**Dagbogsnotat – En ny morgenrutine**
“Hun ser virkelig godt ud. Hvorfor har jeg ikke lagt mærke til det før?” tænkte Mads.
Morgenen var som altid hektisk. Lise havde lavet morgenmad, vækket lille Freja. Mads havde besat badeværelset, så de måtte vaske Frejas ansigt i køkkenet. Ved et uheld fik han væltet en kop med håndklædet. Larmen fik Mads til at komme løbende. Lise bad ham holde Freja, mens hun samlede glasskårene op.
“Nå, det var det vist.” Lise skyndte sig at tage tøj på.
“Jeg skal afsted, kan du venligst bringe Freja i børnehaven? Det er en vigtig dag for mig,” sagde hun allerede fra gangen, mens hun kneppede sine støvler. “Jeg præsenterer mit projekt i dag. Hvis det går godt, får jeg ansvaret – det betyder flere penge, erfaring og nye muligheder.”
Hun tog frakken på, kastede et kritisk blik i spejlet, greb tasken og forsvan ud af lejligheden. Mads nåede ikke engang at protestere.
Han spiste den sidste bid af sin rugbrødsmad og mærkede Frejas blik.
“Vil du også have?”
Hun nikkede.
“Nej, ellers spiser du ikke din havregrød i børnehaven.”
Ved ordet *havregrød* krøllede Freja næsen sammen.
“Der er mange ting, jeg heller ikke kan lide. For eksempel når mor styrter ud af døren. Det lader til, det ikke kan ændres.” Mads satte den tomme kop i vasken.
Det tog en evighed at få strømpebukserne på Freja – de ville bare ikke sidde rigtigt. Så manglede han vanterne. De lå på radiatorbordet i køkkenet, fugtige og krøllede. Endelig kom de ud af døren. Mads løb ned ad trappen med Freja i favnen.
Han afleverede hende hos pædagogen, som begyndte at forklare noget.
“Undskyld, jeg skal nå noget,” afbrød han og forsvandt flovt.
Først i bilen slappede han af. Efter en kort pause kørte han på arbejde.
Hele vejen tænkte han på, hvor dejligt det havde været, da Lise var hjemme. Ingen stress, ingen kaos – bare en ren lejlighed og mad der duftede, når han kom hjem. Nu var alt bare hurtigt, hurtigt. Sådan kunne det ikke blive ved.
Mange kvinder ville elske at være i hendes sted – hjemme med børn. Men nej, hun skulle have karriere. Hvorfor giftede hun sig så? Hvis det var karrieren, hun ville, kunne hun bare have fokuseret på det. De havde da penge nok? Mads besluttede at tale med hende om det samme aften. Humøret lettede straks.
Arbejdet distraherede ham fra morgenens drama. Efter frokost kom der en SMS fra Lise: Hun blev forsinket og bad ham hente Freja.
Nå, så var de der. Han havde håbet at kunne tage en øl med vennerne efter arbejde. De sås så sjældent. Humøret styrtdykkede igen.
Om aftenen stod Mads og stegte kartofler, da Lise kom hjem, strålende og tilfreds. Uden at tage frakken af kom hun ind i køkkenet.
“Gæt hvad? Min præsentation var en kæmpe succes! Jeg blev udnævnt til projektleder! Kom her.” Hun rejste sig på tæerne og rakte kinden frem. Mads gav hende et hurtigt kys.
“Er du ikke glad for mig?” Lise lagde mærke til hans triste mine.
“Jo, selvfølgelig. Fantastisk! Min hustru har karriere. Hun har ikke tid til os længere. Perfekt!” svarede han sarkastisk.
“Hvad er der galt med dig? Er du jaloux, fordi jeg fik det til at lykkes, mens du bare er en almindelig konsulent?”
“Jaloux? Du ser Freja kun om morgenen og i weekender. Snart genkender hun dig ikke engang. Har vi ikke penge nok?”
“Skrig ikke. Det handler ikke om Freja – det handler om dig. Ja, jeg kommer til at tjene mere end dig, og det ærgrer dig. Jeg vil lave det, jeg elsker, ikke bare sidde derhjemme. Jeg vil se godt ud. Det var sådan, du forelskede dig i mig, var det ikke?”
Mads tav. Det var sandt.
“Men det var dengang. Nu har vi Freja. Og hun har brug for sin mor,” svarede han.
“Og hun har også brug for sin far. Mænd elsker at lægge alt på kvinderne og bebrejde dem for opdragelsen. Så tag dig af hende selv,” snappede Lise.
Skænderiet blev værre. Ingen ville give sig. De gik i seng utålmodige på hinanden, vendte sig om hver for sig. Men i søvne lagde Lise hånden på hans bryst, og han dækkede den blidt med sin. I drømme elskede de hinanden stadig.
Næste morgen stod Mads tidligt op for at nå ud først. Men Lise havde allerede lavet morgenmad og vækket Freja. Han sukkede og gik i bad. Alt gentog sig: kaffen kogte over, Freja vred sig i strømpebukserne, og Lise stod klar ved døren.
Mads råbte, at han ikke kunne hente Freja i dag… Men døren smækkede allerede.
“Satans!” bandede han og smed sin skjorte på sengen.
Det var ikke sådan, han havde forestillet sig familieliv. Hans mor arbejdede ikke – hun ventede på hans far, lavede lektier med ham. Der var aldrig skænderier. Hvorfor var det ikke sådan for dem?
På arbejdet stoppede Louise ham. Engang havde de haft en kort, intens affære – før Lise. Eller rettere, det var på grund af Lise, de slog op.
“Hvad er der galt med dig på det sidste?” spurgte hun.
“Hvad mener du?” Mads hældte instantkaffen i koppen.
“Du ser helt ude af den. Er ægteskabet ikke så idyllisk, som du troede?”
“Hvad snakker du om? Alt er fint med Lise. Hun er bare begyndt at arbejde, og vi er ikke vant til det endnu.” Han så på Louise.
Hendes sminkede læber krummede sig i et forstående smil. Hun lignede en model fra et magasin.
“Du er så optaget. Hvis du vil, kan jeg hjælpe,” tilbød hun.
“Hvordan?”
“Jeg kan hente Freja i børnehaven. Du kan komme forbi bagefter. Det er længe siden, du har besøgt mig.” Hun lænede sig let frem. Blikket lokkede. “Jeg er ikke så stædig som din kone.” Hun rakte ud efter hans skjortekrave.
Mads greb hendes håndled og satte den ned. Han forestillede sig Freja fortælle Lise, at “tante Louise” havde hentet hende…
“Nej tak. Det er slut mellem os. Jeg har arbejde.” Han forlod pauserummet med koppen.
Om aftenen kom Lise sent hjem igen. De skændtes ikke – de tav. Hun forstod godt, hvorfor Mads var frustreret, og hvad det kunne føre til. Hun ville ikke miste ham,Men dagen efter, da Mads kom hjem fra arbejde, stod der en vase med friske tulipaner på bordet, og Lise smilede og sagde: “Jeg har booket en weekend på landet – kun os tre.”
