvorfor kunne han ikke bare snakke med mig? Jeg ville have forstået og ladet ham gå. Hvorfor lide i et ægteskab uden kærlighed og gøre livet surt for mig?”
Så skilsmisse. Hun var stærk, hun ville klare den. Men hun ville ikke lade ham slippe så let. En lille hævn havde han fortjent
Samme aften registrerede Freja sig på samme dating-side som Mikkel, fandt ham og skrev. Hun tog et billede fra nettet, redigerede det lidt og var sikker på, at han ville bide på. Og det gjorde han.
Der fulgte en storm af beskeder. Manden skrev, at han ikke var gift, var klar til et seriøst forhold og børn. Han roste sin egen fantastiske personlighed på alle mulige måder, hvilket fik Freja til at grine til tårer. Hun vidste jo godt, hvor svært det var at tilpasse sig ham.
“Lad os mødes,” skrev Freja og holdt vejret, mens hun ventede på svar.
“Ja, helt sikkert!” svarede han efter få sekunder. “Men min søster bor midlertidigt hos mig, hun forbereder sig til eksamen. Så lad os mødes et neutralt sted, og så kan vi fortsætte på et hotel om aftenen.”
“Seriøst?” Freja kunne næppe tro sine øjne. “Hvordan kan du være så sikker på, at en pige bare siger ja til at tage på hotel med dig? Enhver normal person ville blive fornærmet! Men for mig er det perfekt.”
“Så mødes vi hos mig? Jeg bor uden for byen, alene. Ingen forstyrrer os” Hun undrede sig, om han ville gå med til det.
“Fantastisk idé!” Mikkel lød helt ophidset. Måske fordi han slipper for at bruge ekstra penge. “Send adressen og tidspunktet. Jeg kommer på kærlighedens vinger!”
“***gade 25, klokken 22. Passer det?”
“Perfekt! Jeg glæder mig!”
Klokken 21 samme aften lod Mikkel, som om han pludselig blev kaldt på arbejde. Da han ikke kunne finde bilnøglerne, spurgte han modstræbende sin kone, om hun havde set dem.
“De lå på kommoden,” sagde Freja med uskyldige øjne, mens hun knugede nøglerne i lommen. “Måske har Mis (katten) taget dem?”
Men Freja havde ingen planer om at vente på ham. Hvorfor? Hun brugte tiden fornuftigt på at pakke sine ting. Heldigvis havde hun sin egen lejlighed, arvet efter bedstemor. Den eneste ting, hun efterlod, var skilsmisseansøgningen, placeret lige midt på bordet.
Mikkel kom først hjem næste morgen, rasende. Ikke nok med at turen den ene vej tog mere end en time der var slet ingen spor af “Angelika” fra dating-siden.
Adressen var korrekt, huset var der. Men der boede ingen model-lignende kvinde, som på billederne. I stedet åbnede en kvinde tre gange større end ham selv døren. Hun havde kun halvgennemsigtigt tøj på, og Mikkel ville have givet alt han ejede for at glemme synet.
Og så måtte han kæmpe for at slippe væk! Han måtte kalde en taxi og vente længe, halvfrossen i sin jakke. Chaufføren var mærkelig og kørte ham først et helt forkert sted hen Alt i alt en vild aften.
Først da han kom hjem og så skilsmissepapiret på bordet, gik det op for ham, hvem der stod bag det hele. For ved siden af lå der en lille besked skrevet med læbestift: Denne søde hævn
