**Dagbog – 15. oktober**
Kære dagbog,
Idag modtog jeg en besked fra en vis Mette. Hej Helle, det er Mette, din fremtidige svigerdatter. Kunne vi mødes og snakke? Hvornår passer det dig?
Jeg blev straks anspændt, især ved ordene *fremtidige svigerdatter*. Hvad var det for noget? Anders havde da ikke sagt noget om at ville giftes med hende.
Hej Mette. Klokken 18 her hos mig. Jeg venter dig.
Hvad mon hun ville tale om? Var hun måske gravid? Selvfølgelig. Det var nok en plan for at få Anders til at giftes med hende. Jeg kender den slags.
Hvad tænker han dog på? Hun er ikke i nærheden af hans liga. Han er en lovende arkitekt, har sin egen lejlighed i København, en fin bil, klog og flot. Enhver pige ville være lykkelig for ham, men nej, han valgte netop *hende*
Jeg gjorde rent og købte kage. Jeg havde en urolig fornemmelse i maven.
Jeg havde mødt Mette et par gange og kunne ikke lide hende fra start. Anders havde taget hende med hjem for at præsentere hende, og efterfølgende bare for en kop te. Hver gang havde jeg fortalt ham præcis, hvad jeg syntes om hende.
Anders, er der virkelig ingen andre? Hvad ser du i hende? Hun er lille, bleg og helt almindelig. I gamle dage kunne mænd godt lide helt andre piger! Og hun er slet ikke din liga!
Mor, jeg elsker hende, og for mig er hun den smukkeste! Og hun laver den bedste frikadelleterrin helt fantastisk!
Det gjorde ondt. Før havde han altid rost min mad, men nu var det *hende*, der kunne lave fantastiske retter.
Mette kom præcis til tiden og havde medbraget wienerbrød min yndlings. *Hvor er hun beregnende, prøver at smigre mig*, tænkte jeg.
Helle, jeg går lige til sagen. Anders har friet, og jeg har sagt ja. Han venter på det rigtige tidspunkt at fortælle dig det. Han er bange for, hvordan du vil tage imod det.
Selvfølgelig, skat! Hvorfor skulle jeg være glad?
Jeg vil lave en aftale med dig. Hør mig lige ud.
Jeg ved, du opdragede Anders alene. Du blev gift, fordi du fandt ud af, du var gravid, og det lykkedes ikke med et lykkeligt ægteskab. Din mand forlod dig. Min mor opdragede mig også alene min far døde, da jeg var lille. Så jeg ved, hvordan det er at vokse op uden en far.
Du har lagt alt din kærlighed og sjæl i din søn. Det er jeg dybt taknemmelig for. Han er god, omsorgsfuld og velopdragen. Det er din fortjeneste. Du har virkelig noget at være stolt af.
Jeg nikkede. Hun havde ret. Det var *min* indsats, der havde gjort ham til den mand, han var.
Mette fortsatte.
Du drømmer om, at din søn finder en smuk, succesrig, velhavende pige. Og så er der mig lille, almindelig, fra en simpel familie. Jeg tjener ikke så meget. I dine øjne er jeg ikke en god match. Nu er du målløs. Du ved ikke, hvordan du skal få ham til at opgive mig, vel?
Jeg trak på skuldrene og nikkede.
Se, hvad der kan ske. Anders vil ikke høre på dig. Han er fast besluttet. Du prøver at overtale ham, og i stedet kommer I til at skændes. Du kommer ikke til vores bryllup selvfølgelig ikke. Han adlyder dig ikke. Ikke?
Jo, det bliver nok sådan.
Du vil fortælle alle, hvor *dårlig* en søn han er, efter alt, du har gjort for ham. Nogle vil synes, det er synd for dig, andre vil grine.
Imens vil vi leve lykkeligt. Du vil såre
