Den smukke Mette Kjærgaard skulle giftes. På universitetet havde alle forventet, at den flotte medstuderende ville blive den første til at stifte familie.
Men hendes udvalgte viste sig at være deres professor en doktor i sprogvidenskab, der længe havde været smerteligt gift. Men hvem har nogensinde ladet sig stoppe af sådan noget?
Heldigvis var der kun omkring tredive års aldersforskel fuldt acceptabelt!
“Du har set for meget lort på nettet!” rasede Mettes bedstemor. “Hvad bilder du dig ind? Han er ældre end din far!”
“Hvad så?” insisterede barnebarnet, som følte sig smigret over den ældre professors opmærksomhed. “Det er moderne nu!”
“Netop moderne! Hvorfor ikke også få en tatovering lige i panden? Skriv fjols med store bogstaver det vil klæde dig!”
“Det gør jeg også!” lo Mette. “Jeg tager i morgen og får den lige til brylluppet!”
“Det er sandt, hvad man siger: ungdommen nu til dags!” tænkte Gerda Nielsen bedrøvet, mens hun så sin barnebarns dans for spejlet. “Intet er helligt længere.”
“Du har været hjemme hos ham! Drukket te! Du har mødt hans kone!” prøvede bedstemoren at appellere til pigens samvittighed. “Er du ikke flov?”
“Hvorfor skulle jeg være flov? Kan jeg gøre for, at han er forelsket i mig? Og jeg kom der kun for at få hjælp til min afgangsopgave det er helt normalt!”
“Ja, hjælp til afgangsopgaven! Fik du hjælpen? Så tag hjem! I stedet hoppede du i seng med ham hans ægteseng, for resten!”
“Du er så umoderne, bedste!” afgjorde Mette. “Ligeglad som en gammel støvle! Nu til dags er alt anderledes!”
“At sove med en gift mand er det dit anderledes?” stemmen blev skinger. “Det har et andet navn! Og fortæl mig ikke, du elsker ham det tror jeg ikke på!”
Mette fnøs og gik op på sit værelse. Næste dag havde den forelskede professor inviteret hende som selskab til en kollegas jubilæumsfest.
Det blev deres første offentlige optræden som par man skulle jo starte et sted!
De boede allerede sammen i en lejet lejlighed professoren havde forladt sin kone og søgt om skilsmisse. I dag var hun kommet for at hente en kjole til festen.
Da de næste dag ankom til caféen, blev professoren og hans kolleger målløse ved synet af den smukke Mette ved siden af den skaldede Erik Madsen.
Især konerne de kendte alle hans første kone, Lise, og var veninder med hende.
De pænt klædte damer udvekslede blikke: Sikke et nummer! Hvor er du god, Erik! Måske hans datter?
Men Mette opførte sig utvetydigt hun smilede kryptisk og lagde hånden på hans lår. For en datter var det for frækt!
Erik bemærkede intet han var lykkelig! For han var helt tosset af kærlighed!
Det hedder “dæmonen i ribbenet” man ved godt, det er forkert. Man ved, det ikke er ærligt. At man har svigtet. Men det sker alligevel, som mod ens vilje! Som i en transe!
Da dansen begyndte, dansede han ustandseligt med sin elskede. Det var vidunderligt halvmørket i salen, den diskrete musik fra fortiden, og ved hans side et ungdommeligt, bekymringsløst væsen, fuld af charme og så tiltrækkende.
Men så blev Mette inviteret til en langsom dans af jubilarens søn. Mens Erik stirrede på deres alt for tætte dans, kom en kollega hen og spurgte ham lige ud:
“Hvad vil du gøre med hende? Hvad laver hun? Lærer hun af livet eller værner om familieværdier?”
“Hvad mener du?” spurgte professoren forvirret, forventende ros over sin nye kærlighed ikke denne reaktion.
“Bogstaveligt! Hun er ikke den skarpeste kniv i skuffen. Og for hende har du forladt din Lise?”
“Misundelse, helt sikkert!” tænkte Erik. “Hvem ville ikke være misundelig? Alle de her fyre har koner, der længe har mistet deres glans mens jeg har en saftig fersken! Og hun er min!”
Det var tydeligt, at vennerne ikke bifaldt hans nye forhold.
“Fint med jer!” besluttede Erik. “Så er det bare mig og hende så meget desto bedre! Mit kærlighedsliv er i top!”
Musikken skiftede til noget festligt, og pigen og hendes danser hoppede og drejede sig. Hendes korte, flotte nederdel løftede sig, og det så ud, som om der ikke var noget under åh, de moderne trusser!
Kort sagt balladen var i gang. Kvinderne blev ophidsede: Hvordan skal det forstås?
Og Erik indså, at det var tid at gå, før nogen begyndte at slå.
Han greb den protesterende Mette “Jeg vil danse!” og trak hende med sig ud: “Du kan danse derhjemme!”
Og for første gang tænkte han: Måske handlede jeg for hurtigt? Måske skulle jeg have ventet med skilsmissen?
Lise ville aldrig have opført sig sådan, selvom hun i sin ungdom var lige så smuk.
Men den ærlige mand havde allerede sagt alt til sin kone: “Jeg er forelsket og går. Tilgiv mig! Du får alt!”
Og hun klog og taktfuld, allerede informeret om Eriks eventyr havde selvfølgelig lukket ham ud.
Men den lattermilde Mette fik ham ud af sine tanker: Her var hans lykke! Og hun var slet ikke dum! Køer har for øvrigt meget smukke øjne!
Dagene gik. Erik arbejdede hårdt. Den smukke Mette, nu færdiguddannet og på jagt efter en karriere, ventede på ham derhjemme: “Det kan vi godt tillade os, skat!”
Hvad var der galt med det? Ikke ringere end at værne om familieværdier!
Ved ordet “skat” rynkede professoren panden, men sagde ingenting hvad nu hvis hun gik?
Nu levede han et helt nyt liv: Pigen, der havde siddet derhjemme hele dagen, krævede, at han var aktiv om aftenen!
Men Erik, nu over de halvtreds, ville bare hjem til sofaen og hvile for der ventede en heftig nat, hvor han skulle leve op til forventningerne.
I stedet måtte han lade som om, han havde energi nok til cafébesøg Mette gad ikke lave mad.
Og til aftenture, endda skøjtetur: “Skat, jeg lærer dig det!”
Hans mave forhindrede ham i at snøre skøjterne. Uvant anstrengelse gav ham åndenød og sved på overlæben.
Og i hans hoved summede en tanke: Bare jeg ikke dør for tidligt og hvordan har Lise det egentlig?
Ja, Erik tænkte oftere på sin forladte kone skilsmissens dato nærmed
