**Dagbogsnotat**
Den smukke og frie Elvira forelskede sig og ikke bare lidt. Hun faldt for den kønne Asger, og det gik hende helt til hjertet. Hun arbejdede på en frisørklínik, hvor han en dag kom ind for en klipning og satte sig i hendes stol.
“En kort herreklipning, tak,” sagde han høfligt, og da deres øjne mødtes, gnistrede det mellem dem så kraftigt, at det næsten var til at tage og føle på.
*Hvor er han dog køn, og så de der intense øjne,* tænkte Elvira.
*Hold da op, en sådan skønhed arbejder her? Jeg har aldrig været her før et tilfælde, men et heldigt et. Nu skal jeg bare finde ud af, om hun er single. Sådan en som hende må da have en kæreste,* tænkte Asger, mens Elvira klippede hans hår.
Hun var hurtigt færdig, men fortrydelsen meldte sig med det samme:
*Jeg skulle have taget mere tid. Men nå, han er bare en tilfælig kunde.*
Asger ville ikke lade chancen gå sig af hænde og besluttede at møde hende efter arbejde. Da han forlod klinikken, kiggede han på åbningstiderne og kørte tilfreds videre til sit kontor han havde tidligere fri.
Da Elvira senere gik ud, stod Asger der med en buket blomster. Han nærmede sig med et smil:
“Hej, disse er til dig.”
“Til mig? Hvorfor?” spurgte hun forvirret.
“For klipningen den var virkelig god,” lo han, og Elvira lo med. “Er du fri? Skal vi ikke tage en kop kaffe?”
“Det kunne vi godt,” svarede hun, mens hun tænkte: *Er han virkelig single? Sådan en som ham?*
De talte livligt og uformelt i caféen. Asger var charmerende og underholdende, og Elvira grinede, som om alle bekymringer var glemt. Fra den aften begyndte de at ses. Hun ventede næsten på, at han skulle forlade hende, men deres forhold varede ved og Asger viste sig at være omsorgsfuld og loyal.
Tiden gik. De talte om at flytte sammen og om bryllup. Men Elvira vidste, at Asgers udseende ville skabe problemer. Hvor de end kom, var der altid kvinder, der kiggede efter ham og det tvivlede hun ikke et sekund på. Hun nægtede engang at gifte sig med ham af den grund.
“Elskede,” sagde han engang sådan kaldte han hende nogle gange “hvad bilder du dig nu ind? Hvorfor de her fantasier?”
“Jeg ved det ikke Jeg kan ikke gifte mig med dig, fordi du er for køn. Smukke mænd kan man ikke stole på. Jeg ser, hvordan kvinder kigger på dig,” indrømmede hun.
“Elvira, hvad skal jeg gøre? Skal jeg lave mig om?”
Hun så på ham og vidste, at hun elskede ham af hele sit hjerte. Hun elskede hans mørke, intense øjne, hans bløde blik under de tætte øjenvipper, hans skarpe og elegante træk. Asger var en god og tro mand, hvis eneste passioner udover Elvira var computere.
Men til sidst gav hun efter og sagde ja. De blev gift.
“Elskede, du er den smukkeste kvinde i verden for mig,” sagde han og krammede hende. “Der findes ingen som dig.” Hun smeltede ved hans ord selvom hun godt vidste, at hun selv var smuk og ofte mænds blikke tiltrak. Men nu fandtes kun hendes mand for hende. Og hun så tydeligt, hvordan andre kvinder kiggede efter ham.
På frisørklínikken kom en ny kollega, Freja en smuk, snakkesalig og venlig pige. Det varede ikke længe, før hun fik øje på Asger, der kom for at hente Elvira til frokost i en nærliggende café.
“Gud, hvor er han køn!” udbrød Freja, da hun gennem vinduet så ham stige ud af bilen og tage Elvira i hånden.
“Hvem er det?” spurgte hun forbløffet en kollega.
“Det er Elviras mand.”
“Er det sandt?!” Freja var tydeligt rystet.
Ingen vidste det, men fra den dag var Freja besat. Hun ville have ham hun var en jæger, og intet kunne stoppe hende. Hun begyndte at tale med Elvira om Asger, provokerede endda.
“Elvira, er du ikke bange for, at nogen stjæler ham? Det er farligt at have sådan en smuk mand.”
“Nej, det er jeg ikke,” svarede Elvira men alligevel gnavede tvivlen hende indeni.
Freja gav ikke op og bragte emmet op hver dag.
“Elvira, går det godt mellem dig og Asger? Har ingen taget ham endnu?”
“Nej, alt er perfekt,” svarede Elvira og sendte Freja et blik, der fik hende til at trække sig lidt. “Du vil måske ikke tro det, Freja, men min mand vil kun have mig.”
Freja forstod, at hun havde skubbet for langt.
“Undskyld, Elvira. Du misforstår mig. Jeg vil ikke have din mand,” undskyldte hun.
Alligevel begyndte Elvira at bekymre sig. Frejas interesse virkede mistænkelig. Hun tænkte for sig selv:
*Hvorfor skal nogen blande sig i vores forhold? Vi lever vores liv andres meninger rager os ikke.*
Men Freja holdt ikke op.
“Smukke mænd er ikke sikre, Elvira.”
“Tal
