Den kære søn svigtede sin mor
På studenterballet ville alle pigerne fotografere sig med ham. Men han valgte Mette Hun var hverken særlig køn, klog eller begavet. Men hendes far var en stadens storhed. Og Mettes kjole var den flotteste den aften Selvfølgelig kom hun også ind på universitetet. Sådan, lige som hun greb hans hånd til ballet, slap hun den ikke igen i årevis før hun førte ham til altret.
***
LIVET SOM DET ER. Drengen
Som lille blev han forgudet som et maleri. Ikke nok med at han var smuk, han kunne også være så forførende! Gav nogen ham en krammer, krøb han ind til dem som om de var familie. Fremmede gav ham slik bare for at se ham smile. Lise var bange for, at de ville give ham det onde øje. I skolen var der endda piger, der skændtes om ham alle ville være hans veninde, og senere kæreste. Nikolaj både flittig og atletisk. Men fattig. Det generede dog ikke de lokale skønheder, at deres idol gik i de samme bukser, indtil de var slidt op om knæene. Havde det været en anden, havde de grint men ikke ham! På studenterballet ville alle pigerne fotografere sig med ham. Men han valgte Mette
Lise solgte sin sidste gris før brylluppet og gav drengen pengene og det var det! Nikolaj tog de få tusind kroner og forsvandt.
* * *
Lise kom til landsbyen med en lille dreng på armen. Måske var det rygter, måske sandt hvem ved. Nogen sagde, barnets far havde købt huset til hende for at købe sig fri, da han var gift. Ingen i byen havde nogensinde set hendes familie. Lise levede stille. Hun arbejdede i den lokale købmand og holdt en lille have. Nogle unge mænd prøvede at få hende til at gifte sig, men nej tak! Hun sagde altid: “Jeg har allerede en mand!” Latterligt! Når veninderne spurgte, om det ikke var hårdt at være alene, blev hun vred.
Da Nikolaj startede i skole, mødte hun straks Viktor, den nye idrætslærer, lige færdig fra seminaret. Deres øjne mødtes som tilfældigt. Så begyndte de at lede efter hinanden Pludselig datede de. Viktor lærte Nikolaj at cykle og reparere dæk, de gik i skov om vinteren og plantede grøntsager om foråret. Lise turde ikke fortælle drengen sandheden, for hver gang hun krammede Viktor eller rørte ham, stivnede Nikolaj og tav.
“Hvorfor, min dreng? Han er så god! Han vil være din far” hviskede hun, efter Viktor var gået.
“Jeg vil ikke have, at du elsker ham! Kun mig!” mumlede drengen.
En morgen vågnede Nikolaj og så sin mor og Viktor i sengen.
“Nu bliver det sådan, min ven!” sagde Viktor, der virkelig ønskede at være en far for ham.
“Nej! Jeg vil ikke have dig her!” skreg drengen. Han nægtede at spise og løb væk. Lise fandt ham først om aftenen.
“Er han derinde?” græd han og pegede på døren.
“Ja”
“Han må gå. Ellers går jeg!”
“Dreng! Han har aldrig gjort dig noget! Vi skal være en familie, som alle andre”
“Jeg vil ikke som alle andre! Kun med dig! Han er ikke min far!”
Viktor pakkede sin kuffert og kyssede Lise på panden.
“Tænk over det, Nikolaj. Jeg er ikke jeres fjende,” sagde han, næsten forlegen. “Vil du ikke?”
“Nej!” drengen rystede på hovedet.
“Hvis du lader ham blive, løber jeg væk!” sagde han, efter Viktor var gået.
Lise valgte sin søn. Viktor forlod landsbyen for godt, for ingen så ham nogensinde igen. Til nytår fik Lise endnu en søn, Jonas. Hun var bange for, at Nikolaj ikke ville acceptere ham, men han stillede ingen spørgsmål. Han elskede sin lillebror. Og Lise følte sig altid skyldig overfor Nikolaj, turde knap nok irettesætte ham.
“Min Nikolaj er så moden,” pralede hun til veninderne. “Han er så fornuftig, at det er mig, der spørger ham om råd!”
De fnisede, for de kendte godt sandheden: Det var på Nikolajs “råd”, at Lise forblev alene
Da han begyndte at date Mette, var Lise glad. Pigen var velhavende måske kunne de hjælpe Nikolaj frem i livet.
Som sædvanlig ventede hun på Nikolaj en lørdag. Hun havde bagt kage og lavet koldskål. Toget var kørt for længe siden, men ingen Nikolaj.
“Mor!” Jonas løb hjem fra fodboldbanen. “Nikolaj er gået hjem med Mette!”
De spiste ikke. De ventede. Han kom ikke hjem. Heller ikke næste morgen. Han nåede kun lige toget. Kyssede ikke sin mor som han plejede.
“Mor! Vi skal giftes!” sagde han blot.
Hun ville skælde ham ud for ikke at komme hjem, men kunne ikke få et ord frem, for han fortsatte:
“Du må hjælpe mig lidt! Sælg en gris eller noget!”
“Selvfølgelig, min dreng! Hvornår skal I giftes?”
“Ved det ikke. Et studiebryllup i København! Ikke her!”
Næste weekend solgte Lise en gris, og Nikolaj kom forbi. Han tog pengene uden et ord. Uden at tælle. Og løb til Mette.
I en landsby ved alle alt. Rygtet lød, at brylluppet ville blive stort. Men Nikolaj kom ikke hjem. Ingen forlovelse, ingen planlægning. Lise tog mod til sig og gik til de kommende svigerforældre for at tilbyde hjælp. Mettes mor mødte hende ved porten:
“Du? Hjælpe?” sagde hun hånligt. “Vi har professionelle til det! Vores egne folk! Du har ingen plads på dette bryllup du er hverken gift eller enke! Din søn voksede op uden far! Som uægte! Tror du, vi glæder os til at tage sådan en ind i familien? Ham ja, for Mettes skyld! Men dig? Gå væk!”
Lise vaklede hjem, som om hun var fuld. Aldrig var hun blevet så ydmyget. Hvordan havde hun opdraget sådan en søn? Hun havde jo altid givet alt for sine børn
Brylluppet var stort. Tre dage med musik og fest. Ikke alle var inviteret. Folk snakkede om, at de aldrig havde set sådan en fest. Men den største sensation: Brudgommens mor var ikke der. Nogle rystede på hovedet hvordan kunne det være?
Lise forlod ikke huset den dag. Hun ventede på Nikolaj. Hun troede ikke, han ville lade være med at invitere hende. Måske kom han om morgenen Nej! Blomsterprydede biler kørte forbi hendes hus med hornet i bund. Hun gemte sig under dynen. Jonas læste en bog Sådan blev det aften. Da det blev mørkt, sneg Jonas sig ind på festen og greb sin bror:
“Nikolaj! Hvordan kunne du? Mor har græ
