**Dagbogsnotat 15. oktober**
Se hende hun tror, hun bliver til noget. Stakkels pige, med den gamle mappe. Ida hørte de ord, mens hun strammede grebet om sin slidte taske. Den var ikke et kendt mærke, heller ikke ny, men for hende repræsenterede den hendes fremtid. Hun drømte om at blive iværksætter, selvom hun hverken havde et hjem, penge eller et fast sted at sove.
En dag hørte hun om en begivenhed, hvor storslåede forretningsfolk ville dele idéer til at starte virksomheder. *Jeg tager derhen*, tænkte hun. Hun ankom i sin enkle tøj og med tasken i hånden. Folk grinede, hviskede og så ned på hende.
Alligevel gik hun beslutsomt mod indgangen.
Jeg vil gerne sige et par ord, bad hun. Værten stoppede hende med en skarp tone:
Vi kan ikke lade en ukendt kvinde uden midler ødelægge vores arrangement.
Men så rejste en respekteret forretningsmand sig:
Hvis hun har modet til at komme, må hun have noget vigtigt at sige.
De rakte hende mikrofonen. Ida trak vejret dybt, åbnede tasken og tog et omhyggeligt foldet stykke papir frem.
For måneder siden havde jeg en drøm. Jeg så en bil, som aldrig før var blevet bygget og jeg ved, jeg kan skabe den.
Forretningsmanden studerede designet og var imponeret.
Dette er mere innovativt end alt, der er blevet præsenteret i dag.
Han inviterede hende til frokost, hørte hendes historie, og sammen underskrev de en aftale. På under et år ejede Ida den største bilforretning i København. Hun beholdt altid den gamle mappe den mindede hende om, hvor hun kom fra.
**Lærdommen er denne:** Mange dømmer ud fra, hvad de ser. Andre griner af det, de ikke forstår. Nogle vil prøve at lukke døren, før de lytter. Men hvis du tror på din vision og har modet til at kæmpe for den, vil de samme stemmer, der engang undervurderede dig, en dag stå som vidner til din succes. Og du vil gå med løftet pande, vidende, at du aldrig lod nogen dræbe din drøm.
© Ophavsret: EN VIS MAND SAGDE.
Hvis denne tekst deles, skal denne signatur bevares.
Uden tilskrivning vil indlæg blive fjernet.
Alle rettigheder forbeholdes.
