Venskabens Skilsmisse
Kan man forblive venner, når ens bedste venner bliver skilt?
Jeg troede, skilsmisse handlede om mand og kone.
Men det viser sig, det også handler om alle, der var venner med dem
Vores gruppe formedes i Århus, eller rettere i forstæderne hvor lange gader med næsten identiske huse, veltrimmede græsplæner og postkasser på pæle ved vejen strækker sig.
Først mødtes vi på kurser om »det nye liv«, til arrangementer i den lokale menighed, til børnefødselsdage og skoleforestillinger. Et par år senere kunne ingen forestille sig weekender eller festlige lejligheder uden hinanden.
I gruppen var der seks par.
Mig og min mand.
Ella og Andreas de tætteste.
Og fire andre familier med børn på nogenlunde samme alder.
Vores kalender var planlagt som én stor families:
Sommer ture til søen, grillfest, majs på grillen og Sankt Hans aften med bål i parken.
Efterår æbler og æblemost, Halloween og Mortensaften.
Vinter skiture, jul, nytår og børneferie i Spanien.
Forår påske med traditionelle påskefrokoster.
Det føltes som om denne venskabskreds ville vare for evigt.
Indtil Ella ringede en dag og roligt meddelte:
»Andreas og jeg skal skilles.«
Jeg frøs som en gammel computer. De var jo det perfekte par! Ikke en sky på deres lykkelige himmel Eller havde vi bare valgt ikke at se skyerne, fordi det var nemmere?
Til sidst sagde jeg det første, der faldt mig ind:
»Hvad med vores Mortensaften i jeres kælder? Du lovede at lave andefars med svesker«
Festen fandt alligevel sted, men hos mig anden skulle jo ikke gå til spilde.
Andreas kom med sin nye kæreste.
»Vi er jo civiliserede mennesker,« blinkede han akavet til vennerne.
Hun var en skønhed under tredive: hår ned til hoften, endeløse ben, og shorts der knap dækkede hendes bagdel. Mændene svalede usynligt, mens konerne himlede med øjnene.
Ella fnøs:
»Nå, lad os se, hvordan hun synge, når hun opdager, hvor nærig han er!«
Pludselig vendte hun sig mod mig:
»Hvis ven er du egentlig?!«
Festen var ødelagt.
Som hævn inviterede Ella en eller anden ældre nørd i en poset jakkesæt og hornbriller til næste fødselsdag. Han kørte hele aftenen lange, kedelige taler afbrudt af flade vittigheder og forsvandt stille uden at vinde nogen tilhængere hverken hos mændene eller kvinderne.
Derhjemme blev det tidligere par et fast samtaleemne.
Konerne støttede Ella i kor.
Mændene lod som om de var forargede over Andreas nedrighed, men i smug beundrede de ham.
En kompliceret diplomati begyndte.
Til min fødselsdag inviterede vi kun Ella og børnene »for børnenes skyld«.
Til sommergrillen kom Andreas med sin nye fe »der er alle fulde og spiser, der er ikke behov for snak«.
Det sværeste var jubilæer.
Lene, der forberedte sit sølvbryllup, sukkede dramatisk i telefonen:
»Gitte, jeg ved ikke, hvordan de skal sidde. Vi klarer ikke en skænderi med deres blikke.«
Vi brugte en hel time på at tegne en siddeplan:
Andreas og hans kæreste i hjørnet bag søjlen.
Ella ved pejsen og dessertbordet.
Børnene hvor der nu var plads.
»Måske er der held, og nogen bliver syge og ikke kommer?« håbede Lene og hviskede undskyldninger til sig selv.
Klimaks kom til deres datters studentergilde.
I den lokale pizzeria med blomster, balloner og musik.
Ella i den ene ende af det lange bord.
Andreas i den anden.
I midten en lagkage som en demilitariseret zone.
Andreas skønhed med et dybt udskæring morede sig med sin telefon. Konerne skar ansigter til deres mænd. Mændene lod som om kun pizzaen interesserede dem.
Jeg prøvede at lette stemningen:
»Det vigtigste er, I begge kom. Det gør barnet glad«
Kulden var så tyk, at pizzaen føltes frossen.
Lidt efter lidt stabiliserede det sig.
Vi så Ella oftere både mere interessant og mindre risikabelt.
Med Andreas blev det til sjældne »synes godt om« og tilfældige møder i Bilka.
Jeg forstod en simpel sandhed: Det er ikke kun mand og kone, der skilles. Vennerne bliver også lidt skilt.
Nu er hver fest som et FN-møde: streng etikette og gennemtænkt placering.
Mortensaften fejrer vi i to omgange:
Først med Ella stegt and og brunede kartofler.
Så med Andreas bøffer og hans nye fe i mikroshorts.
For nylig tænkte jeg:
Hvis nogen andre bliver skilt, må vi oprette separate chats til hver fest.
Venskabet lever, men nu er det som et medlemskab i Bilka individuelt, med begrænsninger og strenge brugsbetingelser.
Og nogen gange føles det som om, hvis man kunne indgå en officiel »ven
