Kvindelogik
Aftenen var ved at være slut, og Markus kom træt hjem fra arbejde. Han havde haft en lang dag med møder og problemer, der skulle løses. Den eneste trøst var, at det var fredag i morgen var der weekend.
“Endelig lidt søvn. Det har været en hård uge,” mumlede han, da han lagde sig i sengen. Hans kone, Mette, sendte ham et snedig blik.
Da han så hendes udtryk, sukkede han:
“Mette, lad mig sove lidt længere i morgen. Jeg kender dig godt…”
Markus og Mette har været gift i elleve år, og deres søn, Emil, er ni. Begge har gode jobs Mette er direktør for en lille men respekteret virksomhed, mens Markus har en høj stilling med en god løn.
Lørdagsmorgener i deres hjem starter altid med rengøring. Uanset vejr eller helligdage. Hvis lørdagen er en arbejdsdag, så bliver det søndag. Mette er en perfektionist, når det kommer til rent og orden. På den ene side er Markus glad for det, men på den anden side giver hun ingen fred i weekenden, før alt er pletfrit. Hun vil hverken sidde selv eller lade andre sidde stille, før hvert eneste hjørne er fejet og pudset.
Når emnet kommer op, siger Markus altid:
“Jeg er ikke en rodhund. Mine sokker ligger altid på plads, jeg spreder ikke ting ud over det hele, og jeg sætter da også engang imellem opvasken i maskinen. Tøj til vask ryger i kurven. Jeg lever faktisk ret ordentligt.” Men Mette har en anden opfattelse.
Denne lørdag vågnede Mette lidt senere end normalt det var jo weekend, så der var ingen hastværk. Hun begyndte allerede at planlægge dagen i hovedet.
“Lad ham sove en time ekstra, men ikke mere. Hvis man ikke vækker ham, ligger han der til frokost.”
Markus hørte gennem søvnen, hvordan Mettes stemme skar igennem:
“Kom nu, op og stå! Vi skal have morgenmad, og så er der rengøring. Der ligger støv over det hele efter en uge.”
“Meeeeette, bare lidt mere søvn. Ugen har været hård,” stønnede han, velvidende at han ikke kunne falde i søvn igen.
Men sådan starter hver eneste lørdag.
“Markus, du vil da også hellere sove i et rent hus?” sagde Mette strengt, før hun gik ind til Emil.
“Emil, det gælder også dig. Kom og få morgenmad, og så skal vi til at rydde op. Saml dine actionfigurer og biler, ellers gør jeg det selv.”
Det var det værste for Emil når hans mor ryddede hans legetøj. Så lød der altid et rasende råb:
“Mor, hvorfor gjorde du det?! Du har ødelagt min militærbase og min snigskytteposition!”
“Hvorfor ligger dit tæppe på gulvet?” spurgte Mette.
“Det er ikke et tæppe,” svarede Emil dristigt. “Det er en hangar, og der gemmer jeg min flyvestyrke.”
“Saml nu bare dit legetøj. Det ligger overalt,” sagde Mette irriteret.
Således fik både Markus og Emil deres portion skældud hver lørdag. De brokkede sig, men adlød alligevel.
“Mor, kan vi ikke lege først og rydde op bagefter?” foreslog Emil fredsommeligt.
“Ikke tale om. Jeg kender jer to. Først morgenmad, så oprydning, og så kan vi se, hvad I får lov til.”
Mette forsvandt ud i køkkenet, men selv derfra kunne man høre hende sige:
“Hold nu op med at mjave! Du fik mad for lidt siden. Du sulter ikke, så ti stille.”
Katten, Mikkel, gnavede sig ind mod hendes ben og mjavede blidt sandsynligvis i håb om noget lækkert. Mikkel var en blåøjet, grå kat med hvote poter og ører, og hele familie
