Mette Sørensen stod foran spejlet og prøvede sin tredje bluse, da lyden af musik pludselig nåede hende fra lejligheden ved siden af. Hun rynkede panden, lagde den blå bluse fra sig og lyttede. Klokken var halv otte – for tidligt til at klage, selvom hendes nabo Lise normalt ikke holdt store fester.
“Det er måske nogens fødselsdag,” mumlede Mette og trak en grå cardigan på. “Men hun kunne da lige have sagt noget.”
Musikken blev højere, og stemmer og latter fulgte med. Mette gik hen til væggen og lyttede. Der var tydeligvis flere end bare et par mennesker.
Pludselig ringede det på døren. Mette kiggede gennem kighullet og så sin nabo fra etagen under, Helle Mortensen, med et anspændt, høfligt udtryk.
“Godaften,” sagde Helle, næsten før døren var åben. “Ved du, hvad der foregår hos Lise? Musikken larmer hele opgangen.”
“Nej, det ved jeg ikke,” svarede Mette ærligt. “Det er også underligt. Hun plejer at være så stille.”
“Tror du, hun overhovedet er hjemme?” hviskede Helle. “Måske er det nogen fremmede? Tiderne er jo, som de er…”
De to kvinder udvekslede et blik. Lise boede alene, arbejdede på biblioteket og levede et stille liv. Ingen havde nogensinde set hende holde store fester.
“Lad os gå op sammen og høre,” foreslog Mette. “Hvis noget er galt, ringer vi til politiet.”
De gik op ad trappen. Musikken strømmede ud under døren, og høje stemmer og latter hørtes. Mette ringede på.
Døren gik op med det samme. Der stod Lise, men hun var næsten ikke til at kende. Hendes hår var i uorden, kinderne røde, og hun holdt en fløjtende drink i hånden. Hun var klædt i en lyserød kjole, Mette havde aldrig set før.
“Åh!” udbrød Lise med et stort smil. “Mine kære naboer! Kom indenfor! Vi holder fest!”
“Hvilken fest, Lise?” spurgte Mette forsigtigt og kiggede ind i lejligheden.
Der var en hel forsamling derinde. Mindst otte mennesker, måske flere. Alle smart klMette og Helle så hinanden forvirret an, men inden de kunne spørge mere, lukkede Lise døren med et smil og efterlod dem i den pludselige stilhed på trappeafsatsen, hvor den eneste lyd var ekkoet af en fest, der pludselig føltes som en drøm.
