Jeg sidder her i min dagbog og tænker over det hele.
Mads holdt bilen ved benzintanken.
“Fuldt tank, 95,” sagde han til den unge fyr ved standeren og gik ind i butikken.
I døren stødte han sammen med en mand. Manden kastede et blik på Mads’ ansigt, før han stirrede ned på sin telefon. “Niklas?” var Mads lige ved at kalde, men besindede sig i tide. Han gik ind og holdt øje med sin tidligere ven gennem glasdøren. Så ham stige ind i en BMW. Mads skyndte sig til kassen og rakte pigen sit kort. Hans hænder dirrede let af ophidselse.
Da han kom ud, var BMW’en allerede på vej ud mod motorvejen. Uden tøven satte Mads sig ind i sin Toyota og fulgte efter.
“Så møder man ham her. Han klarer sig åbenbart godt. Har han giftet sig rigtigt? Nå, men jeg skal nok finde ud af det,” tænkte han, mens han holdt øje med BMW’en.
Bilen drejede ind i et parcelhuskvarter. Da den stoppede foran et hus, kørte Mads lidt forbi og holdt øje i sidespejlet. BMW’en kørte ind gennem de åbne porte, og Mads bakkede langsomt tilbage. Han opdagede et kamera over porten og lænede sig tilbage for at undgå det.
Gennem stakitet så han se Niklas parkere foran garagen. En ung kvinde kom ud på trappen. Selv på afstand genkendte Mads hende.
“Det kan da ikke passe!” hviskede han.
Kvinden gik ned ad trappen og omfavnede Niklas. De kyssede og gik ind i huset sammen.
“Så de er gift og bor her. Sikke et sammentræf. Hvordan kunne det ske? Hævn? Men Line, den stille pige, har da klaret sig godt. Og Niklas? Sådan en ven. Jeg kunne lige så godt have været i hans sted…”
***
I natklubben var der støj og varmt. Musikken hamrede, og lyset fra projektorerne dansede over de svedige ansigter på danserne.
Mads sad ved baren og nippede til sin drink med et uinteresseret udtryk. Hans blik faldt på en høj pige i en stram rød kjole. “Hun der er ikke dårlig,” tænkte han, før han vendte sig mod baren igen.
Før han nåede at drikke, hørte han en bekendt stemme.
“Jamen, det er min ven Mads.” Niklas kom arm i arm med den samme pige i den røde kjole. “Mads, det her er Mia, min kæreste.”
Mads målte hende fra top til tå. Tæt på var hun endnu smukkere – store øjne, smilende kinder, lyst hår. En drøm.
“Kan du lide hende?” grinede Niklas.
“Hvad vil I have at drikke?” spurgte Mads uden at tage øjnene fra Mia.
“Jeg kører. Skal vi ikke hjem til mig? Her er for larmende til at snakke,” foreslog hun.
“Skal vi?” spurgte Niklas.
Mads svarede ikke, tømte sin drink i én slurk og rejste sig.
Alle tre gik ud. Udenfor var musikken svagere.
“Flot bil, ikke?” sagde Niklas og pegede på en rød Audi. “Mias far gav hende den i fødselsdagsgave.”
Mads skiftede blik mellem bilen og Niklas, der blinkede betydningsfuldt.
“Og hvordan fik han fat i sådan en pige?” tænkte Mads. Niklas var sådan set ikke engang pæn.
“Hvorfor kom du ikke med Line? Jeg inviterede jer begge,” spurgte Niklas pludselig under kørslen.
“Hun har det ikke så godt. Graviditetskvalme.” Ved tanken om Line forvred Mads ansigt.
“Ej, hold da op! Hvorfor sagde du ikke noget? Vil du spare på brylluppet?” lo Niklas.
Mads svarede ikke. Han gad ikke tale om Line.
Audi’en stoppede foran en lejlighedsblok. De tog elevatoren op til 16. sal.
“Er det din lejlighed?” Mads så sig omkring i de luksuriøse omgivelser. “Hvor fandt du hende?” hviskede han til Niklas.
“På gaden. Hun var ved at køre mig ned,” grinede Niklas.
Mads skænkede mere vin til Niklas, der snart blev fuld. Mia tog ham med i soveværelset, og da hun kom tilbage, stod Mads foran et maleri.
“Det er mit værk,” sagde Mia og kom hen bag ham.
“Din? Kunne du male mig?”
“Kunstnere maler, de tegner ikke,” svarede hun og betragtede ham kritisk. “Du har en flot krop. Vil du posere nøgen?”
“Lige nu?” Mads blev forvirret.
“Nej, selvfølgelig ikke. I mit atelier.” Hun pegede på en notesblok.
Da Mads kom hjem, sad Line og græd.
“Har du drukket?” spurgte hun mistænksomt.
“Ja, lidt. Var ude med Niklas.”
“Skal du spise?”
“Nej, jeg tager i seng.”
Han forsvandt ind i badet. Hvordan var han endt sådan her? Line var fin, men hun var blevet gravid for tidligt. Mia derimod – hun var perfekt. Han måtte af med Line. Men hvordan?
Under bruset tænkte han på Mia. Han kunne ikke lade Niklas få hende. Men Line var i vejen.
Han lagde sig i sengen, vendt væk fra Line.
To dage ventede han på Mias opkald. Da han næsten havde opgivet, ringede hun og gav ham adressen til sit atelier.
Mads ankom velklædt og velparfumeret. Mia bad ham om at klæde sig af.
“Lige nu?”
“Vi har kun to timer. Skynd dig.”
Han gjorde som hun sagde. Hun stillede ham i position og begyndte at tegne. Efter tyve minutter måtte han bede om pause.
“Jeg laver kaffe.”
Da hun gik, kiggede han på tegningen. Selvom han ikke forstod kunst, syntes han, han så godt ud. Han listede ud i køkkenet og greb hende bagfra. Hun vendte sig ikke engang overrasket, men slog armene om hans hals…
Hjemme var Line stadig på sofaen.
“Er du faldet fra mig?” græd hun.
“Nu begynder det igen,” sukkede Mads.
“Du er aldrig hjemme.”
“Jeg arbejder, for helvede! Vi skal spare til bryllup og barn.”
“Jamen… bryllup?”
“Selvfølgelig. Barnet skal have en far.”
Line sprang op og klamrede sig til ham. Hun kunne ikke se hans grimasse.
“Hvad med at besøge din mormor? Så er du ikke alene. Vi kan spare penge. Jeg kan bo hos Niklas.”
“Virkelig?”
Han vidste ikke, hun ville sige ja. Hun savnede sin mormor. Hendes far forlod dem, da hun var lille, og hendes mor døde, da hun gik i 10. klasse.
De næste dage var Mads sød og kærlig. Han fulgte hende til toget og vinkede, indtil den forsvandt.
Så gik han til Mia. Han ringede aldrig til Line. Han flyttede ind hos Mia. Niklas prøvede at konfrontere ham, men gav op.
Tre måneder senere giftede Mads sig medMen lykken varede ikke længe, for snart blev han fanget i sit eget net af løgne og grådighed, og da han endelig indså det, var det for sent.
